fbpx
PEEK 2020

Jeg var bange for at blive voksen

 

Er det ikke et flot billede? Det blev taget af mig på en ferie i Sverige for nogle år siden. Jeg synes det passede ret godt til det jeg vil snakke om i dag.

 

 

BANG så kom de 

Jeg har været hjemme hos mine forældre fra  onsdag aften til torsdag aften, så M var kommet og hentet mig om aftenen efter arbejde. Da vi så kom hjem sad vi og snakkede lidt på sofaen, inden vi gik i seng. Da vi så lå der og skulle sove så BANG så gik tankerne i gang og jeg kom til at tænke på min barndom.

 

 

Næ det kan jeg ikke huske 

Eller rettere sagt det jeg kan huske fra den, for jeg kan faktisk ikke rigtig huske den. Det meste af min barndom til teenage årene, er blevet slettet fra min hukommelse, så jeg har meget få minder fra bardommen inde i mit hoved. Derfor kan jeg godt blive ret ked af det, når min familie f.eks. siger “kan du huske…” og jeg så med garanti må sige “næææ”.

 

 

Jeg var bange for at blive voksen 

Så her i går da vi så lå der og M egentligt var faldet i søvn, så begyndte jeg at græde, fordi jeg lå og tænkte på den gang jeg var lille (af det jeg kan huske) og om min frygt for at blive voksen. Jeg var virkelig bange for at blive voksen! Puh nu kan jeg godt mærke at jeg bliver ked af det igen og græder lidt. Men jeg var simpelthen så bange for at vokse op og blive voksen, for hvis mit liv som barn allerede var så forfærdelig, hvordan ville det så ikke være når jeg var voksen. Jeg var også bange for hvordan mit forhold til min tvillingsøster ville være (ja jeg har en tvillingsøster, som dog ikke er til heste). Ville vi være lige så tætte, eller ville vi vokse fra hinanden?

 

 

Hyper opmærksom 

Så bedst som jeg lå der og var ked af det og lå og græd, kom M lige med at stort snork og vågnede og måtte trøste mig. Jeg tror at selvom han lå og sov, kunne han godt mærke at jeg var ked af det, da han er så hyper opmærksom på mig, hvilket jeg faktisk synes er ret rart. Så som i kan høre har jeg ikke haft den bedste opvækst. Men mine forældre har gjort alt de kunne for at vi skulle have et godt liv! Det har bare været menneskerne omkring mig, der ikke har været gode.

 

 

Mit liv var kaos 

Men midt i alt det her kaos fandt jeg hestene. Her fandt og finder jeg ro til at kunne klare hverdagen. Sådan tror jeg mange andre har det også. Det er så rart at kunne finde et sted hvor man ikke skal tænke på alle de dårlige ting der sker i ens liv, samt at man ikke skal tænke på alt det som man er bange for, men at man bare kan slappe af og være i nuet, sammen med hestene.

 

 

Styr på mine tanker og mit liv 

 Ude ved hestene er det som om at jeg kan klare hele verdenen! Her finder jeg både ro, men også en styrke som jeg ikke har fundet andre steder. Her kan jeg få styr på mine tanker og nok også lidt mit liv. Som jeg har skrevet før i et indlæg, så er hesten ren terapi, både for krop og sjæl. Jeg tror som sagt at jeg ikke er den eneste der har det på samme måde.

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *