fbpx
Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Klargøring af den unge hest

Jeg fik en 2-årig hoppe ind marts 2018. Den indgik i salget af min pony, som jeg var blevet for gammel til at ride konkurrence på. Egentligt var det slet ikke meningen, at jeg skulle have en hest nu, men der kom et rigtig godt tilbud, og det kunne vi ikke sige nej til.

Zentropa Byhøj hedder min dejlige hoppe. Da hun kom, var hun lidt reserveret, men det gik nu hurtigt af hende. Hun blev sat i løsdrift sammen med en anden skøn 2-årig hoppe samt en ældre dressur-vallak, som kunne holde dem lidt i ørerne. Her har hun fået lov at gå og “passe sig selv” i et års tid. Selvfølgelig har de ikke helt passet sig selv, men hvor der ikke er blevet krævet andet af hende, end at hun er sød og rar. Efter nytår begyndte så Zentropas nye tilværelse med begyndende tilvænning til livet som ridehest. Vi trænede at gå i longe, at være bundet på staldgang, blive striglet og lignende småting. Hele vejen igennem har hun været tillidsfuld og lærenem. Ligeså stille blev hun stillet overfor nye og lidt sværere ting. Sadel, stigbøjler, gamacher etc. Stadig en nem og rolig hest.

Vi tænkte nok lidt, “gad vide hvornår hun reagerer – hvornår siger hun, at nu er det nok”. Det kom aldrig. Hun er blevet tilredet i løbet af en mdr. her i juli. Kan nu rides i alle tre gangarter uden problemer, uden at sige nej på noget tidspunkt. Dog bryder hun sig ikke om hestebremser 🙂

Her i august er hun atter blevet sendt ud i løsdriften. Hun skal nu have lov at gå og hygge sig igen. Hun skal ikke presses det mindste.

Glæder mig helt vildt til at hun igen skal lidt i gang. Jeg glæder mig til at skulle lære hende at kende fra ryggen af. Langsomt at skulle vise hende vejen som min nye dressurhest.

Er du også igang med oplæring af ny hest?

 

fb-share-icon

Jeg er 19 år og har redet siden jeg var 7, hvor min lillesøster fik sin første pony. Siden da har jeg haft flere forskellige ponyer. Den sidste solgte jeg i 2018. Nu har jeg en 3-års hoppe, som lige er tilredet og nu skal stå på fold de næste par måneder. Derudover rider jeg en 12-årig vallak efter Romanov. Vi rider MB-niveau for nuværende. Endvidere er jeg ved at uddanne en hoppe, som har gået som følhoppe og derfor først er startet op i ridning nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *