Man kan ikke være en god mor og have heste

Jeg skulle aldrig have børn.

Eller det troede jeg. Jeg havde altid kun hørt skrækhistorier omkring, hvordan det at blive mor, betød man måtte opgive sit eget liv. Opgive sin ridning, heste og fritid. Og desværre så jeg også altid rundt omkring mig, når min rideveninder stiftede familie, så solgte de deres heste og blev husmødre. Det var en tanke der skræmte mig fra fra hvid og sans. Aldrig nogensinde om jeg skulle være mor!

Skæbnen mente dog noget andet. I 2018 blev jeg ups gravid. Og af en eller anden mystisk årsag, skete det at vi valgte at beholde. Jeg indrømmer blankt, at jeg var så bange for min fremtid med hestene. Hvordan skulle det fungere? Økonomisk? Tidmæssigt? Generelt? Alt jeg altid havde hørt var ‘Man kan ikke være en god mor, og samtidig have hest’.

Det var noget af et dilemma at stå i. For jeg ville jo gerne blive en god mor. Men jeg ønskede heller ikke miste mine heste.

Jeg havde dog et es i ærmet; Min mand. Han sagde fra start af, at jeg skulle klappe hesten og tage den med ro, for selvfølgelig fik vi det hele til at fungere. Og det måtte jeg jo så prøve stole på.

Vi personligt valgte at jeg ikke skulle ride i min graviditet. Det var en risiko vi ikke turde tage, og derfor fik de pause. Planen var så at starte op direkte efter fødsel. Hvis i dog ikke har bemærket det, fra mine tidligere indlæg, plejer jeg ikke just altid at have heldet med mig. Og det havde jeg bestemt heller ikke med min fødsel. Den var noget voldsom og traumatisk, og det + nogle andre faktorer, resulterede igen i at jeg ikke kunne starte min ridning op før efter 10 måneder. 1,5 år endte mine smukke heste, med at holde ferie. På det tidspunkt havde jeg 2 rideheste, 1 pensionist og 1 der snart skulle tilrides. Så det skulle jo nok gå det hele, hestene tog næppe skade af at holde fri.

Da jeg endelig kunne få mine heste hjem, og jeg var klar til at komme igang igen, var det overvældene. Stemmerne i baghovedet omkring ‘dårlig mor, hvis du bruger tid i stalden’ indhentede mig ofte. Men hver eneste gang, fik min mand mig til at indse at en glad mor, er en god mor. Og jeg havde nu bare brug for de heste og min ridning, til at være sådan rigtig glad.

De timer jeg var i stalden da vores søn var hel lille, tog min mand enten med, sammen med vores søn og så på, eller han blev hjemme med ham og hyggede. Med tiden begyndte min krop at slappe af. Mit hoved begyndte at indse, at selvfølgelig kan man være en god mor OG få det til at fungere med hestene. Og takket være min mand, så jeg flere og flere muligheder, frem for begrænsninger.

Vi valgte også at hjemmepasse vores søn, frem til han skulle starte i børnehave, hvilket han startede i her i August. Det betød også at jeg havde mange flere kvalitetstimer med ham, end så mange andre, på trods af jeg også tog i stalden uden ham af og til. Desto ældre han blev, blev det dog til vane, at jeg først tog i stalden når han var lagt i seng. På den måde følte jeg ikke at min kvalitetstid med ham, blev taget fra os.

Castiel, som min søn hedder, ses her sidde på min gamle Felex i en alder af 17 dage. Og neden under i en alder af 10 måneder, få dage før vi tog afsked med Felex.

I en alder af sølle 15 måneder, fik min veninde den ide, at melde ham til et lille stævne. Vi meldte ham til i en LX skridt program, hvor trækker var tilladt. Og han havde bare en fest! Her ses han ride på dengang 4 årige Vinci (hvilket også var Vincis første udenbyes tur og stævne), trukket af den veninde der fik det skøre påfund :p

Castiel lærte hurtigt at elske heste. Dem alle sammen. Og så snart han lærte at tale, lærte han også hurtigt navnene på mors forskellige heste. Flash her, var jeg desværre nødsaget til at udlåne grundet økonomien da jeg blev mor, den blev lige stram nok med 4 store heste og en barsel.  Han endte desværre også med at måtte forlade os i en alder af 20. Her var Castiel naturligvis med ude og sige farvel nogle dage inden. For mig var det vigtigt at der var minder at se tilbage på, til når han en dag var voksen. Castiel kommer ikke til at kunne huske hverken Felex eller Flash, men i det mindste er der billeder af dem sammen. Og det betyder så meget for mig og forhåbentligt også ham i fremtiden.

I dag er Castiel 3,5 år gammel. Han elsker alle mors ponyer og han vil så gerne med ud at ride. Ikke lang tid af gangen, for så er der noget sand der er mere spændene. Men det er også okay. For hele pointen er; Selvfølgelig kan man være en god mor OG have heste. Det åbnede min mand ihvertfald mine øjne for. Og alle burde have den støtte i livet, så man ikke er nødsaget til at give op på sine egne drømme og interesser. Jeg er ihvertfald ikke længere bange for baby nummer 2. For nu ved jeg at livet ikke går i stå og at det var myter jeg blev fyldt med.

En glad mor er en god mor. Og en god mor er en glad mor! Og mødre, finder løsninger. Altid 🙂

Tak for at læse med. Stay awesome Ninjas // DD