Mød min psykolog

Vi kender vel alle sammen det, at have en dårlig dag. Tingene går bare skævt, folk er dumme, man er ugidelig og ellers er hele verden bare imod en uden nogen egentligt grund. Sådanne dage har jeg virkelig også. Men desværre er det ikke de eneste dumme dage jeg har. Ser i, jeg er den heldige vinder af “genetisk arvet vinterdepression”. Det vil sige, at jeg er mere modtagelig overfor at få en vinterdepression når vi går de kolde tider i møde. Det er i hvert fald sådan min læge så pænt har beskrevet det, hvilket giver god mening da det desværre er noget jeg kan nikke genkendende til at have i familien og også selv opleve.

Nu er jeg 26 år, så jeg har efterhånden været hele møllen igennem et par gange. Jeg kan mærke når det grimme ansigt af nedtur begynder at vise sig, og jeg ved hvilke ting jeg skal være opmærksom på at undgå og hvilke ting jeg skal dyrke ekstra meget. En af tingene jeg er meget afhængig af er Buller. Men en af tingene der er svært at finde overskud til er ligeledes Buller. Når dagene er hårde, stressende og mørke er det ikke just fordi det trækker at køre ud i stalden i min flyverdragt og få kolde tæer og en rød næse af kulden. Men det er tilgengæld timerne med Buller der giver mig en følelse af lettere skulder for hver gang, for jeg har gjort det til en vane at sige alle de dumme ting højt – og så er han den perfekte til at lytte.

Jer der har gået til psykolog selv kender nok muren i starten når man skal åbne op om ting. Det føles fjollet at skulle sige tingene højt, især til en fremmed. For så ikke at nævne den økonomiske del af at snakke med en psykolog. Jeg har også selv været ret uheldig – synes jeg selv – med mine psykologer da jeg var yngre. Især i gymnasiet havde jeg en rigtig dårlig psykolog – hvis man spørger mig i hvert fald. Hun kiggede på mig og konstaterede at siden jeg ikke græd var jeg jo ikke deprimeret nok til at skulle bruge hjælp. Det var så sidste gang jeg forsøgte mig med en rigtig psykolog.

I stedet er jeg begyndt at snakke med Buller om alle mine problemer. Han siger mig ikke imod, og han er tvunget til at høre på alle mine ting uden afbrydelser. Han er en trøstende skulder når jeg har brug for at græde, og han er mine vinger når jeg har brug for at føle mig lettere og bare flyve henover marken. Når dagene går skævt, nogen går mig på nerverne eller jeg bare er virkelig ked af det, så kører jeg i stalden og rider en tur på Buller. Og jeg snakker gerne fra start til slut, for selvom det virker dumt, så hjælper det VIRKELIG meget at sige tingene højt. Jeg lukker det hele ud, gode og dårlige ting, og for en stund er det bare lige meget om Buller går pænt dressur eller tøffer i et trælst tempo. For en stund er Buller bare verdens bedste psykolog der hjælper mig med at smide 50 kilo fra mine skuldre og mit sind, og det kan intet andet måle sig med.

Nu er vi jo så godt på vej ind i de mørke tider igen. Jeg kan allerede mærke nu at det er med at holde fast i de gode ting og passe på mig selv, så det betyder især også at køre ud til min psykolog og få redet nogle ture inden det hele ramler sammen. Heldigvis er Buller flyttet ud i en stald hvor der er de vildeste turmuligheder, så jeg glæder mig helt ekstremt til at kunne snakke ørene af ham på vores ture rundt mellem træerne og bare nyde at vi bare er ham og mig. Så længe jeg har Buller skal det hele nok gå, det er jeg sikker på ❤️