fbpx
Dressur,  PEEK 2020

Når marginalerne tæller – to løse, gøende hunde

Københavnsmesterskab

Et fantastisk stævne denne weekend, havde overraskelser med sig. Det var et meget vigtigt stævne for mig. Jeg håbede sådan på at jeg kunne skaffe nok points til at være sikret en finale. Min pony Havens Bacardi gjorde alt hvad der stod i hans magt for at vi kunne ride de bedste programmer nogensinde. Jeg indrømmer gerne at vi ikke kunne have gjort det bedre.

Udover det havde mig og Bacardi ALDRIG redet en LA3 til C stævne, og faktisk havde vi kun redet én LA3 i hele vores karriere sammen, men det var tilbage i februar så det var et helt nyt program for os. Jeg havde øvet det rigtig meget, både på Lady men også på Bacardi. På Lady har det været mit yndlingsprogram lige så længe at jeg har redet det. Derfor ved jeg nogenlunde hvordan den skal skal udføres.

1. afdeling af Københavnsmesterskabet

Københavnsmesterskabet foregår på Sjælland og der er 3 forskellige mesterskaber. 1 i LB3 1 i LA3 og 1 i PRI og er noget der normalt foregår over foråret, og i tre klubber – 1 kvalifikation i hver klub, og så en finale. Men i år er det i efteråret (grundet Corona) og i to klubber da SIV desværre lukkede ned som klub. Derfor er det hele lidt sammenpresset, og der var to kvalifikationer i denne weekend. I går red vi første kvalifikation i Sportsrideklubben.

Mig og Bacardi har ikke kun haft op turer, faktisk har vi haft en del dårlige gange, men efter vi er begyndt at få undervisning er der virkelig sket noget. Jeg havde dog givet Bacardi en alt for lang og hård opvarmning, hvilket gjorde ham træt på banen. Heldigvis skulle jeg ikke til at bruge energi på at han syntes alt var farligt, for han var helt cool. Det var fantastisk, for så kunne jeg ride et pænt program. Vi fik heller ikke nogle kiks, men et par små fejl som fx at jeg ikke viste mit changer ind over midten, eller bagpartsvendingerne som var dårlige. Det resulterede i, at trods et lidt energiforladt ridt og med små fejl, at vi fik 67,084%

Når marginalerne giver 1. eller 2. plads

Vi kan ikke ligefrem sige at vi havde en suveræn sejr. Nej, for selvom vi trods alt vandt, så havde nr. 2 67,083% det vil sige 0,001% under mig. Dette kunne kun lade sig gøre da der var to dommere på! Hold nu helt op hvor var det tæt. Normalt ville det være lidt “Nårh ja et eller to” men da dette er et mesterskab hvor de 5 bedste går videre, så får man point alt efter placering. Pointene hedder 30 for førsteplads, 27 for 2. og 24 for 3. og så derned ad. Derfor var det virkelig helt vanvittigt at vi var så tæt, at vi skilte pointene mellem os ved at være 0,001% fra hinanden.

2. kvalifikation af Københavnsmesterskabet

Man kan kun sige at vi var top klar! En lettere opvarmning og en mere frisk hest, samt et råd fra Bacardis gamle ejers mor om hvordan jeg får ham frem i bagpartsvendingerne og vi var max parate. Da vi red ned mod banen havde jeg en blandet fornemmelse, men jeg følte at det nok skulle gå godt. Han kiggede igen ikke, og jeg kunne få ham bedre rundt. Vi fik lavet de bedste øvelser indtil…

To løse hunde

Indtil at to løse hunde kom galopperende oppe på skovstien (20 meter væk) og ned på opvarmningen. Bacardi satte bremsen i og det næste minut ville han ikke gå. Jeg synes han reagerede pænt, hvad skulle han dog gøre når der sker sådan noget! ikke nok med at de var vilde så gøede de også. Den ene dommer valgte ikke at give mig lavere af den grund, det var jo ikke vores skyld, mens den anden dommer hakkede os hårdt for det. Bacardi gjorde som en hest skal gøre, og jeg er stolt over at han ikke gik i panik. Trods alt red vi videre uden kvaler, men selvfølgelig ude af vores fokus.

Fokus

Vi fik lavet en masse gode øvelser, nu havde han en bedre gang og en pænere holdning, men den ene dommer havde set sig sure på os. Bagpartsvendingerne lykkedes! Men da vi kom til første kontra, mistede Bacardi det ene bagben og han lavede et buk. Det opdagede dommerne heldigvis ikke 🤣 Vi red godt færdigt, men jeg var rigtig ked af det over at det var gået så skidt.

Dommerne var uenige. Den ene dommer mente at vi skulle have 65% men han havde heller ikke kunne se over hvad der skete med hunden. Den anden dommer gav os 71% og havde os som nr. 1 hele vejen igennem. Vi endte på 68% samlet hvilket jeg synes var lige til den lave side.

Når marginalerne koster en 1. plads

Det er marginalerne der beslutter alt. Hundende besluttede sig for at jeg ikke skulle vinde, og sådan er det jo. Vi endte på en 3. plads med placering, og kun 0,9 fra nr. 1. Det var de hunde der kostede os 1. pladsen, men jeg er slet ikke skuffet, trods det giver os en samlet smule lavere procent, når vi skal i finalen. der tager man de to bedste procenter og ligger sammen med procenten i finalen. Nu må vi se hvordan sidste kval går.

En sikret finale

I det mindste er vi sikrede en finale, da vi lige nu har så mange point at ingen kan slå os ud fra de 5 bedste. JUHU- det er da altid noget. næste kval er den 31. oktober, indendørs desværre. finalen er den 1. november, også indendørs. Bacardi er bare bedre udendørs men sådan er det jo. Vi må se om vi kan booke en træning inden stævnet.

En 1. og en 3. plads samt 2 sponsorgaver og 500 kr. det er da ikke så tosset på en weekend.

 

Det var alt for denne gang, jeg håber i nød opslaget og har lyst til at læse med næste gang. Jeg regner med at slå et opslag op hver anden dag, vi må se om der kommer en kreativ ide i mit hoved inden næste gang.

Insta: @malou_lentekriebel_bacardi – husk at følge med for mere info

 

Billedet indeholder sandsynligvis: folk, der rider, hest og friluftsliv

 

 

fb-share-icon

Som dressur og springrytter på 13 år har jeg meget erfaring med heste. Udover at have været til DM i dressur har jeg vundet kobberfinalen 2019 ved CSWU med samme pony - mit et og alt, Lentekriebel (kaldes Lady) på 123 cm som vi for 5 år siden købte hvor hun ikke kunne noget. Min anden pony har jeg haft i et år. Han hedder Havens Bacardi og er meget ung (8 år) og 137 cm. Vi rider LA i dressur og springer også. Følg med i meget mere om min hverdag på min blog her på Peek, og så håber jeg at min blog kan fascinere og hjælpe andre. Insta; @malou_lentekriebel_bacardi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *