Når noget bare ikke føles til at være som det skal.

En situation rigtig mange hesteejere/ryttere nok har stået i. Man kan stå og klø sig i nakken, og stirre på dyret, købe sig fattig i diverse tilskud, behandlinger mm. Men intet af det virker helt så godt som man gerne vil have det til.

Sådan en situation stod jeg i med Boss et par gange sidste år, og nogle ting kan måske føres længere tilbage.

Boss er virkelig en sød og nem hest, der prøver sit bedste for at arbejde med sin rytter. Når det så ændre sig stille og roligt så stopper man lidt op og tænker, for det er ikke helt som det plejer at være.

Begyndelsen på problemerne.

Nå men tilbage til begyndelsen. Under tilridning var han samarbejdsvillig, ville gerne gå frem og var klar på opgaverne. Året efter da han var 4 år, begyndte han i løbet af sommeren at blive lidt modvillig i at gå frem, uden så meget energi, og lidt sart mave. På venstre volte begyndte han at skyde rumpen ind imod midten og gå på 2 spor. Sikkert også andre småting, men det er et par år siden så hukommelsen er ikke så frisk som den har været. Han fik så løbende diverse massage KST mm. behandlinger, da tanken der var at han jo kun var 4 og der i takt med mere træning skete en hel del i hans krop. Hvilket jo er helt forståeligt og normalt.

Det gik så hen ad efter året lidt i sig selv og der var ikke de store problemer over vinteren.

Sidste år hvor han så blev 5, begyndte det så igen. I foråret/forsommeren gik hans mave helt i stykker. Det var nærmest kokasser han lavede. Sideløbende med det blev Boss mere og mere nedtrykt, virkede dvask, og utilpas. Græsset fik skylden, og jeg var igennem de første 4-5 forskellige mave tilskuds produkter. De fleste uden nogen som helst effekt. Jeg fandt så et, som jeg den dag i dag stadig er kæmpe fan af, nemlig Strong Clean Balance fra Nordic Horse. Det var det første jeg fandt, der hjælp bare lidt på maven. Vi fik derfor en midt sommer hvor der kom lidt ro på.

Men det viste sig at det var på lånt tid. I efteråret gik det helt skævt igen.

Lige så snart jeg skruede bare lidt ned for dosis gik maven helt i udu igen. Intet omkring ridning virkede, især ikke venstre om. Først var det venstre galop han ikke længere kunne, senere var det trav han ikke ville frem i, og da det var allerværst, ville han end ikke i skridt. Ved det mindste tryk for fremdrift, var hans reaktion at true med et buk, og ja hørte jeg ikke efter når han sagde fra ja så kom bukket. Fysisk var han også meget oppustet, og mere i venstre side end i højre. Når jeg skulle rense benene på venstre side, var det med god sikkerhedsafstand, for benene svingede i alle retninger, meget tydeligt ikke for at sparke, men uheld kan ske.

Når man bare ved noget er galt.

På det tidspunkt var der ingen tvivl noget var helt galt, han var ikke bare uopdragen, og ”dum”. Han prøvede virkelig at fortælle noget. Vi var også nået dertil hvor hans behandler heller ikke kunne finde sammenhæng i det, andet end at der var noget dybere som vi nok mest forsøgte at symptombehandle på. Han fik derfor helt fri, uden krav af nogen art indtil jeg fik undersøgt nærmere.

Nu havde det stået på længe nok, og jeg var klar til at det sikkert var mavesår eller noget der var værre.

Dyrlæge blev bestilt, i første omgang bare til almindelig undersøgelse. Jeg er ikke glad ved tanken om at han ville skulle faste, så jeg ville helst ikke sende ham i gastroskopi uden grund. Inden dyrlægen kom, havde jeg booket en telepati ved Ditte Young, bare for at få en anden vinkel på og måske få en retning i hvor og hvad der måske skulle ledes efter. Det bekræftede lidt af det jeg var på vej imod.

Jeg er meget åben for det alternative, og tror på at hestene ved og føler mere end vi mennesker længe har troet. Det er dog vigtigt at understrege at jeg synes det er et supplement, og aldrig kan eller skal vælges til fordel for en dyrlæge. Måske jeg i et andet indlæg finder på at gå ind i det emne.

Diagnosen.

Men dyrlægen kom og var igennem forskellige ting. Vi blev enige om at tage forskellige blodprøver, simpelthen for at kunne udelukke fra en ende af.  En af prøverne der blev taget, var tjek for bændelorm. Det tog alt for længe at få svar på det, hvis jeg skal sige det. De andre prøver var fine, om bændelorme prøven skulle forbi Tyskland og tog nogle uger. Men svaret var al ventetiden værd. Den var i den høje ende af middelpositiv.

Jeg ved godt det virker underligt at glæde sig over orm, men set tilbage på det, så var den ormekur læsningen på alle problemerne. Jeg fik min gamle Boss tilbage, glad, frisk og med på tingene.

De bændelorme fik virkelig lavet ravage i hans mave/tarme og dermed hele kroppen. Jeg fik virkelig et wake up call i forhold til dem. Jeg har før dette aldrig været klar over hvor meget de kan påvirke en hest, og jeg har virkelig fået respekt for dem.

Det er jo ikke noget man tjekker for i en alm standart gødningsprøve, og det kræver speciel ormekur for at tage dem.

Lyt til hestene.

Skrevet op her lyder tegnene meget tydelige, men i virkeligheden var det faktisk mange små ting, der ikke lige sprang i øjnene som noget stort. Jeg er desværre heller ikke i tvivl om at nogle på det tidspunkt bare havde sagt at Boss bare var for tyk og burde få en i røven så han kunne gå frem. Heldigvis er der efterhånden rigtig mange mennesker, der går væk fra den måde at se dyrene på.

Der er en skøn udvikling, for jeg synes vi skylder hestene at se dem som følende individer, og gøre vores absolut bedste for at opfylde deres behov, og passe bedst muligt på dem. Så de har de bedste muligheder for at gøre hvad vi beder dem om.

Min hovedtanke bag dette skriv, er nok at vi skal lytte til vores heste og os selv omkring hestene.

Hvis vi føler noget er galt, er det højst sandsynligt fordi at der er noget galt. Vi ser mange af de små ting, og ændringer, og reagere vi på dem får vi ofte gladere og mere velfungerende heste. Nogle gange er det også det der skal til for at tage skader og problemer i starten, så de ikke får lov at udvikle sig.

 

Tak for at i ville læse med.