Forfulgt af uheld i en uge!

Åh, shit en uge jeg har haft mig!! Der er sket SÅ mange ting, så det er fedt at jeg har fundet ud af, at jeg stadig kan dele ud af mit liv herinde!! Jeg har været ret uheldig her i den sidste uges tid, og jeg har fået en masse på hjerte!

Ugens begyndelse

I mandags havde jeg faktisk en rigtigt god dag! Jeg var dog meget drænet af depressionen, så jeg valgte at give Sol en velfortjent fridag efter en masse gode rideture! Det var heldigt, for sidst på eftermiddagen blev jeg overrasket af to ansatte fra efterskolen. Lærerne havde brugt hele dagen på at køre land og rige rundt for at overraske os elever, og jeg blev virkelig glad! Det var sådan et humør-boost. Lige hvad jeg manglede! Det understreger mig bare i, at jeg har valgt den bedste efterskole jeg kunne ønske mig! 

Tirsdag gik meget almindeligt. Jeg havde skoletimer, online, som normalt. Efter det, tog jeg i stalden hvor jeg først red dressur, og derefter på tur med nogle af mine rigtigt gode veninder fra Hovgaard. Det var mega, mega hyggeligt. Jeg føler at jeg er faldet helt godt på plads på HRS igen!

Ugens midt

I onsdags måtte jeg desværre sige på gensyn til vores højt elskede hund, Luna, gennem 11 år. Hun var blevet meget gammel, og havde fortjent at komme herfra på den mest værdige måde overhovedet. Og det kom hun heldigvis! Men det tager selvfølgelig altid hårdt på en, når man mister noget så nært som et familiemedlem! Efterfølgende red jeg lidt uden sadel på Sol, fordi det lige var det, overskuddet rakte til. 

Torsdag skulle jeg også have redet dressur, men jeg måtte aflyse meget kort inden, da min staldtid lå midt i pressemødet! Jeg besluttede at prioritere at se pressemødet, fordi det er så relevant for os efterskoleelever. Jeg havde virkelig håbet at vi ville være “nogle af de næste i rækken”, men det lød desværre ikke sådan. Jeg var rigtig ked af det, fordi jeg netop ofte ser venner der er mange sammen, på mine medier. Venner der tager i sommerhus, til fester og alt muligt andet. Som ung tror jeg hurtigt, at man kommer til at føle sig ensom i det her. Det kan jeg i hvert fald godt sige, at jeg gør. Jeg føler tit at det er MIG der “melder mig ud af fællesskabet” ved ikke at deltage til meget af det, mange unge laver. Jeg kan godt blive helt bange for at komme ud af Corona uden nogle af snakke med. Det er bare lidt sådan en worst-case, som jeg jo inderst inde godt ved ikke kommer til at blive en realitet! 

Nu, et styrt…

Først i går blev jeg for alvor ramt af uheld… Jeg fremlagde online i første time, hvorefter jeg havde fire fritimer. Hestepige som jeg nu er, kunne jeg selvfølgelig lige nå i stalden inden time igen! Jeg skulle bare ride dressur som normalt, så det havde jeg fin tid til! Jeg fik skridtet, travet og galoperet lidt, hvor Sol selvfølgelig var frisk, men bestemt ikke “vild” som hun til tider kan være. Vores ridetur gik faktisk vildt godt, så jeg valgte at ride nogle flere overgange, som vi stadig øver os meget på. I den ene overgang bukkede Sol så, og jeg nåede lige at tabe begge bøjler før jeg ramte sandbunden. 

