Ingen facade på sociale medier?

Hej. Mit navn er Julie Rasmussen, og jeg er influenser på instagram. Jeg har min egen hest og et enormt støttende team i ryggen, men intet af det er kommet over et par dage, og ingenting var nemt eller overskueligt i starten. Overskriften siger lidt sig selv, og hvordan jeg er på de sociale medier. Læs med her for at finde ud af det.

Min opvækst har ikke været i en velkendt kernefamilie, hvor alt har kørt på skinnerne. Jeg har haft to meget uenige forældre, som simpelthen aldrig kunne enes. Det resulterede i, at jeg måtte i plejefamilie da jeg var sølle 12 år gammel. Endnu en tummult skete da jeg igen måtte skifte bopæl i en alder af 14. Heller ikke i skolen havde jeg det specielt godt, som et resultat af de andre bump, som jeg på vejen har stødt på. Jeg har dog altid haft ridningen og min daglige omgang i stalden, som har hjulpet mig igennem livet når hverdagen bare ikke var til at overskue. Alt dette var ikke sket uden min fantastiske mor som placerede mig i hestenes tegn.

Som lille drømte jeg meget om at være succesfuld, og leve et luksusliv hvor alt det bare spillede, akkurat som alle de store ansigter man ser på instagram. Alle de ting jeg ikke har haft i min barndom. Derfor oprettede jeg tilbage i september 2015 min egen instagram. Faktisk følte jeg lidt, at der manglede nogle mennesker omkring mig der ikke kendte historien bag facaden, og som kunne acceptere mig for ’en anden end den jeg faktisk var’. Nu, 5 år efter har jeg 57.000 følgere og et helt andet syn på medierne og det at være et ’kendt’ ansigt. Jeg troede aldrig i min vildeste fantasi, at sølle mig kunne nå hertil.

Mit følgertal og aktivitet steg en dag jeg lagde en video op af min gamle pony der changerede gallopen. (Meget normalt content). Videoen fik 50.000 visninger, og sådan fandt jeg ud af hvad folk kunne lide at se og blev bare ved med at poste videoer med gode coverbilleder. Tanken bag hvert opslag og den røde tråd, jeg har bygget min instagram op om, går jeg meget op i. Det er de små nørdet detaljer, som tæller, og jeg elsker at fordybe mig i det! Selvom jeg nød og stadig nyder at være på instagram, har der ikke kun været støtte fra min omgangskreds. Jeg blev groft mobbet med den og det har derfor i mange år været et kæmpe tabu for mig. Nu står jeg her, har lige rundet de 50.000 følgere og jeg står med et enormt opbakkende team i ryggen. Jeg lægger meget vægt på at vise hvem Jeg er og ikke gemme mig bag en facade på instagram. Mine følgere skal bestemt ikke have en opfattelse af, at mit liv er perfekt – for det er det ikke. Jeg har aldrig haft en dyr hest, en kernefamilie eller støtte fra alle sider og kanter. Jeg er vokset op i en ustabil hverdag hvor den ikke gad hjælpe, og den anden ikke kunne økonomisk. Min mor købte min første pony meget billigt, og derfra måtte jeg selv tjene sammen hvis jeg ville have en ny. (Sælge for flere penge, købe ny for dem og ligeledes sælge den så jeg kunne købe Calypso billigt). Jeg har flere gange snakket om ’tabuet’ at bo i plejefamilie på medierne, og fået meget respekt for det. Ligeledes når det går dårligt med hesten, så bliver det fortalt og ikke pakket væk. Det er vel et eller andet sted en kæmpe risiko at løbe, men den tager jeg gerne hvis det kan gøre andre glade og hjælpe dem godt på vej til at respektere hvad man er vokset op med – om det så var godt eller ej. De skal vide, at en plads i hesteverdenen stadig er en mulighed, selvom de ønskede ressourcer ikke er der. Men der skal kæmpes!

Der findes ingen opskrift på succes, men hvor der er vilje er der vej. Jeg havde viljen, og min vej startede igennem instagram. Ord kan ikke beskrive min taknemlighed for den støtte jeg i dag har, og mit eneste råd til jer er at komme i gang. Gør hvad end i har lyst til. Post hvad i har lyst til. Smid håndklædet i ringen og fortæl at det faktisk måske ikke går lige så godt som det ser ud, eller at det faktisk kører fantastisk! Jeg beder ikke nogle om at åbne op på den måde jeg har gjort, for det er meget personligt og et følsomt emne, men ærligheden er altid en værdsat ting. Jeg har aldrig ønsket medlidenhed, men at folk forstår at det er okay ikke at have alt det vi går og drømmer om.

Hvor vil jeg hen med det her? Jeg vil gerne have at jer der læser dette, forstår at det er okay ikke at være ‘perfekt’. Vi alle har nogle skavanker vibøvler med i hverdagen, uanset tallet af penge eller heste. Som nævnt tideligere – hvor der er vilje, er der vej. Jeg fandt min vej igennem instagram og ærligheden, og måske en anden gør det samme. Hver en detalje tæller, og en enkelt beslutning kan ændre alt.

“Jeg er influencr, og jeg har over 50.000 følgere. En dag er jeg det ikke mere, for sådanne ting fader ud på et tidspunkt. Men én ting ændrer sig ikke, for jeg vil altid være Julie og hende holder jeg fast i. Efter alt jeg har oplevet, må resten bare komme an”.