Præcis 2 år siden mit værste styrt

For 2 år siden i dag, havde jeg mit nok værste styrt. Når man arbejde med levende dyr, er det altid risiko for at noget kan gå galt. Det gjorde det for mig, i dag for præcis 2 år siden…

Vi havde fået os kvalificeret til DM og EM i spring for senior. Så højden var ikke noget problem og vi var vant til at springe den højde. Hvad der helt præcis gik galt er jeg ikke helt sikker på. Men det var helt klart det værste styrt jeg har været ude for med en hest.

Det var en varm sommer dag og vi skulle ud og starte 80 og 90cm spring.

80cm

Den første runde gik egentlig meget godt. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere fremdrift fra Sylvfin’s side. Men ud over det så sprang han faktisk en rigtig god runde. På grund af manglende drift, var der nogle spring der ikke helt passede og han kravlede en lille smule over dem. En fin linje føring. Vi kom fejlfrit igennem og modtog en B0 rosette og en pose godbidder.

90cm

Efter 80cm skulle vi ind og ride 90cm med omspringning, hvilket jeg egentlig glædede mig til. Da vi for det meste kun har startet B0 klasser, da det er hvad de klasser jeg kunne være med i kørte som.

Vi fik gået banen, også her var der en god linje føring. Sylvfin var velspringende ude på opvarmningen. Da vi kom ind på banen, havde han fået et rigtig godt grundtempo i sig. Han fløj over springene og det hele passede bare SÅ godt. Vi var fejlfrie i hovedspringningen og gik derfor i omspringningen. Jeg valgte at beholde det gode grundtempo og ride mindre vendinger, men ikke noget vildt. Da 90cm er ved at være højt når man springer fjordhest, skulle han også have en chance for at komme godt over dem.

Spring nr. 8 og 9 passede mega godt. Der var et stykke hen til spring nr. 10. Sylvfin kom med et godt grundtempo, som vi havde fået i ham. Vi satte af lidt for langt ude, men ikke noget alvorligt. MEN på en eller anden måde Fik Sylvfin den øverste bom mellem forbenene. Jeg kan bare huske hvordan han virkelig kæmpede for at blive på benene. Men bommen “vandt” desværre og Sylvfin landede på sin højre side og gled han ad jorden.

Og hvor var jeg så henne i alt det her?

Jo, jeg sad oven på ham til det sidste. Det vil sige han landede oven på min højre fod og min højre albue-arm gled hen ad jorden sammen med Sylvfin. Hele min højre side var godt øm efter det styrt.

Da vi endelig stoppede med at glide hen ad jorden, rejste Sylvfin sig op og løb videre. Hvilket jeg egentlig var lettet over, for så havde han i hvert fald ikke brækket benet. En vi kendte fik fat i ham og holdte ham indtil jeg kom på benene igen og kunne gå ud af banen. Jeg valgte dog lige at blive liggende et lille stykke tid. Så jeg kunne mærke efter hvor meget jeg var kommet til skade.

Da jeg lige havde sundet mig lidt, var kommet på benene og ud på opvarmningen, tjekkede vi Sylvfin igennem om han var kommet til skade. Utroligt nok var han ikke kommet til skade. Der var heldigvis ingen ting at se eller mærke. Så jeg travede en omgang, kom i galop og tog et lille spring inden vi skridtede af.

Tiden efter

Det var desværre det sidste år jeg skulle ride Sylvfin, da vi havde aftalt han skulle sælges efter DM da EM var blevet aflyst grundt corona. Styrtet gjorde at vi ikke rigtig stolede på hinanden. Jeg var bange for at det skulle ske igen. Sylvfin var helt sikkert også blevet forskrækket. Så vi havde en masse spring træninger efter, hvor vi fik en masse stop og han ikke ville springe.

De næste par stævner red vi B0 i 70 og 80cm. For at få modet og tilliden tilbage. Vi havde en masse klasser hvor springene ikke passede og vi fik nogle bomme. Vi prøvede igen at springe 90cm men uden held og vi blev diskvalificeret. Vores sidste 2 springstævner sammen havde vi fundet rytmen igen. Vi vandt 70cm og vandt en 2. plads i 80cm. Det aller sidste springstævne red vi 70 og 80cm B0, hvor vi var fejlfrie og sikrede os en 3. plads i FJ Trophy spring senior.

Selvom at vi ikke havde lang tid til at komme tilbage på benene, inden vi skulle skilles. Så nåede vi det! Vi kæmpede til det sidste og fik det til at fungere. Sylvfin var en fantastisk springer, og han vil altid have en plads i mit hjerte. Det var rigtig ærgerlig, at vores sidste år sammen skulle slutte sådan.

Hvorfor skulle Sylvfin sælges?

Grunden til at Sylvfin blev solgt, var fordi jeg skulle til og i gang med Alfred. Alfred skulle gerne blive min nye springstjerne. Det er svært at holde 3 heste i gang med træning og stævner. Udover det var Sylvfin faktisk heller ikke min, det var min far der havde købt ham, efter mine pony år var slut.

Men jeg har ikke mistet modet til at springe. Springning har altid været det jeg har holdt allermest af. Jeg elsker følelsen af at flyve over springene sammen med mine drenge. Alfred er min nye springstjerne og han klarer det allerede fantastisk. Det højeste vi har været oppe og springe er 75cm. Hvilket måske er lige højt nok, da han kun skal gå 60cm til Spring championatet.

Agent har også fået lov til at springe og gør det med stor glæde, så længe han kan overskue det. Han er allerede blevet meget bedre end han var i starten, hvor han ikke helt forstod meningen med det.