Så gør jeg det bare selv!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at mit ikke har været nemt. Faktisk langt fra!

 

 

Noget det dog har givet mig, er evnen til at arbejde for ting! Jeg ved at der er ikke noget der kommer nemt til en. Hvis det gør, så kommer der en dag, hvor noget som andre ville synes var en mindre bagatel, er en kææææmpe ting som de slet ikke ved hvordan de skal kunne over. Os der ved at man bliver nød til at kæmpe for at 1: kunne overleve. Om det er fysisk eller psykisk er underordnet. Det kunne også være med materielle ting, som bare at kunne betale sine regninger. 2: have det liv man gerne vil. Noget jeg prøver at huske på, er en sætning det lyder sådan her “alt godt kommer til den der venter”. I mit hoved giver det mening. Det giver mening fordi at jeg har ventet og kæmpet for at ting skulle lykkes. Nu er det min tur til at have det liv jeg godt kunne tænke mig. Om jeg gerne ville have haft det noget før og undgået alle de mange svære ting, kan man så diskutere. For både ja og nej. Nej fordi jeg samtidig ved  at det er dem der har formet mig til den og det jeg er i dag! En FIGHTER! 💪🏻

 

 

 

De andre finalister ved godt at jeg har haft rigtig svært ved finde kørsel til Blue Hors. Som i RIGTIG svært! Jeg har spurgt alt og alle, men der er ikke nogen der kunne. På en måde har jeg haft det sådan lidt “tak for støtten” men samtidig forstår jeg godt at man ikke kan. Så det er endt ud i at en jeg ikke kender skal køre mig og Gitte til Blue Hors. Så på en måde er det jo ret fedt at PEEK sådan kan forene folk der ikke kender hinanden. På den anden side, får jeg også denne her følelse af “så gør jeg det fandme selv!”. Men sådan har jeg altid haft det. Jeg ved godt at det ikke er nogen der hjælper dig. Man skal selv finde ud ad det, for den eneste som kan hjælpe dig, når det er svært, er dig selv! Du bliver nød til at kæmpe for det du vil og jeg VIL og SKAL op til Blue Hors og vise hvem vi er og hvor langt både Gitte og mig er kommet!

 

 

 

Det er også derfor jeg siger at jeg er en fighter! For på trods af alle de ting som jeg har gennemgået, så tænker jeg altid at jeg giver ikke op! Jeg kæmper til det sidste og det vil jeg altid gøre! Samtidig har jeg også lært at være ydmyg. Jo det er fedt at kunne vise sig selv og alle de ting man har, men jeg tror mange glemmer lidt, at en dag, så kan alle de ting være væk og hvad gør de så? Hvis man ikke har lært hvad rigtig svært er, hvordan ved man så hvad man skal gøre, for at komme over det der er svært? Her på min blog og PEEK bloggen er det jo kun mig, der har skrevet og arbejdet med hvordan jeg gerne ville have at indlæggene skulle handle om.

 

 

 

Det er derfor at jeg joker med at jeg passer så godt ind i på mit arbejde på plejehjemmet. Jeg føler ofte at selvom jeg kun er 28 år, så har jeg en livserfaring som en på 108 ✌🏻 Så derfor kæmper jeg videre for at opnå det jeg vil! Jeg giver ikke op!