Drop den dårlige samvittighed!

Jeg tænker ikke jeg er alene med denne følelse; Den dårlige samvittighed over manglende tid i perioder. Og det er et emne der ofte tabuiseres frygtligt meget i hesteverdenen.

Man ser det over alt, nye mennesker der har en drøm om at have egen hest, som modigt spørger på nettet ‘hvor mange timer om dagen skal man sætte af til det?’. Svarende er meget ofte “Minimum 3-4 timer dagligt, og hvis man ikke har tid dagligt, burde man slet ikke anskaffe sig en hest”.

Spurgte man mig for bare 5 år siden, så havde jeg nok været en af dem der afgav sådan et svar. Hvilket også er årsagen til, at jeg har kæmpet med dårlig samvittighed og kæmpet med at acceptere at, sådan er virkligheden altså bare ikke for rigtig mange mennesker.

Jeg vil derfor fortælle hvordan JEG har hest nu, hvor mit liv ændrede sig fra ‘bare’ at være skole/gymnasie elev, der boede hjemme og med masser af fritid, til at være kronisk syg, eget hus, mor, job og flere fritids aktiviteter end kun hest, som skal gå op i en højere enhed.

Jeg har altid brugt ske teorien, for at kunne fordele mine ressourcer og energi ud på forskellige ting og sager. Hvor jeg f eks sammenligner med at raske mennesker, de har 20 skeer om dagen, som de kan fordelen ud. 1 ske til hest. 1 ske til at besøge venner. 1 ske til at ordne hus osv. Jeg derimod skal bruge 2 skeer pr aktivitet, grundet mine kroniske smerter som tærer på mig både fysisk og psykisk. Hvilket betyder jeg bliver nød til at acceptere at jeg skal dele mine aktiviteter i løbet af en dag op, og fordele ud på flere dage.

Jeg har de poster som jeg ikke kan ændre på; Jeg skal være 100% til stede for min søn. Jeg skal passe mit arbejde. Jeg skal holde huset i stand. Jeg skal sørge for dyrene her hjemme på gården. Det er hverdags ting der ikke kan pilles ved.

Tilbage har jeg så; Ridningen af 2 heste, teater, tid til venner, skrive mine blog indlæg og hvert efterår er jeg ligeledes instruktør ansvarlig hos DK’s største horror house. Jeg vil alle disse ting. Men jeg kan ikke alle tingene på samme dag, måske hvis jeg ikke havde mine skavanker oven i, men da jeg nu bare har det, er det sådan landet ligger og det skal jeg acceptere for både min egen, men også alle andres skyld. Jeg ønsker at være 100% i det jeg laver, og ikke kun 50% hvilket jeg ville være hvis jeg forsøgte mase alt ind på samme tid. Derfor deles de op.

Men hvordan deler jeg det op? Hvordan får jeg samvittighed til at sige at det er okay at mine heste ikke ser mig hver dag og nogle gange ikke rides flere dage i streg, men blot holder fri?

Det gør jeg på flere måder. For det første har jeg valgt at begge mine rideheste står opstaldet i fuldpas. Både pga jeg ikke selv kan have dem hjemme pga manglende plads, også fordi jeg fysisk ikke kan holde til den daglige udmugning grundet min rygskade OG fordi jeg tidsmæssigt ikke kan nå at skulle selvpasse dem med ind/udluk osv.
Ligeledes kan jeg ikke nå ud til dem hver eneste dag grundet både aktiviteterne ved siden af, men så sandeligt også pga mit overskud ikke altid er til stede.

Jeg har derfor valgt en fuldpas, hvor det hele er inkluderet, på nær ridning. Samtidig med at min staldmutter holder øje med alle hestene, som var det hendes egne. Det er næste punkt på min liste; Være omgivet af mennesker jeg stoler på i nærværet med mine heste. Som netop nævnt har jeg en staldmutter som anser hestene i stalden som sine egne. De får lige så mange mysser og godbider som hendes egne, og har de den mindste skræmme, får man et panisk opkald omkring det. Så jeg VED de er i gode hænder, og bliver set igennem dagligt, selv når jeg ikke gør det. Dernæst har jeg flere fantastisk veninder i samme stald, som med glæde sprøjter fluespray på, på de varme dage, eller skifter et dækken ved behov. Pasningen er der derfor taget hånd om, og jeg kan droppe den dårlige samvittighed over frygten for om de mon mangler noget, på det punkt.

