Når det hele lige bliver en tand for meget
Hovedet skal med når man har med heste at gøre.
Dette er noget jeg virkelig har taget med fra mit efterskole år. Inden jeg tog på efterskole var jeg blevet så forvirret med min egen ridning. Selv en 20 meter volte var umenneskelig svær at lave. Et år på efterskole med helt faste undervisere (host host, min ene træner på daværende tidspunkt hjemmefra) gjorde underværker. Jeg havde et år, hvor jeg bare kunne dyrke det sociale. Lære mig selv bedre og kende. Mine heste og jeg var i centrum.
Når det hele begynder at smuldre
Nu er det efterhånden 2 år siden jeg kom hjem fra efterskole. Presset fra gymnasiet har taget til, og indtil nu har jeg kunne holde det mentale rimelig på plads. Dog har presset taget rigtig fat i mig på det sidste. Afleveringerne har hobet sig op, og overskuddet har ikke været der, hvor jeg ønsker det.
Man skal langt nok ud før man begynder at indse der er et problem. Sådan er det med mange ting. Ridning for mig er ikke kun at sidde på hestene, men ligeså meget om at være sammen med de kære dyr. Mærke deres nærvær og føle den connection som er det store mål indenfor ridning.
Alle der har heste kender til en stresset hverdag. Man kan håndtere det langt hen af vejen, men når jeg kommer for langt ud. Så er min hukommelse svækket en del. Lige så snart jeg skal tænke eller koncentrer mig så er jeg helt blank indeni. Som i helt blank. Jeg er meget visuel og det eneste som er i mine tanker er et helt sort billede. Så rettere sagt alle tanker, som kommer ud i lysbølger bliver suget ind i et sort hul, hvor lyset ikke kan bryde ud (*Host host er fysik A elev, så alting kan tænkes i disse baner beklager xD)
Dog kan man ikke modstå de her bølleheste, for de er for kære. Det varmer helt i mit hjerte bare at kigge på dem.
Når man bare gerne vil det hele! Det skal fungere
Når jeg først er kommet der ud, så tager det tid at komme tilbage og være i ro med sig selv. Dog har jeg været en del ude at rejse her de sidste par måneder, og det har taget en del tid fra hestene. Så da jeg for knap 3 uger siden rigtig kunne komme igang med hestene. Der var jeg simpelhen så skuffet over mig selv. Selvom jeg red rundt på hestene, så gav det bare ikke den rigtige følelse. Jeg ved hvordan jeg gerne vil have det, men når jeg ikke kan få den her kontakt til hestene. Så har man ligesom skåret et led af.
En god træner er vejen frem
Ridning og selve livet med heste er fyldt med en masse bump på vejen. Hver gang jeg kommer her ned så har jeg altid min gode træner, som lige hjælper mig på plads igen. Vi har kendt hinanden i så mange år, og jeg deler gerne mine frustrationer ud omkring mit mentale jeg. Det er altid rart at få at vide man ikke er den eneste, men at jeg ikke skal være så hård ved mig selv. Ridning er ikke nemt. Derfor havde jeg egentlig også planlagt at få reddet noget ekstra undervisning. Både dressur og spring. Så jeg hurtigst muligt kunne komme back on track. Dog kom der lige alt det her Corona i vejen. Så nu er vi sat lidt tilbage.
https://www.instagram.com/p/B9yk8AhhmaG/?utm_source=ig_web_copy_link
Det skal løses selvom Corona aka Covid-19 står i vejen
Det går heller ikke at surmule for længe. Det kommer vi ingen vegne med. Derfor måtte jeg hive mig selv op af grøften og få trænet. Dog træner vi så bare det helt grundlæggende. For hvor er problemet egentlig?
Det er helt vildt træls at ride rundt på en hest som man bare ikke føler er der hvor den skal være. Jeg bruger nemlig rigtig meget energi på at optimere hestene mest muligt udenfor banen. Jeg ved godt jeg ikke er verdens bedste rytter. Jeg øver mig alt hvad jeg kan, men jeg er ikke i nærheden af hvor jeg gerne vil være. Så jeg er ikke i tvivl om at jeg skaber spændninger hos hestene når jeg rider rundt. Derfor må jeg også optimere udenfor banen.
https://www.instagram.com/p/B8v3vO2h77N/?utm_source=ig_web_copy_link
Catago hjælper mig på vej.
Derfor har jeg længe før PEEK været storbruger af fir-tech serien. Jeg købte et fir-tech dækken tilbage for 3 år siden. Jeg har brugt det nærmest hver dag siden. Lige pt bruger jeg det som underdækken til hestene. Nu har jeg nemlig fået et til dækken. Dermed skal hestene ikke kæmpe om at få dækkenet på. De har nemlig et hver nu :D. Nu har jeg brugt fir-tech så længe, jeg ved godt det ikke laver mirakler. Fir-tech løser ikke hvis hesten er helt låst i kroppen. Dog har jeg lagt mærke til at når jeg strigler hestene inden ridning. Så er de helt bløde i kroppen, og hen over ryggen. Da jeg fik Belondo kunne man ikke strigle ham i hele ryglejet uden han var ved at knække sammen af ubehag. I dag kan man endda gnubbe han med en strigle henover ryggen uden han spænder op, også på hans lænd! Det kunne man ikke for få år tilbage.
Fir-tech
Her er lige en lille billedeserie af Belondo med hans fir-tech. Jeg er virkelige glad for det, og det ligger så fint på hestene. Det ligger heller ikke og trykker.
I får også lige nogle ekstra billeder med. Belondo er bare mit hjertebarn. Selvom han er en bølle så er han min bedste ven. Har aldrig mødt en hest med så med karakter.
Fremad
Så nu har jeg været negativ nok, og vendt og drejet mine problemer. Så nu er det fremad. Selvom det ikke bare lige sker fra den ene dag til den anden. Så får de lige et ekstra mys på mulen, og en ekstra strigletur. For båndet mellem hest og rytter er vigtigere end selve ridningen. For hvis kemien ikke er der, så når man aldrig op i en højere enhed.
https://www.instagram.com/tv/B9yjrkxBovj/?utm_source=ig_web_copy_link
Selvom det ikke altid går godt, så går det nok!
Hvordan takler i det når alting ikke går som det skal?
Michelle Tovgaard
Du skroller igennem de sociale medier, og vupti så er du endt her. Min store drøm er at komme ud og starte S i springning. Dog er jeg allerede trådt ind i de voksnes rækker i og med at jeg er fyldt de 19. Så jeg er i fuld gang med at blive en kylling. I er velkommen til at følge med på vejen til S, for når jeg har sat mig op til en ting, så skal det ske!
Du vil muligvis også synes om
Ud på tur – aldrig sur
⏰Kunsten at prioritere⏰
