Heste er unikke væsener, det ved vi alle sammen. Hestene lærer os også rigtigt meget, både om dem selv, os selv og andre mennesker, det ved de fleste også godt, men måske tænker vi alligevel ikke over hvor meget hestene rent faktisk lærer os og giver os. Har du tænkt over det?

At være i nuet

Heste lever i nuet. De tænker ikke over hvad der er sket i går, eller bekymrer sig om hvad der sker i morgen. De er tilstede og lever her og nu. Det kan vi mennesker lære af.  Alt for mange af os (inklusive mig selv) er for meget “oppe i hovedet”. Vi kan gå og bekymre os over en masse ting, tænke at vi ikke er gode nok, være stressede osv.

Når vi er sammen med hesten, tvinger den os til at være i nuet sammen med den. Har vi ikke alle sammen oplevet, at vi går rundt i vores egen verden og tænker på noget helt andet, når vi er sammen med vores hest. Eller har hovedet begravet i mobiltelefonen i stedet for at være sammen med hesten. Hvad gør hesten så tit? Den afleder vores opmærksomhed og gør opmærksom på sig selv på den ene eller anden måde. Det gør min egen hest Rocky tit 😅 Det er faktisk meget sjovt, alle de kunster de kan finde på for at få deres menneskes opmærksomhed.

Rideturene bliver som regel også bedre, når vi giver slip på bekymringer og tanker, og bare nyder turen.

Hesten som bindeled mellem mennesker

Det er faktisk utroligt, når man lige tænker over det, hvor mange venskaber der er dannet ud fra en fælles interesse for heste, og det fede ved hesteinteressen er, at det er alle mulige slags mennesker man møder. Ung som gammel, tyk som tynd, høj og lav, udadvendt og genert. Man bliver f.eks. aldrig for gammel til at være bidt af en gal hest. Jeg har både venner som er væsentligt yngre end mig selv, men også venner der er meget ældre end mig selv, og jeg er vild med alsidigheden i de forskellige venskaber jeg har.

Det er også som om, at vi hestemennesker forstår hinanden meget bedre. Vi kan alle sammen sætte os ind i kærligheden til dette prægtige dyr, men samtidig også sætte os ind i de bekymringer hestene kan give, og ikke mindst forstå hvorfor det er noget vi bruger så meget af vores tid på. Det har ikke-hestemennesker nogle gange lidt svært ved at forstå eller sætte sig ind i. Men vi forstår hinanden fuldt ud, selvom vi selvfølgelig også kan have forskellige meninger om hestehold og ridesporten generelt.

Venskaber der holder i mange år

Eftersom jeg er hestepige med stort H og har været det siden 6 års alderen, så har jeg selvsagt rigtig mange venner, som også er hestemennesker. Det unikke ved hestesporten er jo, at vi generelt møder rigtig mange mennesker på rideskolen, ude til stævner osv. Jeg synes det er fantastisk! Selvom ridesporten ikke er en holdsport, så er det en meget social sport, med mindre man selvfølgelig ligesom mig, har hestene stående derhjemme og lidt går glip af det sociale liv på et opstaldningssted eller rideskole. Det kan jeg godt tit savne.

Jeg har helt klart flest venner/veninder som deler min interesse. Faktisk er de længste venskaber jeg har, knyttet op på vores fælles interesse. Selv med venner som forlængst er holdt med at ride, da holder vi stadig kontakten, måske er det nemmere fordi de stadig forstår mit liv og min passion?

Jeg har sågar venskaber, der er opstået online, hvor vi har mødtes/skrevet på f.eks. Heste-Nettet eller Facebook ud fra vores fælles hesteinteresse. Det er da fedt, at man kan møde fremmede mennesker ud fra sin interesse og faktisk falde i hak.

Selvfølgelig har jeg også rigtig mange dejlige venskaber med absolut ikke-hestemennesker. Det er også venskaber jeg holder rigtig meget af, og tænker også det er sundt at omgives mennesker, som overhovedet ikke har noget med heste at gøre. Så bliver det ikke kun hestesnak 🤣

Når man finder sammen igen

Jeg har et skønt eksempel på, at hestene kan forbinde os mennesker, selv efter mange års adskillelse. En af mine rigtig gode veninder har jeg kendt siden dagplejetiden, og før vi begge blev bidt af en gal hest. Vi har gået i folkeskole sammen i 10 år, og da vi var børn gik vi til ridning sammen på den lokale rideskole. En tid vi begge har mange skønne minder fra. Efter folkeskole tiden gik vores liv i nye retninger, og hver sin retning. Min veninde havde ikke hest længere, og vi mistede desværre kontakten. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men det er jo nok bare det der kan ske, når man får travlt med nye ting.

Efter en del år fandt vi hinanden igen – denne gang var det faktisk vores fælles hesteinteresse der førte os sammen igen. Det er jeg simpelthen så glad for den dag i dag. Jeg kunne virkelig mærke hvor meget jeg havde savnet hende, og det føles som om, at vi aldrig har været adskilt. Jeg er sikker på, at det er et af de venskaber der holder livet ud, og jeg er meget taknemmelig for at have hende i mit liv ❤️

Jeg er vildt taknemmelig for alle de venner/veninder jeg har i mit liv og værdsætter dem virkelig. Det er fantastisk, at man altid kan spørge nogen om de vil med til et stævne, eller med til undervisning, og de siger bare Yes! og så har vi nogle fantastiske timer sammen, hvor vi virkelig kan snakke HEST – og selvfølgelig også alt muligt andet 😁

På billederne her i indlægget kan I se mig og en af mine fantastiske veninder, til photoshoot med Kunddahl Graphic Photography, hvor vi lavede endnu flere minder for livet ❤️

Hvem har hestene bragt ind i dit liv? 🤗