Et indblik i, hvad dommere synes om os

Hej igen

Indrømmet, det har været meget stille fra mig af på det seneste. Jeg har simpelthen haft travlt på arbejdet og travlt med at være mor. Sådan er livet jo engang i mellem.

I dette indlæg, vil jeg fortælle om, hvad vi normalt får hhv. gode karakterer og ikke så gode karakterer for. Generelt plejer vi, at ride til omkring 70%, hvis vi starter MB-klasser og mellem 60-67%, hvis vi starter PSG. Jeg er gået direkte fra at ride MB til at ride PSG, fordi jeg synes det er rigtig rart, at travprogrammet næsten er det samme. Karaktererne varierer ikke så meget for os, oftest ligger det hele mellem 6-7,5.

De steder, hvor vi er gode

Jeg har indsat min seneste kritik fra en PSG nedenfor. Som i kan se, så er vi bedst til at ride op ad midten og så galopprogrammet. Vi får også tit fine karakterer i lydighed og rytteren. Store er rigtig øvelsesstærk og har en god galop, hvilket er grunden til, at vi er bedst der. Derudover har jeg rimelig let ved at være på ham i galop, hvilket også hjælper. Derudover så går Store altid rundt med ørerne fremme og ja-hatten på og selvom det ikke direkte er en øvelse, så håber jeg da, at man kan se, at han ikke er ked af arbejdet.

De steder, hvor vi skal blive bedre

Som det er så tit, så er man jo meget bedre til at se de ting hos sig selv, som man skal blive bedre til. Vi er aldrig så gode til at rose os selv. Så derfor har jeg en hel liste over de punkter vi skal øve:

Travøgninger

Da jeg fik Store, havde han simpelthen et kæmpe løft med forbenene. Der var ikke så meget bagpart, så vi fik faktisk ikke så gode point, selvom det så imponerende ud. Efterhånden, som vi har fokuseret på andre ting, har jeg mistet de flotte forben. Jeg håber, at vi kan træne os til at få forbenene tilbage uden at miste fremdriften bagfra. Jeg kan se, at han godt kan i longe og i skoven, så der er håb forude. 🙂

Smidighed og afskub i sideførende øvelser i travprogrammet

Set lidt i lyset af, at jeg gerne vil have mere spændstighed og fremaddrift, så gælder dette også i de sideførende øvelser. Nogle gange er det som, om at Store i traverserne godt kan ignorere min hjælp lidt og jeg skal mase for at få ham sidelæns. Der kunne jeg godt tænke mig lidt mere smidighed og frihed, så han kan holde en flot trav. Vi træner det ve at veksle mellem kun at forlange lidt overtrædning, men så til gengæld forlange flot trav og forlange mere overtrædning, men så ride letridning for at hjælpe traven. Derudover trænes det med en masse slangegange og volter af forskellig størrelse – simpelthen smidighedstræning. Jeg synes det går godt med, at træne det og jeg er spændt på at vise det frem 🙂

Ærlighed fortil i travprogrammet

Når man har en lærehest, så tror jeg det er meget almindeligt, at de nogle gange tager styringen lidt og det vil Store også gerne. Hvis han selv synes, at han ved hvad vi skal eller hvilken øvelse, han lige har let ved, så kan han godt finde på, at stive sig fortil og så følge hans egen plan. Han løber ikke eller laver unoder, men fx i en skråt igennem, hvor jeg ikke synes vi skal øge, så kan han godt finde på, at bide sig fast og så øge. Når jeg så prøver, at tage styringen tilbage, slår han fra eller åbner munden. En åben mund giver ikke ekstra point. Jeg har arbejdet helt vildt meget på ridelighed og ærlighed fortil og det bærer virkelig frugt. Jeg kan simpelthen mærke en kæmpe forskel og det er så skønt. Det gør alting så meget lettere og han bliver meget rarere at være på.

Fremaddrift, specielt i travprogrammet, men fremaddrift kan man næsten altid træne

Fremaddrift er nok det aller vigtigste når man rider dressur. Jeg arbejder hver eneste dag på, at han skal være fremme for mine hjælpere, reagere med det samme når jeg lægger ben til ham og bare altid tænke fremad-fremad-fremad. Derfor er det helt almindeligt for mig, at ride en masse overgange frem og tilbage i både trav og galop for at holde ham til ilden, gøre ham lidt elektrisk og teste, at han er fremme.

Spændstighed

Store er bare ikke den store gangmaskine og der skal meget til at få x-faktor frem i ham. Derudover skal dressur jo gerne se pænt og harmonisk ud, så det er svært at finde ud af, hvor meget man skal presse på, når nu hesten ikke tilbyder x-faktor af sig selv. Selvom, jeg må acceptere at Store kan meget andet, så prøver jeg stadig at træne spændstigheden. Jeg prøver at finde den flotte trav, jeg prøver at styrketræne ham så meget jeg kan og så prøver jeg at ride op til mit allerbedste så jeg hjælper ham bedst muligt.

Skridtprogrammet

Den her del er faktisk den mest frustrerende. Store har en vildt god skridt, men inde på banen, når dommeren kigger, så mister han den. Jeg skridter ture, jeg træner den på banen og ja, jeg føler at jeg bruger de tricks, der er til at træne skridt.