fbpx
Dressur,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

“Er jeg for stor?”

Det er et noget betændt emne, og derfor har jeg også haft mine tanker omkring det at skulle skrive om det. Jeg er dog kommet frem til, at jeg vil forsøge at turde tage emnet op, da det er noget der fylder utroligt meget for mig – og så må jeg tage de knubs jeg måtte få i forbindelse med indlægget.

Vi kender alle den gyldne 20% regel. Det er den der bliver kastet i hovedet af alt og alle så snart de spørger på facebook om de burde ride deres pony. Jeg synes selv det er en god tommelfingerregel, men alt med måde. Vi kan ikke bare regne 20% ud af vægten og sige det er facit. Er det 20% med udstyr? Eller uden? Er det når hesten er i topform? Hvad hvis den er for fed? Trækker man så fra og ligger til med de ekstra kilo den skal bære af sine egne? Hvad hvis rytteren er rutineret og rolig i sit sæde og sikker i sin balance? Hvad hvis de ikke er? Der er så mange faktorer der spiller ind, og derfor er jeg faktisk stoppet med at lytte efter folk på Facebook…

 

Derimod går jeg udfra min mavefornemmelse. Den skal dog lige justeres, for jeg kommer fra at have redet hest siden jeg var 14, og nu har jeg så købt en pony. Var det dumt? Måske. Er jeg i tvivl om jeg er for stor? Af og til. Vil jeg af med ham igen? ALDRIG.

Jeg er fra naturens side ikke særlig stor – højdemæssigt i hvert fald. Jeg red 3’er pony sidst jeg red pony, og det var ikke fordi jeg ville kategorisere mig som værende meget stor til den. Okay hun var også en stor 3’er pony, men stadig. Jeg er blevet givet dværgben til mit held, så mine ben kommer ikke til at hænge og dingle en halv meter nedenunder maven på Felix. Alligevel føler jeg mig faktisk nogle gange for lang. Jeg har været vant til at ride Buller de sidste 6 år, og der kører mine ben jo midt på maven af ham, så at komme ned på noget som jeg faktisk kan komme ned og rundt om, det skal jeg lige vænne mig til kan jeg mærke. Dog er det noget jeg godt kan savne at kunne på Buller, så jeg glæder mig lidt til at kunne udnytte det når mig og Felix kommer længere i vores ridning sammen.

Men hvad så med min vægt? Jeg ligger lige på grænsen af hvad jeg selv synes kan gå an. Heldigvis på den gode side af grænsen, men jo lettere jeg er jo lettere har han også ved at hjælpe mig, det er jeg klar over. Min vægt har dog været et ømt punkt så længe jeg kan huske, også selv dengang jeg var et nips og bare troede jeg var tyk. Hvad jeg dog ikke ville gøre for at kunne knipse og veje nogen og halvtreds igen. Realiteten er dog bare at jeg de sidste 5-6 år har været igennem nogle hårde perioder i mit liv, hvilket for alvor satte skub i min vægt. Jeg satte mig dog for tidligere i år at gøre noget ved problemet, og har allerede smidt de første kilo lige så stille og roligt. Jeg kender mig selv godt nok til at vide at restriktioner ikke er vejen frem, så jeg forsøger at ændre hele mit mindset og mine vaner. Det går stille fremad, men trods alt fremad.

 

Derudover har jeg også grønt lys fra mine fagpersoner. Hvis de satte spørgsmålstegn ved min ridning af Felix pga min vægt eller højde var det en anden sag. Så ville jeg helt klart ikke have hoppet på nakken af ham, men derimod fundet en anden rytter indtil jeg kunne stå inden for min egen krop og ridning igen. Heldigvis er og kommer vi (forhåbentligt) ikke derud. Mine fagpersoner jeg har allieret mig med har i hvert fald ingen kvaler ved at sætte mig på Felix, og det vælger jeg så at stole på. Spurgte jeg folk på Facebook ville tonen nok være en anden, men der hører man også halvdelen sige “Du er ikke for stor” og den anden halvdel sige “Du er alt for stor”. Folk holder hest på så mange forskellige måder, og folk rider og træner på mindst lige så mange forskellige måder. Jeg har valgt at prøve at mærke efter i maven og snakke med folk der kender mig og Pony i virkeligheden, for det er alligevel ikke folk på facebook jeg skal stå til ansvar overfor – det er mig selv.

Hvordan takler i andre voksenryttere på pony hele den her følelse af om man er for stor? Holder i fast i 20% reglen, lytter i til mavefornemmelsen eller har i mon helt andre tanker end mig? Jeg er mere end interesseret i at høre jeres input til emnet, så hvis i har mod på det så kommenter endelig!

fb-share-icon

Mit navn er Line, jeg er 26 år og bosat i midtjylland. Jeg har været bidt af en gal hest lige siden jeg kan huske, men det er først for 6 år siden jeg fandt en part i nærheden som jeg kunne viderudvikle mig på. Sidste år købte jeg min allerførste hest, og selvom jeg har været i rideverdenen i 20 år er der bare så mange nye ting man skal lære, når størstedelen af ens ridehistorie stammer fra rideskoler. Dette bliver derfor min historie, fra start til nu, hvor jeg vil fortælle om alle de ting jeg lærer undervejs, alle de spørgsmål der kommer som førstegangshesteejer og alle de ting jeg ville ønske nogen havde fortalt mig før jeg købte hest. Jeg ønsker at skabe et forum uden for meget filter, så I kommer med bagom kulissen på både godt og ondt.

En kommentar

  • Rikke Kongebo

    Hej Line

    Super fedt emne.
    Som jeg selv kender alt for godt, som voksen rytter på ponyhøjde hest 😉 For det er nemlig en svær balance at vurdere om man er for stor eller ej.
    Selv har jeg så et par lange ben, som bestemt ser mere harmonisk ud på 170+ str. hest, men når modet ikke er til det, må man jo tænke anderledes.

    Jeg tror min Boss er ved at runde de. 146 cm og i takt med at han er blevet lidt ældre sætter han sig også mere i bredden og det hjælper bestemt på at benene ikke virker så lange.

    I forhold til vægt, så ville både ham og jeg nok trives godt med hvis jeg smed ca 10 kg, men selvom det ikke er sket er det nu ikke noget jeg føler genere ham.
    Jeg går langt mere efter følelsen end evt procenter, så længe jeg kan mærke at han arbejder som han skal i kroppen og ikke virker forstyret og generet tager jeg mig ikke nærmere af det.
    Jeg er dog mere obs på hvordan han danner muskler, og han får ofte behandlinger, simplethen for at jeg så på den måde kan tjekke op på om der er problemer i hans krop der kan skyldes mig.
    Og så længe alt det virker fint, rider jeg videre med god samvittighed og tager mig ikke mere af hvad folk evt skulle tænke og mene.

    Mvh Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *