CHRISTMAS IS COMING EARLY THIS YEAR 💖 Som overskriften siger – så har jeg købt min gamle hest igen. Egentlig var jeg slet ikke ude efter at skulle have min egen hest. Jeg havde jo Røverdatteren til låns og det gik godt. Jeg sidder en aften og bladre ridehesten igennem, blot for at se, hvad der er på markedet … og pludselig ser jeg, at min allerførste hest Le’Anna (som ved mig blev kaldt Turbo) er til salg. Jeg havde fulgt lidt med på instagram og kontaktede ejer, som fortalte at det hele var gået lidt skævt. Turbo er jo også efterhånden en ældre dame, hun har rundet sit 17 leveår. Så det er ikke til at vide hvad der gør hun ikke fungerer. Er det alderen der trykker, er det helbredet eller fysikken der ikke er med hende, er det kemien der mangler eller er det de oplevelser hun har fået i bagagen siden jeg havde hende under mine vinger sidst? I hvert fald kom en kæmpe knude i min mave ved tanken om at hun nu skulle endnu et sted hen, for efterhånden har hun siden jeg solgte hende været en del rundt.

Tiden efter min opdagelse

Jeg gik efterfølgende med utrolig mange tanker. Også nogle af dem blev vendt med min familie og ikke mindst med K. Jeg lavende en lang liste med fordele og ulemper. Nogle af fordelene er: at hun er noget af det nemmeste i al håndtering, jeg har så pokkers mange minder med hende, hun stod ikke til en vanvittig dyr pris, hun fungerer stadig til rideture, hun er kåret i RDH og vil måske kunne få et føl. Ulemperne jeg kom med var: alderen der siger 17 år, måske hun ikke gider ridning eller springning mere, måske kan hun ikke holde til det om et år, måske hun ikke vil kunne tåle at få et føl.

Alligevel sagde min mavefornemmelse, at jeg var nødt til at forsøge at købe hende tilbage. Jeg havde en god snak med sælger, aftalen var i hus og beslutningen om at købe hende var taget. Nu skulle det praktiske med Røverdatteren blot i hus. Det blev ordnet og Ronja flytter ud i morgen. Og så vil sælger faktisk aflevere Turbo hos mig, så de tager turen fra Sjælland og kører hende til Østjylland på fredag.

ONCE in a LIFETIME horse

Hvad er en ‘Once in a lifetime-horse’, tænker I måske. Det er direkte oversat en ‘En gang i livet-hest’. Det beskriver, en speciel hest du kun møder en gang i livet. Og jeg er sikker på, at min er Turbo. Hun var min første hest i overgangen fra pony. Vi købte hende som 5 års, hvor hun kun havde gået 2 stævner. Efterfølgende har jeg bare haft så VANVITTIGT mange gode ture. Og jeg har vundet utrolig mange puljespringninger på hende. Dog må de største headlights i vores karriere være:

2009 – Kvalificeret til finalerne i 6 års championatet på Vilhelmsborg.
2010 – Vinder af 7 års championatskvalifikationen i Skive.
2011 – Distriktsmester for Junior/Young Rider i Distrikt 11/13.
2012 – I top tre til landsstævne, Nr. 2 i LA2* i Vejle.

Så selv om hun ikke er den jeg har redet de største klasser på, så er hun den hest der har givet mig allermest. Hun har givet mig selvtillid, erfaring, tålmodighed, kærlighed og ikke mindst savn. For til trods for alle de gode ture, så har hun ikke altid været en let hest. Hun har altid været utrolig bøvlet fortil både i dressuren og i springningen, så at få hende redet i gennem var ikke altid let. Hun har også haft perioder, hvor hun bakkede så meget af jeg fik svært ved at se afstande på hende og red fra.

Hestens almene helbred

En meget vigtig detalje er hestens helbred. Turbo kender jeg jo ret godt og sociale medier gør det ufatteligt nemt at følge med i hvad der er sket hende siden. Så en lille overbelastnings-/foldskade og så nogle omgange af småkolik af forskellige årsager, hvilket hun altid har haft lidt tendens. Især ved skifte af staldmiljøer, og specielt hvis hun ikke har fået nok hø/wrap nok og er placeret på halm. Mine fokuspunkter på Turbo fremadrettet bliver klart på hendes fordøjelse, både mave-/tarmfloraen og huld, men også på hendes bevægeapparat. Hvorfor jeg har bestilt en spand Pavo HealthBoost og Pavo GutHealth hjem til hende. Og så skal hun selvfølgelig have en kur af Blue Hors’ loppefrøskaller.

Alder og aktive heste

Efter hånden ser man flere og flere ældre heste som er aktive i sporten endnu. Måske på samme plan, eller måske på et lidt lavere niveau. Faktisk er Cathrine Dufours Cassidy jævnaldrende med Turbo, de er begge fra 2003. Jeg tror så til gengæld bare, at der er stor forskel på at være aktiv i dressur vs. Spring. Da hestene ved springning får flere og større impacts på led og sener, ja faktisk hele deres korpus.

Fremtiden med Turbo

Så jeg er spændt på, hvordan jeg oplever Turbo i det daglige, når hvor hun er nået op i alderen. Både med hensyn til opvarmningen og til behandlinger ved fysioterapeut. Og hvordan jeg skal tilrettelægge træningen for hende, jeg har jo næsten altid redet unge heste. Selvfølgelig bliver hun pakket ind i Catagos Fir-Tech serie til at hjælpe hende muskler og restitutionstid. Og så har jeg selvfølgelig bestilt hjem til at støtte hendes sener og ledbånd med Pavo Mobility.

Avl & afstamning

Avl og afstamning er nogle sjove ting. Spørgsmål som hvem er hesten efter? Kommer næsten forud for alting når man snakker heste, ikke hvilket niveau den er på, hvilket et temperament den har. Nej, hvem er den efter? For der er specielle ting som gives videre alt efter hvilken hingst den er efter. Man kan lære meget om en hest ved at kigge på dens familie / stamtavle, og derfor er det en vigtig faktor. Både når man kigge på hvilken hest man selv har, men også ved at skulle vælge hingst.

Turbos familie

Turbo er efter Leandro, kåret som elitehingst og far til den kårede hingst Blue Hors Leredo. Og med Royal Z II til morfar, også kåret elitehingst og med beståelse af en særdeles god materialprøve som nr. 3 ud af 17, samt vinder af unghestechampionat som 5-års og placeret som nr. 6 ved 6-års championatet og selv B-hest i spring med mange sejre og placeringer – derudover også far til flere kårede hingste, fx. Rembrandt Enemærke.

Måske drømmen kunne være at lægge et føl i Turbo. Men for nu, ved jeg ikke hvilken hingst der kunne gøre sig godt i en kombination med Turbo. Jeg synes der så er mange spændende og gode hingste at vælge i mellem og så er der også en masse unge på vej. Men tør man satse på de unge, for man ved jo ikke helt hvad de oftest fører med videre så. Og hvad hvis hun kun kan få det ene føl? Så skal den jo være perfekt – eller?

Mål

Hvilke mål har du og er det realistisk ift. hesten? Vil den kunne være med på niveauet og disciplinen som du ønsker? Det er spørgsmål der er vigtig i forhold til … sådan ca. alle heste! Min idé med Turbo er at se hvad hun vil være med til og så tage det hele lidt hen ad vejen. Måske hun skal have et føl, hvis der gives grønt lys fra dyrlægens side om at det er forsvarligt. Og ellers må tiden jo bare vise hvad vi skal og hvornår.

Hverdagsfest

For som Hasse Hoffmann engang har sagt “Konkurrencer er ikke altafgørende, det skal man huske på. De er blot opfundet for, at vi kan teste, det vi træner i hverdagen”. Jeg synes han har fat i noget. Vi skal huske, at konkurrencerne ikke er til for, at vi nødvendigvis skal vinde, tværtimod skal de bruges til at teste det vi øver i hverdagen. Og at det er hverdagen der i virkeligheden tæller, hvis ikke hverdag er en fest – hvad skal vi stille op til stævnerne for?

Jeg håber, at du har nydt mit indlæg. Måske har du også lyst til at følge lidt med i mit hesteri her på bloggen eller måske følge med på Instagram (@camillawitte) Her vil jeg poste en masse fra min hverdag.