MIN PONY FLOWER

Nu blev det tid til et indlæg om, hvordan jeg fik Flower, hvem hun er og hvad hun betyder for mig.

Flower er en blandingspony på 131 cm. Det vides ikke hvilke racer hun 100% er en blanding af. Lige pt står hun stille, da hun skal opereres på fredag D. 16 august på baggrund af knæskallelåsninger. Det bliver godt at hun kan gå igen! Hun fortjener det bedste, og hun savner sådan at kunne lave noget.

–

Vi købte flowers mor Coco i august/ september 2009. Vi fik afvide, at hun havde gået med hingst længe men uden der var sket noget. Min søster og jeg fik hende hjem hurtigt efter vi prøvede hende. Coco, søster og jeg blev hurtigt gode venner. Vi gik og jokede med, at der lige pludselig ville være et føl. Min mor havde sagt, at vi kun skulle have mac (hendes hest), og nu Coco. Dog var det sjovt at joke med alligevel. Vi synes dog, at Coco hen over vinteren blev tykkere og tykkere, så vi fik dyrelægen ud. Hun var bare TYK og skulle skæres NED i foder. Det gjorde vi så.

–

Vi havde en veninde på besøg den 8. Juli 2010, for at vise hvor fræk og frisk Coco var. Det plejede hun i hvert fald. Ikke denne dag. Coco nægtede at gå frem og stoppede op. Vi kunne ikke forstå det. Vi satte hende ud igen. Dengang boede vi ikke det sted, hvor hestene stod, så vi kørte hjem. Dagen efter var vi ikke ude ved hestene udover da min far om aftenen skulle fodre dem. Han fodrede mac og Coco, og ville lige slå græs mens de spiste. Min søster, mor og jeg var hjemme. 1 time efter ringede min far til min mor. Søster og jeg var gået i seng, men jeg sov ikke. Kunne høre min mor blive helt forskrækket. Jeg løb ind til hende. Hun sagde “EJ DET KAN IKKE VÆRE SANDT?!” Jeg blev så bange… Min mor lagde på, og kiggede med store øjne og spurgte “hvad er der sket?”… Hun sagde med lav stemme “Coco har fået et føl”. Jeg troede ikke mine egne ører!

–

Vi vækkede min søster og kørte straks ned til gården, hvor hestene stod. Og rigtigt nok. Der stod det KØNNESTE BRUNE FØL! Mine forældre sagde, at min søster og jeg ikke skulle have de store forventinger til, at føllet overlevede. Jeg husker ikke den dag idag, hvordan jeg faldt i søvn. Dagen efter kørte vi på gården igen, og føllet levede! Min søster og jeg spurgte hinanden, hvem der ville have hvem, nu. Vi blev hurtigt enige om, at føllet skulle være mit. Mange navne røg gennem hovedet. Starlight, moonlight osv. Pludselig røg “FLOWER” gennem hovedet. Jeg vidste bare, at det var DET RIGTIGE!

–

Flower og jeg havde ikke rigtig nogen kemi i starten, og jeg mistede interessen for hende, da jeg jo ikke kunne ride hende. Istedet passede en af mine gamle veninder hende en del. Da Flower blev 3 år tilred jeg hende uden de største problemer. Flower var den første hest jeg tilred selv, helt uden hjælp fra nogle! Den unikke oplevelse. Flower og jeg udviklede os en del hurtigt, og sprang hurtigt 80 i bane. Hun var så sej!

Desværre har jeg HELLER IKKE været heldig med nogle af de klasser jeg har gået i, så jeg blev mobbet en del. Flower og jeg begyndte at skabe et bånd da jeg blev mobbet. Udelukket fra fællesskabet, efterladt og gjort til grin var en del af den daglige hverdag for mig. Men Flower var der ALTID! Jeg skiftede skole i 6. Klasse, og havde det ikke været for Flower, tror jeg ikke det var gået som nu.

–

Selvom min nye klasse var bedre og jeg fik VENNER, var der STADIG mobning😩 Folk tog mine ting, kastede ting på mig, og kaldte mig grimme navne. Igen var Flower der, og gav altid en god ridetur, uanset hvor dårlig min dag havde været. Kunne græde ud hos hende, uden at blive dømt. Endelig skulle jeg i gymnasiet, og jeg så frem til en god tilværelse, hvor folk var blevet modne. Det viste sig OGSÅ AT VÆRE EN LØGN. Folk var stadig barnlige og umodne, dog bare en tand værre end i folkeskolen. Igen blev jeg kaldt grimme navne, svinet til, bagtalt og kastet ting på. Det første år var okay, men 2 år i gymnasiet var det værste. Alle de dage jeg var fraværende i gymnasiet var ikke fordi jeg var syg, men fordi jeg ikke ville afsted. Jeg ville være hos min klippe, min helt og mit mirakel. Flower! Det var 3 år i helvede… Desværre.

–

Endelig har jeg fået et job, hvor folk er modne og behandler mig ordentligt, og det er jeg SÅ glad for! Flower er stadig min bedste ven og jeg skylder hende alt. Hun har gjort mig til den jeg er idag, og kan slet ikke takke hende nok.

Kort fortalt er Flower alt for mig. Hun har reddet mit liv. Folk bliver ved med at spørge, hvornår jeg dog sælger hende. Hun er 2’er og jeg er 20. Men de forstår bare ikke alt det, som jeg nu har forsøgt at fortælle jer. Flower er ikke hvilken som helst hest. Hun er ALT!

Jeg var på gyngende grund, manglede en grund til at blive. Flower var DEN GRUND!❤️