fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

Hvordan bliver ens falske frieser, til en ægte frieser?

Stamtavle snobberi. Det var det jeg kaldte det dengang, af ren arrigskab, uforståelse og uvidenhed på området. Har vi ikke alle hørt lidt til det? Det med at dem med rød passede heste, lige synes deres heste er lidt mere værd end dem der kun har grøn passede heste? Eller ihvertfald når nogen får det til at føles sådan.

Selv har jeg ikke gået synderligt op i det. Lige indtil konsekvenserne ramte mig, mere end jeg havde troet de ville. Lidt forskel viste der sig så at være, på farven på de pas alligevel.

I 2012 fik jeg, meget spontant (læs tidligere indlæg) anskaffet mig en frieser. Lucky. Frieser har altid været min absolut yndlings race, men sådan helt ærligt, så viste jeg intet om forbundet eller lign. Jeg vidste bare at det var drømme hesten. Så da jeg pludselig kunne få mig én, til nærmest ingen penge, slog jeg til.

Han var en 1 års frieser hingst og han havde intet pas. Jeg spurgte ind til tavle, og fik en printet version med. Han havde altså FULD tavle og var 100% ægte frieser. Ihvertfald i blodet, meeeen ikke på papiret. Jeg fik lavet pas, som blev en grønt pas uden tavle i, og naiv som 18 årige jeg var, troede jeg at det var nok.

Passet var da heller ej et issue, ihvertfald ikke før Lucky blev 4 år. Her kom det første frieser stævne på tale og jeg ønskede at melde mig til. Men da jeg ville melde mig til, blev jeg afvist. Jeg havde ikke en ægte frieser, og var derfor ej velkommen.

Naturligvis begyndte uvidende jeg at diskutere. Det kunne dælme ikke være rigtigt at min fine frieser, med fuld tavle, ikke måtte være med. Forklaringen jeg fik nu var, at hans far ej var kåret, derfor fik han grønt pas og derfor var han IKKE ægte.

 

En enkelt manglende kåring, gjorde ham pludselig til en uægte frieser. Jeg husker tydeligt den kæmpe debat der blev startet dengang. Sætninger som ‘han er bare en sort hest med frieser træk, han bliver aldrig en ægte frieser, her vil vi kun se fuldblods friesere’ osv faldt i min retning. Og jeg var så dybt ulykkelig. Alt jeg ville var at have en ægte frieser og være med til det de andre frieser også måtte. Men den drøm forsvandt netop der, efter at have ventet i 4 år.

 

MEN, der kom også én kommentar der var brugbar. Der blev nævnt at nu hvor Lucky havde fuld tavle, så kunne jeg jo bare få lavet en DNA test. Han ville så kunne blive optaget i det der hedder B-bog, da han så netop beviser at han er ÆGTE frieser, men dog uden én af forældrene havde kåringen på plads.

 

Det synes jeg selv var en spændene ide, for den ville åbne op for at jeg måtte være med til racestævnerne. Mit problem var dog, at både Luckys mor og far var afgået ved døden. Så hvordan kunne jeg få DNA herfra? Jeg kom hurtigt i dialog med dem fra Holland, som oplyste mig at alle kårede friesere, har deres DNA i et DNA register i Holland. Dermed havde Luckys mor og bedsteforældre også. Alt de skulle bruge var DNA fra Lucky.

 

Jeg fik taget DNA og indsendt det til Holland. Og ganske korrekt, så matchede det overens. Kort efter fik jeg tilsendt et nyt pas. Nu med fuld tavle inden i. Lucky var nu en ægte frieser. Og vi måtte debutere i race stævnerne blandt de andre ægte friesere. Det var en kæmpe fornøjelse og dobbelt sejer for os, da vi hev vores første røde sløjfe med hjem, allerede ved første stævne. For mig var det en sejer, at jeg stod fast i at han altså var frieser og ikke ‘bare’ en sort hest med frieser træk.

Nu vil nogle nok mene, at kunne det da ikke være ligegyldigt at han kun havde grønt pas? Og jo, sikkert. Men for mig var det ikke. Jeg havde glædet mig til at blive en del af frieser folket og dermed også deres stævner. Muligheder jeg ikke kunne få, fordi han var en ‘falsk frieser’. Bevares, han er ‘kun’ b-bogs frieser, men han er 100% ægte og vi fik åbnet op for de stævne muligheder jeg havde ønsket at deltage i. Og det var betydningsfuldt for mig.

 

Jeg fik værdigfuld erfarring med mig ud af denne episode, tilbage i 2015. Nemlig at det ikke er helt ligegyldigt med kåringer, tavler og farven på passet. Ihvertfald ikke hvis man har drømme, der kræver den rigtige pas farve. Og det er vel egentlig også okay, når man tænker på de mange års avl der ligger bag. 🙂 Skal jeg nogensinde have en frieser igen, bliver den ægte fra start!

 

Stay awesome Ninjas // DD

 

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *