fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK

Finalist 2022!

Som i nok allerede har opdaget, så er PEEK finalisterne 2022 blevet offentliggjort. Og vi er så super heldige at være blevet valgt som en af de 10 finalister! 🤩

Min weekend har været super hektisk, og jeg følte jeg gerne ville gøre lidt ekstra ud af indlægget, så derfor ventede jeg lige til at jeg var ude i stalden igen. Jeg er nemlig kæmpe fortaler for sjove billeder, så selvfølgelig skulle vores finaleplads da fejres med flag og balloner med Pony! 🤩🎉

Jeg glæder mig så sindssygt meget til at mødes med de andre finalister på Blue Hors til finalen! Samme dag som vi fik finalisterne at vide lavede jeg derfor også en gruppechat med alle sammen i, så vi kunne lære hinanden lidt bedre at kende inden den store dag. Derudover skal mig og Jasmin faktisk også mødes med en af finalisterne her om en halv times tid, for hun spurgte om vi ikke havde lyst til at ride sammen en dag, og selvfølgelig havde vi det! Men det skal i nok høre om i et andet opslag

 

Til finalen har jeg tænkt mig at tage Buller med. Det er af flere årsager, men mest af alt fordi han er min allerbedste ven og det her er den vildeste oplevelse at kunne dele med ham ❤️ Jeg skylder ham så meget, og jeg glæder mig som et lille barn til at alle de andre skal møde ham!

 

Nå nu må jeg nok hellere runde af, for jeg skal have gjort Felix klar til at vi får besøg lige om lidt. Tusinde tak fordi i alle har læst med! Jeg er langt fra færdig med at blogge, det er helt sikkert! Og tusinde tusinde tak til de fantastiske sponsorer for at gøre den her oplevelse mulig! Jeg er evigt taknemmelig helt ind til benet.

Indtil vi ses igen må i lige nyde mit yndige forsøg på at stave PEEK – pony var ikke helt imponeret som i nok kan se 😂

fb-share-icon

Mit navn er Line, jeg er 26 år og bosat i midtjylland. Jeg har været bidt af en gal hest lige siden jeg kan huske, men det er først for 6 år siden jeg fandt en part i nærheden som jeg kunne viderudvikle mig på. Sidste år købte jeg min allerførste hest, og selvom jeg har været i rideverdenen i 20 år er der bare så mange nye ting man skal lære, når størstedelen af ens ridehistorie stammer fra rideskoler. Dette bliver derfor min historie, fra start til nu, hvor jeg vil fortælle om alle de ting jeg lærer undervejs, alle de spørgsmål der kommer som førstegangshesteejer og alle de ting jeg ville ønske nogen havde fortalt mig før jeg købte hest. Jeg ønsker at skabe et forum uden for meget filter, så I kommer med bagom kulissen på både godt og ondt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *