Tanker efter et dårligt stævne.

Nogle gange går stævner bare bedre end andre. Og i torsdag d. 9. juni 2022 var en af de dage hvor tingene desværre ikke ville som håbet.

Boss og jeg var afsted til spring stævne på græs, med opvarmning på grus, med plan om at starte 60 og vores anden 70 cm.

Boss var rigtig fin til at gå med i trailer som vi ellers har haft en periode hvor det ikke helt har virket. Han var så sød og tålmodighed til at stå og få lagt mordax på, hvilket jeg havde frygtet inden, vi er ikke altid helt enige om at benene skal holdes stille når de løftes, og ikke svinges rundt. Med det skrevet var det også først gang han fik sat mordax i, så det var jo ikke til at vide hvordan han ville tage det.

På opvarmning sprang han så fint, god energi, sug og lige som det gerne skal være, og vi kunne ride ind på banen, hvor jeg sad med en følelse af at det her skal nok gå godt.

Når det går helt skævt.

Men inde på banen ville intet virke, han ville ikke ordentligt frem i galop, bakkede af på det hele. Forstået på den måde at han gik helt ned i tempo, for så alligevel at være sød og ærlig nok til at sætte af. Men på en måde der gav en følelse af at han lagde kræfter i, som skulle han sætte af på 100+ cm, men uden at han reelt oversprang. Så det har været en enorm anstrengelse for hvert spring. Rytme var der absolut intet af.

Det gjorde at vi fik alt for mange dårlige spring, han gik uden om et par gange. En enkelt okser endte han med mere eller mindre at lande midt i, og dommeren dømte os til at ride det om, da hun ikke dømte den som sprunget.

Men vi kom igennem de 60 cm kønt eller rart var det ikke for nogen af os. Jeg var derfor ikke i tvivl om at 70 cm skulle vi ikke ride den dag. I tilfælde af at det var omgivelserne der pressede ham, ville jeg gerne give det en mulighed for at vi kunne får en ekstra runde, nu hvor han havde set det hele. Håbet var at det var det der skulle til for at vi kunne få en god tur og nogle bedre spring end først gang.  Så 2 start fik jeg lavet om til endnu en 60 cm, der var jo ingen grund til at gøre opgaven sværere, på så sådan en dag.

2 forsøg, når nok er nok.

Men i anden tur havde han mistet modet helt, vi kom over første spring i første forsøg men med et alt for voldsomt hop i forhold til springet og ved nr 2 ville han ikke mere. Boss er ikke en hest der bukker under rytter, medmindre han føler sig meget presset eller noget gør ondt. Imellem de 2 forhindringer fik lavede han et ordentligt bukspring, da jeg bad ham galopere frem. Så der var jeg når jeg ser tilbage ikke i tvivl om at han virkelig har sagt at nu skulle jeg altså tage og høre efter.

Det blev til et stop på spring 2, og jeg var der klar over at det ikke var et spørgsmål om at han bare skulle se omgivelserne, men at der var noget andet, og at han ikke ville mere.

Jeg valgte derfor at stoppe, række hånden i vejret og opgive, for derefter at skridte ud. Der var ingen god grund til at forsøge at fortsætte. Det eneste jeg havde fået ud af det, var nok bare at gøre oplevelsen værre for Boss, og det ville ikke være fair.

På opvarmningen valgte jeg så at tage et par små kryds, for at lade ham slutte med nogle gode spring. Der sprang han igen rigtig fornuftigt.

Hvad der gik galt den dag er svært at sige, om det var mordax for første gang, banen/omgivelserne selvom han normalt ikke er en der kigger, eller noget helt 3, jeg finder nok aldrig helt ud af det. Men det kan ikke gå godt hver gang, og Bossen skal have lov til at have en off dag.

Når man tager til stævne på en hest som man ved springer højden og sværhedsgraden noget så fint til træning, er det svært ikke at blive skuffet når tingene ikke lykkes i byen.

De små sejre og positive ting tæller også.

Bund ærligt, jeg er hvad sådan noget angår et lidt for stort konkurrence menneske. Jeg kan bare bedst lide at vinde, og går lidt med en træls øv følelse når det ikke sker. Jeg er dog alligevel godt opdraget og kunne aldrig finde på at lade det går ud over hesten. Når sejren ikke kommer, er det efter min mening oftest, enten fordi rytteren ikke gjorde det godt nok, noget uforudset påvirkede hesten på den ene eller anden måde, eller ganske simpelt at de andre bare var bedre.

Med alderen kommer fornuften også i nogle tilfælde, og jeg er hvis jeg selv skal sige det blevet rigtig god til at finde de små sejre. På den måde får konkurrencemennesket en følelse af sejr og jeg får fanget og fokuseret på de andre ting også.

Det er super positivt at han var så godt springene på opvarmningen. Det var en sejr at det gik så godt med at læsse i trailer. Han var nem at have med i byen, og opførte sig pænt da der skulle mordax i. Det er vigtig at tage hjem med noget positivt fra turen. Vi mennesker mig selv incl. Er alt for gode til at fokusere på det negative og glemme resten.

Jeg bruger tit øvelsen med at jeg skal finde x antal positive ting fra oplevelsen, på den måde tvinger jeg mig selv til at finde nogle af de ting, og fokusere på dem frem for de dårlige.

Jeg kan ikke forbedre noget ved at negativ og sige/tænke ”hesten var dum, og bare ville ødelægge stævnet for mig.” For det første kan hesten kan slet ikke tænke sådan. Min holdning er og at føles hesten dum, er det oftest rytterens fejl, enten på banen, eller i forberedelsen hjemmefra, eller noget fysisk der gør det svært for hesten at gøre hvad rytterne ønsker.

Men jeg kan forbedre på konkrete ting, og de ting kan ofte gå hen og blive noget af det positive jeg finder frem en anden gang, fordi det er blevet bedre.

Så husk, glem ikke det positive og de små sejre, selvom alt i første omgang virker som noget værre møg.

 

Desværre viste det sig ikke bare at være en enkelt off dag, og fortsættelsen vil jeg komme videre ind på i et senere indlæg.