Sol mistede balancen i bukket, styrtede og roterede hele vejen henover mig. Jeg følte at hun lå på mit ben i meget lang tid, før hun fik rejst sig op og løb ned i den anden ende af ridehallen. Vi var heldigvis flere i ridehuset, og jeg var godt omtumlet. I starten var jeg lige ved at besvime, og jeg havde vanvittigt ondt i mit knæ. Var helt sikker på, at der var sket det noget. Og jeg frygtede det ret meget, fordi jeg ved hvor længe der kan gå, før et knæ bliver godt igen…

Et smut på sygehuset…

De andre i stalden var heldigvis mega søde til at hjælpe mig. Der blev ringet til en ambulance og jeg fik både tæppe og jakke henover mig. Først turde jeg slet ikke at bevæge mig, jeg havde virkelig ondt. Efter et kvarter, måske 20 minutter kom der et par ambulancereddere, og så blev jeg ellers kørt ind på sygehuset med udrykning… Her blev jeg taget imod af en masse sygeplejersker, der klippede alt mit tøj op. Stak mig 11 gange fordi mine blodårer blev ved med at klappe sammen, og gav mig noget smertestillende medicin… Derefter blev jeg først sendt i CT-scanner og efterfølgende fik jeg taget røntgen af hele min venstre side. 

Der var HELDIGVIS ikke noget at se, så jeg har bare fået forstrukket et eller andet i knæet, og så har jeg forstuvet min fod. Jeg fik at vide en del gange, at jeg var sluppet billigt. Det er jeg virkelig taknemmelig for! Jeg er stadig noget forslået, men efter et par timer i observation fik jeg lov til at tage hjem. Det var skønt! Styrt med heste bliver taget ret seriøst, fordi det så hurtigt kan ende galt! 

I dag

Jeg må indrømme, at jeg stadig er rimelig øm. Blå, gul, grøn, lilla. Vi er hele paletten rundt, haha! Jeg regner dog stærkt med at kunne tage ud for at longere Sol i aften. Skal jo også være sikker på, at hun er okay! Min fod er nok vokset et par numre i skostørrelse, og jeg skal have skaffet mig noget nyt ridetøj. Jeg er heldig, at jeg fik mine ridestøvler af FØR jeg kom ind på sygehuset!! 

Ej, jeg er bare glad for at det ikke endte værre. Jeg er nok stadig en lille smule i chok. Jeg havde ikke tænkt, at det var muligt for en hest at få overbalance i et buk. Jeg forestiller mig, at det må have været lignende de styrt, hvor hesten får en bom mellem forbenene. Det gik i hvert fald stærkt, har jeg hørt fra dem, som så det. 

De næste par dage

Jeg havde egentligt sagt, at jeg ville tage ud for at ride i dag, men det får jeg desværre ikke lov til. Vi skal også  være opmærksomme på, om jeg har fået en hjernerystelse. Jeg har nok fået en lille en! Der er flere der har spurgt til, om jeg nu er blevet bange for at ride Sol. Havde du spurgt mig om jeg ville blive bange, før sådan et styrt her, havde jeg nok sagt, at det ville jeg sikkert. Det sjove er, at det er jeg faktisk ikke. Det var et uheld for både Sol og jeg, og det var ikke noget, Sol selv kunne styre. Derfor er jeg ikke nervøs, jeg glæder mig faktisk bare til at komme i gang igen! 

Det eneste jeg kan gøre er, at tænke tilbage og se hvordan jeg forhåbentligt kan undgå det til en anden gang. Først og fremmest, så kan jeg i hvert fald ride mere, end jeg har haft gjort den seneste uges tid. Jeg plejer oftest at ride seks dage om ugen, så det har også været dårlig timing fra min side af. Nu har Sol og jeg dog også haft de styrt, vi skulle have, må jeg sige. Både forlæns (i går) og baglæns (da hun faldt bagover i stejl), nu mangler vi kun sidelæns, og de kan godt vente, tak! Hahah. Og så vil jeg lige hilse at sige, at det tydeligvis også kan gå galt, selvom man “bare” rider dressur. Jeg hører så mange sige, at der aldrig sker noget, når man rider dressur… 

Jeg er glad for at både Sol og jeg er forholdsvis OK. Tusind tak for at have læst med. Du kan følge med i Sols og min hverdag på instagram her.