fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

Trailertræning og problemer

Det er ikke altid sjovt at stå med heste og trailer. Hvordan skal man få hesten op, når den ikke gider?

 

For det første, så er der altid en grund til at hesten “ikke gider”. Man skal bare lige finde den først. Nogle gange skal man også bare tænke over, hvad det egentlig er man byder hesten. Værsgo at gå op i et lille rum, hvor der ikke er særlig store vinduer, der er lidt mørkt/skummelt og så skal du lige stå der i 45min, derefter er du et helt andet sted når du kommer ud. Måske der er en grund til hesten ikke er helt tryg ved det?

Ja, det kan være rigtig frustrerende at stå med en hest, som bare ikke vil op i traileren. Nej, det er ikke sjovt at komme til undervisning og derefter skal stå i 2,5 time og læsse en hest.

Vi prøver altid på at gør det rart for hesten. Vi roser den og nusser om den, sørger for at vi har masser af godbidder med. Vi har fundet ud af, at man kommer rigtig langt med tålmodighed. Især når det er en unghest der skal lære at gå i trailer. En “støttepædagog” er også et godt bud på hjælp med læsningen.

Vi har haft nogle lidt forskellige måder at læsse vores heste på.

Lukas

skulle trækkes hen til rampen, trækkes en runde og så gik han op. Sådan har det altid været og sådan er det stadig. Hvorfor han skal have den runde, er der ingen der ved. Hvis det er det der skal til for at han går op, så er det sådan vi gør det. Vi ved han skal have den runde og så går han lige i trailer. Der er ingen grund til at skal stå og kæmpe med ham, når vi ved at det bare er sådan det er.

Sylvfin

lærte at gå i trailer, ved at vi “løftede” ham op. I starten for at få ham op, blev vi nød til at løfte et ben ad gangen. Først det ene forben, så det andet forben. Videre til et bagben og så det sidste ben. Når han så var kommet halvt op i traileren gik han selv resten af vejen. Til sidst var han så meget vant til at gå i trailer, at man kunne smide rebet over ryggen på ham og så kunne han selv gå op. Altså han kunne læsses af en enkelt person!

Agent

havde i starten brug for en støttepædagog. Han havde det ikke godt med at være afsted alene og slet ikke med at gå op i en lille trailer helt alene. Så fandt vi ud af, at hvis vi tog Sylvfin med, ville Agent gerne gå med op. Han havde også på et tidspunkt, hvor han gik op med forbenene, tog en lille “pause” og gik derefter helt op. Nu kan han faktisk også godt læsses af en person.

Alfred

er vi stadig i gang med at finde ud af hvad der fungere bedst. i starten kunne vi liste ham lige så stille op. Så skulle vi skubbe ham. Derefter prøvede vi at rokke ham fra side til side. En dag begyndte han lige pludselig at bakke helt af. Så prøvede vi faktisk en hingstekæde på ham. Så når han trak tilbage strammer den og med det samme han tager et skridt frem, slipper jeg rebet igen, så den løsner sig. Det hjalp meget på at han bare trak tilbage. Nu er vi begyndt at sætte en longesnor bag ham, den har han respekt for og med det samme den er sat på går han op. Hvorfor han har så meget respekt for den, ved jeg ikke? Men det har (7,9,13) fungeret rigtig fint indtil videre.

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Tidligere indlæg:

#19 Europa Mesterskaberne for Fjordheste 2022

#18 Q&A, Ask me

#17 Do It Yourself (DIY)

#16 Stævneklargøring Del 2

#15 Stævneklargøring Del 1

#14 Ugen der gik

#13 Ny vogn i laden!

#12 En sund hest har sunde hove, smed besøg

#11 Arbejdsweekend i stalden

#10 sommer, sol og varme

#9 De frivillige hænder

#8 En god oplevelse på opvarmningen

#7 Aftenstævne og Catago cup

#6 I never lose, either I win or I learn

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *