Når det bare spiller!

Jeg skrev et opslag for et stykke tid siden om en træning, som var knap så god. I dag kan jeg skrive om en træning, som var lige det modsatte!

I dag tog Arne og jeg til springtræning efter 2 uger uden spring, og jeg er helt og aldeles mundlam over Arnes præstation. Vi har jo endnu ikke prøvet så meget fyld endnu. Det fik vi prøvet af i dag, hvilket jeg kunne mærke, at jeg var lidt nervøs over. Først varmede vi op over et spring med nogle røde kegler under, og jeg havde nok lidt regnet med, at han ville stoppe, da vi ikke har prøvet at springe over sådan noget før. Men Arne tog keglerne i stiv arm og fløj lige over uden at kigge synderligt meget. Bagefter skulle springe noget fyld, som var lidt “vildere” nemlig to “plader” med flag på.

Først travede vi bare hen til den med danmarksflaget, hvor Arne tøver og stopper. Dog intet vildt som han gjorde i starten med fyld. Så vi prøvede at trave hen til det igen, og Arne sprang lige over. Allerede her var jeg noget overrasket, da jeg havde regnet med en voldsommere reaktion. Efter Arne havde fået lov at kigge og springe alle springene med fyld, skulle vi også springe et dobbeltspring, hvilket faktisk også er første gang, vi prøver. Vi har kun prøvet, at der er 3 galopspring, men i dag prøvede vi med 1 galopspring. Det er også ekstremt lang tid siden, jeg har sprunget dobbeltspring, så jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå. Men Arne var en kammerat, og sprang det helt uden udfordringer og uden at kigge eller tøve det mindste.

Herefter begyndte vi at sætte springene sammen til en bane. Afstandene var der. Grundtempo var der. Han sugede godt på tøjlen. Jeg huskede at ride og sidde lidt mere stille, og det var som om, at det hele bare gik op i en højere enhed. En anden ting som også sad meget bedre i dag var at lande i rigtig galop. Det er noget, der har drillet rigtig meget, men han landede i rigtig galop nærmest 9 ud af 10 gange! Der kom også lidt højde på, og jeg kan tydeligt mærke, at Arne springer noget bedre, når det kommer op omkring de 80 cm. Han sprang rigtig godt til på alle springene, og jeg kan slet ikke forklare følelsen af at sidde på ham inde i dobbeltspringet andet end, at det var helt fantastisk!

Men vigtigst af alt var flowet der bare hele vejen rundt i dag. Arne havde masser af energi og trak på springene, så afstandene kom meget mere af sig selv. Jeg kunne sidde og nyde det hele vejen rundt, og der er altså ikke noget der er ret meget federe end at have en hest, som virker til at have det sjovt.

Det at Arne har fået lidt mere energi har gjort en kæmpe forskel. Arne virkede, for en måneds tid siden, lidt energiforladt, men så blev han sat lidt op i foder (han får til dagligt Condition fra pavo), og nu har han langt mere overskud. Udover mere foder fik Arne en B-vitaminkur, som også har hjulpet tænker jeg. Efter en meget hård træning kom Arne hjem til en god portion slobber fra pavo med elektrolytter i, som lige hjælper restitutionen lidt på vej.

Jeg tror aldrig jeg har haft så god en følelse i kroppen under en springundervisning, som jeg havde i dag og hold op, hvor er det dejligt! Når jeg får sådan en tur, som i dag går selvtilliden også bare i top. Jeg er endnu mere motiveret end før, og det med at man kan mærke, at det går fremad, gør bare alting noget sjovere.