fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

I never lose, either I win or I learn

Man kan ikke vinde hver gang og sådan er det bare. Men man kan altid lære noget nyt. Jeg synes, jeg lære noget nyt hver gang jeg rider. Om det er til stævne, undervisning eller træning derhjemme. Heste er levende dyr og har deres egen tanke gang, derfor kan det ikke altid gå som man forventer det og man vil altid møde lidt modstand.

Perfektionist

Hvad angår min ridning, så er jeg meget perfektionistisk og vil gerne have at alting går som det skal og  der skal rides perfekt og præcist. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Det er trods alt levende dyr vi arbejder med og intet er perfekt den første gang man skal prøve noget nyt. Jeg synes selv jeg er blevet bedre til at sige pyt, når noget går galt og fokusere på den næste øvelse. Derefter må vi bare hjem og øve noget mere så vi kan blive bedre.

Alle mine træninger er heller ikke perfekte. Hvis jeg øver en øvelse og det bare går galt hver gang, så holder vi en lille pause hvor vi øver noget andet. Derefter kan vi gå til bage til den anden øvelse og prøve igen. Hesten har også godt af at få tankerne på noget andet, når det hele lige pludselig ikke fungere.

Da jeg var lille havde jeg det også meget sådan, at hvis ikke jeg kunne finde ud af noget med det samme, eller var god til noget, mistede jeg hurtigt interessen for det. Nu vil jeg gerne bare blive bedre og tænker fremad og at en eller anden dag skal det nok blive godt! Desuden skal det altid gå skidt for at det kan blive godt.

Nye ting og svære øvelser

Når man skal lære et nyt program og der er en ny svær øvelse, vil man gerne undgå det så vidt som muligt. Fordi man ved det er svært og man er dårlig til det, når det er første gang man prøver det. Når man er perfektionist, siger man til sig selv, man kan ikke tillade sig selv at være dårlig til noget. At man kan ikke tillade at gøre sig selv til grin.

Men problemet er bare, at når man skal prøve noget nyt, vil man altid være dårlig til det. Så hvis ikke man er villig til at være dårlig til noget, så kan man aldrig lære noget nyt. Man er dårlig eller mindre god når man først prøver noget nyt, men man bliver ved med at være dårlig hvis ikke man øver det.

De unge heste

Agent som 2års

Jeg har nok lært allermest af de ungeheste. Fordi det er dem jeg har arbejdet allermest sammen med i mit liv. Man skulle ikke tro at man kunne lære så meget fra ungheste, som man kan af en ældre og mere rutineret hest. Jeg har blandt andet lært at være mere tålmodig. Ja, heste kan alle øvelser fra naturens side, men de har jo aldrig lært en kommando til at lave dem. Det tager tid og tålmodighed at “genopfriske” de forskellige øvelser. Nogle ungheste er hurtigere til at forstå hvad man vil have dem til. Hvor andre skal bruge lidt mere tid til at finde ud af hvad man mener.

Sylvfin som 6års

Samarbejdet med ungheste har også lært mig at lytte mere til hesten. Man er mere “på” når man rider en unghest, lytte mere til dens signaler. Når en hest F.eks. spænder op, er jeg blevet mere bevidst om hvordan jeg kan ride mig bedre ud af problemet, i stedet for at blive frustreret over at den “ikke vil”. For når en hest ikke vil noget, er der som regel en svar på hvorfor og en masse løsninger til hvordan man kan løse det. Man skal bare finde den.

Stævner

Hvem vil ikke gerne vinde 1. pladsen eller bare en placering? Det indrømmer jeg gerne, at det vil jeg! Jeg er trods alt en aktiv stævne rytter og bruger de fleste weekender på stævner.

Det er selvfølgelig ikke sådan det går hver gang. Jeg er tit kommet hjem fra stævne uden en placering. MEN alligevel kan jeg føle at jeg vandt! Hvordan det? Jo altså. Som skrevet længere oppe i indlægget, jo højere op i klasserne man kommer, jo svære øvelser skal der rides. Jeg har f.eks. kæmpet med sidetraversaderne og gør det stadig. Men hver gang at vi har været til stævne og øvelsen er lykkedes så Vandt jeg alligevel selvom at jeg ikke blev placeret. Som spring rytter der aldrig havde redet højere end LB, til lige pludselig at ride P-klasserne på en unghest jeg selv har redet op. Så vinder man hver gang en øvelse lykkedes.

Desuden får man også små kommentarer med på vejen i ens protokoller. Her lærer jeg også nogle gange nogle nye ting. Som jeg måske ikke vidste før, men kan nu øve så det bliver bedre.

Springningen

Alfred 5 år

Men for mig er det ikke kun dressuren jeg lære noget ved. Som sagt har jeg jo altid været spring rytter og redet lidt dressur for sjovs skyld. Men efter at jeg købte Agent kunne jeg bare mærke at han ville blive til noget indenfor dressuren. Derfor blev jeg lidt mere dressur rytter.

Nå men tilbage til springningen. For det første er det vigtigt at man mærker om springningen er noget for ens hest. Kan den lide det, synes den det er sjovt? Trækker den selv efter springene? Har den teknikken til det? Med Alfred var det lidt et sats at jeg købte ham, da han jo kun var 1 år gammel.

Jeg har lært at bomtræning faktisk er en vigtig del af uddannelsen af unge springheste. Jeg har lavet en del bomtræning og gymnastik spring med Alfred og han er blevet rigtig god til afstande når vi springer. Udover at han er blevet god til afstande, synes jeg også han får brugt sine muskler på en lidt anden måde og bliver derfor mere kropsbevidst omkring sin balance og stabilitet. Når man rider bentræning styrker man også hesten overlinje, den kan søge ned og det hjælper med at afspænde overlinjen. En afspændt overlinje er med til at musklerne i ryggen trænes.

Alfred 5år

Som skrevet trænes balancen i bomtræning, hvilket gør at man kan finde balanceudfordringer i hesten, eller måske endda stivheder. Da båder takten og balancen bliver trænet på en god måde ved bomtræning.

Jeg har altid min mor med til stævner, hun hjælper med at sadle op, holde hesten osv. Når vi har været til et springstævne og vi har fået en bom, et stop eller et eller andet ikke passede. Kan vi sidde og snakke om det på vej hjem i bilen. Da “problemet” er blevet set fra en vinkel og mærket fra en anden. Jeg kan nemlig godt mærke noget på hesten som andre ikke kan se og andre kan måske se noget jeg ikke kan mærke. Sammen finder vi frem til hvad problemet kan være og finder en løsning.

 

Practice makes perfect. Nej!! practice makes improvements!

 

Tusinde tak fordi i læste med igen. Dette indlæg har været lidt mere personligt, så jeg er glad for i gider at læse med i mine indlæg.

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Tidliger indlæg:

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *