Hvordan træner man til en jagt?

Eller nærmere, hvordan træner jeg til en jagt 🙂

Det er ingen hemmelighed, at jeg fandt min niche i jagt ridning, allerede tilbage i 2007. Jeg synes det er et sjovt break fra de almindelig stævner, et eventyr og total udfordrende for både en selv og samarbejdet mellem hest og rytter. For her er man både nød til at give lidt slip på kontrollen, samtidig med at man skal have 100% kontrol. Det lyder specielt, i know, men sådan er jagtridning: Helt specielt.

 

Jeg startede min første jagt i 2007 på min første pony, Latino. Dengang red vi Schakenborg jagten i Sønderjylland. Jeg nåede kun én jagt på ham, før vores eventyr sluttede, men jeg fortsatte så med Felex. Vi red vores første jagt sammen i 2008, selv samme jagt.

Da Schakenborg jagt så lukkede ned, troede jeg det var slut med jagterne. Men næ nej, vi fandt MJJR og Fyns jagtrideklub. Så der begyndte vi nu at deltage! Felex og jeg debuterede jagter frem til 2016, hvor han blev syg og måtte pensioneres. Jeg har også haft min frieser Lucky og min afdøde DV Flash med, en enkelt gang. De var dog ikke just de fødte jagtheste, så det forblev ved denne ene gang. Og i år, 2022, startede jeg så op med Vinci igen. Og hvor har jeg dog savnet det! Her ses Lucky og Flasken til deres første og eneste jagt :p

Nå, men hvordan træner man så til en jagt? Det vil man få lige så mange forskellige svar på, som hvis man spurgte hvordan man træner dressur eller spring. Så jeg vil her beskrive hvordan jeg træner op til en jagt og altid har gjort 🙂

Jeg tager udgangspunkt ud fra Felex’ jagt træning, da det er ham jeg startede det med kontinuerligt hvert år, 8 år i streg.

Grundkonditionen er selvfølgelig et must. Jeg sprang ridebane springning 1 x ugentligt. Da de jagter jeg primær red, havde spring på en højde der hed 80-90 cm, var det de højder jeg som minimum skulle springe, for at holde det ved lige. Da jeg ikke havde muligheden for spring i naturen, trænede vi kun springning denne ene gang om ugen, med almindelige ridebane spring. Samtidig med at dressuren naturligvis blev vedligeholdt også. Og så var der, det for mig, vigtigste trænings element: Naturen.

Jeg red rigtig mange turer, specielt lige op til jagterne. Hvordan disse ture dog så ud, var varierende. Jeg red både lange ture med forskelligt tempo, intervaltræning og skridt træningen.

De lange turer kunne snildt blive op til 25 km, bestående af meget skridt, og afvekslet med lidt trav og galop over nogle få længere strækninger.

Intervaltræningen begik jeg primært ude i vores skov, der lå op til mit daværende opstaldningsted. Her havde jeg en rute der var ca 1 km lang, når man red en runde. Min fremgangsmetode her så således ud:

• En runde i frisk skridt.
• En runde i samlet trav.
• En halv runde i skridt.
• En runde i samlet galop.
• En halv runde skridt igen.
• En runde i frisk trav.
• Endnu en halv runde skridt.
• En runde frisk galop.
• En hel runde skridt.
• To runder galop, afvekslende med samlet og frisk galop.
• En runde til at skridte af.

Når jeg havde afsluttet overstående, havde vi redet ca 9,5 km sammenlagt. Jeg kunne så finde på enten af afkorte eller øge varigheden af turen, alt efter dag og motivation hos både hest og jeg.

Og så havde jeg skridttræningen. En god skridt, er ligesom når vi mennesker går en god tur. Det styrker kroppen og giver kondition. Mine skridt ture kunne variere fra små 3 km til hele 20 km. Dog altid i frisk tempo, og KUN skridt.

Så har vi den sidste men væsentlige del af en jagt. Når man når Hubertus jagten, så er der et opløb med. Det gælder kort og godt om at komme først. Opløbet ligger i forlængelse med når man har fuldført jagten, dvs hestene er allerede trætte og brugte. Jeg øvede dette ved at jeg af og til, efter mine lange ture, tog en frisk galop på lige strækning af enten markvej eller en mark. Og så gav jeg slip lige pludselig. Simpelthen lade ham løbe det han kunne. På den måde lærte han, at selvom han var brugt, var der altid det sjoveste at se frem til: Løb så hurtigt som vinden!
Felex elskede det.

Nu hvor jeg er gået så småt igang med Vinci, skal jeg have fundet min indre træningsplan frem igen. Jeg har den lille vejbump, at han endnu ikke er trafiksikker og tur sikker, når han er alene på tur. Så jeg kan endnu ikke tage ham med på tur træningerne alene. Derfor bliver de pt sådan som det er muligt for mig, når andre ønsker tage med. Og så må vi øve mere og mere alene. Og jeg skal også lige turde springe 80cm igen, den kamel må jeg også lige sluge. Vi skal nemlig afsted til Hubertus jagt her i Oktober. Den første i 6 år. Og kun Vinci’s anden jagt, hvor vi kun sprang baby spring på den første. Og jeg er bare blevet en bange buks! Vi forsøger vores bedste og ellers melder vi deltager i stedet for fuldført, og prøver igen næste år. Heldigvis har vi verdens bedste jagt makker, og vi får forhåbentligt trænet en del sammen her op til 😀

 

Tak fordi i læste med. Stay awesome Ninjas // DD