Så har vi jo så ridningen. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg dunker mig selv oven i hovedet, fordi jeg føler det er en fiasko hvis de får fri mere end 1 dag af gangen. Normen hedder sig jo at man skal holde det ved lige, og ride ride ride. Men lad os nu være lidt mere ærlige… Ridningen er for vores skyld. Ikke hestens. En hest er glad så længe den har mad, vand, fold og ren boks til de heste der nu er på boks. Og det siger jeg på trods af min ene hest VIRKELIG elsker at gå til ridning. Kunne han, så smed han selv sadlen på, og øvede dressur dagen lang. Han ville nok ikke bryde sig om at være foldbums, men selv han tager ikke skade af at holde en uges ferie i ny og næ. Nu vil nogen tænke ‘hvorfor ikke part så?’ For mit vedkommende fordi min ene ikke trives med flere ryttere, fordi jeg ikke ønsker at andre skal ride mine heste og fordi jeg aldrig ville kunne finde en part, der kunne leve med ikke at vide om hun måtte ride en hel uge nu, og så ikke i flere uger bagefter. Der er ikke altid rytme i hvornår jeg ikke når ud eller hvornår overskuddet ikke er der, så det ville blive meget kedeligt og spontant for en evt part. Og skulle jeg til at afgive faste dage, kan jeg risiskere at det rammer ind på netop de dage jeg godt selv havde kunne, og dermed mister jeg tiden med mine egne heste. Noget der blot ville skabe endnu mere stress og dårlig samvittighed, for mig.

En sidste metode jeg også gør brug af, specielt her om vinteren hvor kulden forvolder mig flere smerter i min rygskade, er at jeg deler det op. Jeg får ikke redet begge heste alle gange jeg er i stalden, men så er det måske longering af den ene og ride den anden, dagen efter omvendt. Eller den ene får fri og den anden rides, dagen efter omvendt igen. En taktik der hjælper mig lidt, når jeg kan få den der ‘øv jeg når ikke begge’ følelse.

Jeg vil ikke lyve og sige mig fri fra at jeg stadig kan have stress og dårlig samvittighed, når jeg ikke kommer ud at ride hver dag og enda ikke engang altid kommer i stalden hver dag. Selvfølgelig kan jeg blive ramt af den følelse endnu. Samtidig med jeg jo også kan rammes af savn til dem. Men for mig er det vigtige her at understrege, at man behøver altså ikke være en dårlig hesteejer, blot fordi man ikke kan bruge 3-4 timer i stalden hver eneste dag. Blot fordi man ikk kan nå at ride hver eneste dag. Eller fordi man har behov for også at have et andet liv, ved siden af at være hestemenneske.

Det er altså okay at være et helt almindeligt menneske. At have behov for andre ting i sit liv end kun hest. At have behov for en fri dag. At have behov for at stå ved at lige i dag, der kommer man ikke afsted.
Man er ikke en dårligere hesteejer, fordi man vælger at lytte til sin krop og sind, tage sig den frihed at have hesten i fuldpas, for at kunne fungere og turde give plads til sine egne behov også.

For mig er mine heste et fristed, en opladning og noget jeg virkelig har brug for i min tilstedeværelse. Om så mere er det vigtigt for mig, at det ikke ender med at være en sur pligt, eller noget jeg forbinder med smerter og stress, for så fratager jeg mig selv mit eget fristed. Deraf er jeg begyndt at gå nøje op i overstående.

Så længe der på den ene eller anden måde er sørget for din hest, så den ikke mangler noget, så har ingen hest nogensinde lidt overlast af at holde fri. Husk det!

Mit budskab er derfor; Drop den dårlige samvittighed!

Stay awesome Ninjas // DD 🙂