fbpx
PEEK 2022

Mavesårs update #1

Så må det være tid til en lille update på vores mavesårs situation. Boss har nu været på medicin i en uge, og nøj hvor er jeg glad for at han er en så sød og nem hest.

Med en pasta tube der skal gives en gang om dagen er jeg glad for at vi ikke skal diskutere om det, og at han acceptere det så det er hurtigt overstået. De fleste dage bruger jeg også 2 tuber, da jeg med de penge medicinen koster, bestemt ikke vil lade noget gå til spilde. Men ja, han tager det pænt at få i munden, og jeg tror faktisk heller ikke det smager helt skidt. Det er dog kun rent gæt, men ud fra lugten er det ikke så galt endda. Jeg er også ved at vende mig til at mine hænder lugter af det, for selvom jeg vasker dem med det samme hænger lugten altså ved. De første dage, synes jeg godt nok at det var en lidt stram sødlig lugt at få i næsen når jeg spiste, men længe leve til vending.

Alt i alt går det rigtig fornuftigt med at få givet medicinen, heldigvis. Nu går Boss på døgn fold så hans døgnrytme er jo noget anderledes end når han er på boks, så jeg kan heldigvis slippe for at skulle give det om morgenen, det passer faktisk rigtig fornuftig der sidst på eftermiddagen efter arbejde. Der har han ofte også lige taget en mindre eftermiddags lur. Ellers er det vigtigste at han har lidt tom mave inden, og så får vi brugt lidt kvalitets tid på at strigle, og andre ting. Den anden dag fik jeg vasket hans hale, den var også ved at trænge. Andre dage har jeg redet først eller hvad der nu har givet mening inden han har fået medicinen. En anden ting der skal tages hensyn til er at der skal gå 45-60 min fra medicinen er givet til han må få krybbe mad, så det er nogle gange lidt af et puslespil at få til at gå op. Men indtil videre fungere det faktisk ganske fornuftigt.

Forskrækkelse.

Det er dog ikke hverdag jeg har været lige positiv, og jeg må sige at Boss var ved at skræmme mig noget i lørdags. Min normal sultne lille hest ville ikke spise. Samtidigt virkede han bare sløv og mut, og jeg var godt nok nervøs for at han var på vej til noget kolik. Jeg syntes virkelig ikke at han havde fortjent at skulle igennem mere lige der, der var jo ikke gået en uge siden undersøgelsen. Og pengepungen var bestemt ikke glad ved tanken om at skulle have dyrlæge på en lørdag, oven i alt det andet jeg har brugt/kommer til at bruge af penge på dyrlæge og medicin.

Heldigvis virkede han ikke smerte præget på nogen måde, og jeg skulle videre til fødselsdag ved svigerfamilien, så jeg fik staldejer til at holde øje med ham og give besked hvis der blev noget.

Der skete ikke mere, og jeg har kunne læse mig til at det ikke er unormalt at heste når de får gastrogard i perioder godt kan miste appetitten, og hvad trætheden og det lidt sløve angår, så har jeg vidst fanget ham midt i middagsluren. Så det værste der skete var at jeg kom lidt for sent til fødselsdagen, men ærligt så var Bossens helbred vigtigere for mig en at komme til tiden.

Med til historien skal det dog lyde at 2 dage før, måtte hans ene fold kammerat desværre akut aflives, med hvad der af dyrlæge blev vurderet til at være en blodprop. Dog kunne symptomerne også passe på en forgiftning, så med det i så frisk erindring bliver man altså bare en anelse mere hys, og påpasselig.

Er der så nogle forandringer?

Det tror jeg i hvert fald ja. I almindelig adfærd er der ikke det store, men der viste han så heller ikke de store tegn inden medicinen. Under ridning tror jeg derimod at der er begyndt at ske noget.

Det er selvfølgelig svært at bedømme når han lige er flyttet til at nyt sted, og ikke rigtigt har gået på banerne og andet inden, så nogle ting kan jo hænge samme med det, men jeg tror det dog ikke.

Indtil videre føler jeg at jeg kan mærke en gladere hest under ridning, han er mere fremad gående, og kommer lige så fint frem i trav bare jeg trykker lidt til ham, også selvom jeg har lidt samling i tøjlerne og ikke bare har dem hængende løse. Det var nemlig et sted for det var meget tydeligt at der var noget der generede ham. For han har ikke ville gå i trav, og forsøgte jeg at presse så fik jeg tydeligt af vide at det var ikke noget han syntes var fedt. Og det har jeg ikke fået de sidste gange.

Vi er dog ikke nået til at prøve galop endnu, da jeg stadig er i gang med at starte lidt roligt op, han har alligevel gået noget der ligner en måned uden at lave meget mere end at gå nogle skridt runder på ridebanen.

 

Men i det store hele er jeg forhåbnings fuld, og tror på at det nok skal blive godt.

fb-share-icon

Hejsa Mit navn er Rikke. Jeg er næsten lige fyldt 30, puhaa den var lidt hård at komme over ;) Men det er nu ikke så slemt som frygtet. Min blok her kommer til at handle om mig og min skønne fjordhest Boss som er 6 år. Jeg har endnu ikke blesuttet om der skal være en rød tråd, eller om det bare skal være hvad der falder mig ind jeg vil skrive om. Så der satser jeg på at jeg bliver klogere i processen. Men nu har jeg i hvert fald kastet mig ud i det, og så må jeg se hvor det ender. Målet er i hvert fald at hygge mig med det og tage en skriv ad gangen. Men håber da nogen vil læse med, og at nogle af mine ideer vil have relevans for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *