Hesten eller rytterens behov??

Er det hesten eller rytterens behov, et svært emne for mange at snakke om. Er det for din skyld eller for hestens skyld at den er i live endnu eller går som ridehest?

Jeg stiller mig selv det spørgsmål rigtig ofte når jeg tænker på Eskild. Han er jo en ældre herre, som har sine skavanker, i både ryggen og i tænderne. Han går ikke og har ondt i dagligdagen. Hvilket er det helt klart vigtigste for mig. Dog kan man godt mærke det på ham til tider at han er en ældre herre. Lidt mere stiv, kan ikke det samme som da han var yngre og lidt mere pivet. 

Så spørger jeg altid mig selv? Er det stadig fair? Er det mine eller hesten behov der skal opfyldes lige nu? 

Indtil videre har jeg aldrig tænkt at det var hans tid til at indstille ridekarriageren, dog ved jeg godt den nærmer sig, og derfor nyder jeg også hver eneste tur jeg får på ham. Uanset hvor god eller dårlig den er. 

Ingen ved jo hvornår dagen kommer. Og helt ærligt ønsker jeg heller ikke vide det. For jeg mærker det når det er tid, og det er der han ikke skal mere. Men så længe han er glad, frisk og altid med på lidt fis og ballade så skal han have lov til det. Jo mere han får lov til at gå til ridning, jo federe synes han det er. 

Jeg ved dog der er andre end mig der også står i det dilemma. Om det er deres eller hestens behov. Mit bedste råd er følg din mavefornemmelse og de folk rundt om dig du stoler allermest på. I kender hesten bedst. 

Og der er en ting jeg er 1000% sikker på. Der er ingen, som i absolut ingen der elsker deres hest, som ønsker dem noget dårligt.