fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022

Gittes storhedstid!!

Jeg tror aldrig Gitte har gået et stævne. Det er også mange år siden sidst jeg selv red et stævne, da jeg desværre ikke havde muligheden i de mange år, men…

 

 

Nu har jeg jo min egen hest og dermed kan jeg også selv bestemme! Min drøm har været at jeg kunne starte et stævne igen. Helst på Gitte, men tidligere har det desværre ikke været en mulighed. Jeg altid kun redet LC – klasserne. Også fordi de heste og ponyer jeg red stævner, nok ikke lige havde det største stævnepotientale. Jeg har dog redet en hest som havde gået M klasser og der trænede jeg La og Mb øvelselser. Tænkt jer en gang på den hest til undervisning blev jeg bedt om at lave et changement over midten ved X. “Okay det gør jeg da så bare lige, selvom jeg ikke aner hvordan jeg gør” så ved X gjorde jeg et eller andet og tadaa der var et changement. Okay hesten var også vildt dygtig, men jeg er stadig stolt over at jeg gjorde, når jeg ikke anede hvordan og bare prøvede et eller andet, der så har været rigtigt alligevel..

 

 

 

Anyway tilbage til det der med stævner. Som sagt har jeg ikke redet stævner i mange år og kun de små klasser. Men eftersom jeg har min egen hest nu, så er den drøm ikke nær så langt væk som den var for 2  år siden! Nu har jeg selvfølgelig brugt en del tid på at træne Gitte, så hun slappede af under ridning og fik en bedre gangart end noget der lignede mussetrin. Nu skal jeg bare have blødgjort hende, men et brækket håndled kom lige lidt i vejen. Mit håndled har det meget bedre nu, men jeg kan stadig godt mærke at det ikke er der 100 %

 

 

 

Allerede den gang jeg købte Gitte havde jeg planer om at ride stævner. Kun de små klasser dog, da hun alligevel er oppe i alderen og så kan det jo være at kroppen og sindet er ved at være gammelt (ha det er godt nok den største joke, har jeg fundet ud af!). Men hvis i har læst det her indlæg så kan i læse at Gitte bliver yngre og yngre jo længere tid jeg har hende. Spørg mig ikke hvordan eller hvorfor, for jeg ved det ærlig talt ikke! Måske er det fordi hun har det rigtig godt nu?

 

 

 

Men det gør også at jeg tænker at jeg måske kan sigte lidt højere med de klasser, når vi kommer i træning. Min drøm for min stævnekarriere er at kunne ride med til DM, NM og EM for fjordheste. Så ja ambitionerne fejler ikke noget. Jeg havde aldrig troet at Gitte ville kunne gå til de her stævner, eller bare de lidt større klasser end LC’erne. Men nu er jeg ikke helt så sikker på at det er sandt. Altså der er lang vej endnu til et DM, men måske ikke så langt væk som jeg troede. Det er lidt som om at Gitte i hendes 20’ere har hendes storheds tid og hendes anden ungdom. Så måske får i os at se på en DM bane en gang om nogle år? Måske en dag med et fint lille mærke på udstyret med sponsorer, som forhåbentlig kunne være de sponsorer der er her på PEEK? Det kunne i hvert fald være vildt fedt!

 

 

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *