Når stævnerne ikke helt går som forventet

Vi kender det alle sammen.. man føler hesten er klar til opgaven og man vil prøve at starte stævne på den, måske et nyt program eller et nyt niveau. Man finder et passende stævne på GO og melder til. Man glæder sig og træner måske enda lidt ekstra op til. Dagen er ved at være der, alt er pusset, pakket og klar. Hesten er vasket, flettet og shinet op til stævnet. Man læsser, køre ud på stævnepladen, får sadlet op og hopper i sadlen. Men måske allerede her kan du mærke at dagen bliver ikke som håbet. Hesten er lidt for opmærksom, samarbejder ikke helt som den gør der hjemme. Banen er andreleds end hjemme og noget mere hesten kan glo på. Turen inde på selve banen bliver heller ikke helt som forventet og nu rammer skuffelsen. Man var ikke tilstrækkelig…

Jeb vi kender det vist alle sammen.. Sådan en weekend har det været for Harald og jeg. Jeg synes virkelig vi var klar og kan da sikkert finde en masse små undskyldninger som kan være årsagen til at det ikke gik som jeg forventet. Men man må bare huske på at det er levende dyr vi har med at gøre og at rigtig, rigtig mange ting spiller ind når man samarbejder med levende dyr. I min optik så er der ikke andet for at klø på og gøre sit aller bedste for at det bliver bedre næste gang. Men hvordan kommer man videre og hvordan kommer man over skuffelsen. Jeg er mega skuffet over mig selv, for jeg red ikke tilpas nok inde på banen og gjorde ikke mit bedste. Jeg plejer at forsøge at vende det negative til noget godt og forhåbenligt gøre det bedre næste gang.

Jeg plejer altid, så vidt muligt, at få filmet mit ridt på banen. Jeg bruger filmen til at se mine egne fejl. Jeg synes oftes at tingene kan føles andreledes end de ser ud i virkeligheden. Det kan både være til den positive side men også til den negative side. I filmene fra mine ridt både igår og i dag, der er det tydeligt at jeg ikke formår at ride Harald nok frem, så fremaddriften kommer mere bagfra. Endvidere har jeg travlt med at pille lidt for meget i munden på ham når han spænder op og glor. To fejl jeg ved jeg laver og som jeg virkelig prøver på at ændre. Men derfor er de da bestemt ikke mindre skuffende. Jeg må arbejde videre med mig selv og forsøge at forbedre os til vores næste stævne om 3 uger.

Jeg sidder nu med ”øv-føgelsen” og prøver at bearbejde den til noget positivt. For mit vedkommende kan det godt tage lidt tid. Men til undervisning på tirsdag har jeg helt sikkert blod på tanden igen.

Jeg er på inden måde en rytter der forventer at få rosetter med hjem hver gang, men jeg vil gerne have at turen føles god og så er det jo altid dejligt hvis dommeren også belønner med en procent der er tilfredsstillende.

Man må bare op på hesten igen og så træne videre til man er tilfreds men ens egen indsats.