EN TILLIDSSAG, følger min mavefornemmelse😁

TIlridnignen er en tillidssag blandt hesten og rytteren, som skal tilride hesten, men det er også lige så meget en tillid og kemi imellem ejer og den person, som skal tilride ens hest. Sådan ser vi ihverfald på det.

Vi er i fuld gang med at gøre lillemanden til ridehest, vi har svært ved at finde nogle, som vil tilride ham, både fordi vi gerne vil have her hjemme, men også fordi han er hingst. Vi har som skrevet tideligere, rytter til ham, når han er færdig tilredet, som gerne vil ride ham til hans championat og færdigkåring. Men inden da er der en vej med bump og tilbage skridt.

Vi havde fundet en, som lød rigtigt god og kemien var der også så om så…. (ved fra min mor, at hun blev træt af, at høre om hendes egne heste og problemer, samt hvad andre, som tilred gjorde…) Men det var ligesom om det heller ikke rigtigt fungeret i længen, hvor mange chancer skal man give det og har man i sin fulde ret lov til,at sige ; Vi stopper den her, det du gør ved hesten fungere ikke, og vi tvivler på, at hun ikke var bange for ham….

Men så her i tirsdag skete der et lille mirakel, hvis man kan sige det… 🙏⭐️

Jeg blev kontaktet af en, som jeg havde skrevet til ang tilridning, og hun vil gerne komme og se/prøve lillemanden. (Hun rider Frederiksborgheste selv).

Hun kom, tog det stille og roligt, arbejde lidt med lillemanden fra jorden af først, hvor hun gik og stoppede og en masse andet. Efterfølgende stod hun på skrammlen og snakkede samt rørte ham på ryg, numse, hals osv… pludselig sad hun på ham, uden sadel og så skridtede de rundt, uden longetorv elle andet.

I torsdag kom hun så for anden gang, hun startede med, som sidst fra jorden af og så sadel vi op. Han var lidt usikker, på det hele, men da han efterhånden fik vist vejen, endte de med at få travet to volter…🙌🙌

hun snakkede om, at han var lidt usikker på det hele, han vil gerne ride, men stiller spørgsmål ved situationer og så vil hun sige, at han skulle have mere selvtillid, som hun kaldte det og tro på, at personen som sad på ryggen viser ham vejen. Det sjove er, at hun har arbejdet med ham fra jorden af først og ligesom ledt ham, inden hun sad op, det gjorde den anden ikke, det var bare op og så skridt i volte i longe…

Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt eller forkert, men må sige, st jeg bare må følge min mavefornemmelse og nu føles det rigtigte med hende, der kommer nu og tilrider ham, ikke mindst forbi hun selv kender til racen og har dem selv… så nu håber vi, at lillemanden finder selvtilliden og Formen til livet, som ridehest tager til….