Hvorfor forsvandt jeg?

Måske i har bemærket det. Måske ikke.

Men jeg har ikke postet noget i en hel uge. Hvorfor? Jeg var jo lige blevet månedens peeker, burde jeg så ikke have givet den gas? Svaret er jo. Det burde jeg. Men livet kom i vejen.

Jeg har været super stresset, presset og ikke haft tid eller overskud til at sætte mig ned og nyde min skrivning. Og hvis jeg ikke kan nyde det, så vil jeg hellere lade helt værre.

Men hvad er der så sket?

Egentlig ikke meget. Men så alligevel. Jeg skal nemlig have mine sidste 3 ponyer hjem! Jeg har mine 3 hingste stående hjemme hos min mor. Der har de boet siden jeg selv boede der også. Dengang jeg dog flyttede, hele 200 km væk, kunne jeg ikke få dem med. Jeg havde ikke pladsen til både de 4 store og de 4 små. Imellem tiden har jeg desværre måtte tage afsked med 2 af mine store heste, da de måtte gå i forvejen over regnbuebroen. Mine 2 andre store står opstaldet og min ene lille er vallak og kunne derfor også stå samme sted. Tilbage stod jeg med de 3 hingste.

Til November er det 4 hele ÅR siden jeg flyttede fra dem. 4 år hvor jeg kun har set dem max 1 gang om måneden. Men NU skulle det være. De skal hjem. Jeg har lejet et stykke mark, og det min tid er gået med, er at få sat hegn og ordne stalden, så de kan komme hjem.

Et projekt der viste sig at være meget mere omfattende, end først antaget. Da vi snakker om 3 hingste på under 85cm, ville jeg have at hegnet var i tip top orden. Derfor skulle der sættes hønsehegn op hele vejen rundt. Og boksene skulle bygges fra bund af. Jeg har nu fået hø hjem til de næste 5 måneder og nu er vi så småt ved at være der.

Vi er stadig ikke helt i mål, men næste Søndag fortsætter vi, med hjælp fra gode venner der vil give en hånd med, og min søde hjælpsomme mor. Så bliver vi forhåbentligt færdige.

Vores deadline er den 28 August. Så drager mine søde veninder og jeg nemlig mod det sønderjyske. Og så kommer der HJEM. Efter næsten 4 år. Combo, som er min vallak der står opstaldet med de 2 store, kommer også hjem derfra. Jeg er så spændt og glad og det bliver bare en kæmpe lettelse, endelig at have alle mine 6 krikker i nærheden. Det har jeg ventet på længe. Og det var aldrig blevet muligt uden hjælpen fra alle de skønne mennesker jeg har omkring mig.

Tak fordi i har været så tålmodige og vente på mig. Nu er jeg tilbage! Og jeg håber jeg kan få skrevet nogle spændene indlæg til jer igen, og hvem ved? Måske enda spændene nok til at kunne blive ugens peeker igen.

I skal ikke snydes for ansigterne på de 4 skønheder der skal hjem og gå her snart 😀 Happy, Combo, Tino og Magic <3