fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK

Hestens foder | Hvad bruger jeg selv

Puha… er jeg det eneste som til tider får det liiidt stramt når jeg hører ordet ‘foder’? For hold da op hvor kan det være raketvidenskab at finde det helt rigtige foder til hesten😅

Robin er en ung hest på kun 5, så derfor er det vigtigt for mig at han får det rette foder som passer til ham.

Valgmulighederne indenfor foder og tilskud er mange, og næsten også for mange😅 man kan da blive helt forvirret nogle gange 😅

Hvad har din hest brug for

Når vi snakker fodring af hesten, er det vigtig at vide hvad hesten laver. Skal den være ridehest eller blot foldhest. Ridehesten har typisk brug for noget foder med noget mere energi og power, hvorimod de fleste foldheste sagtens kan klare sig på vitaminer/mineraler samt grovfoder.

Når vi snakker om foder til den unge hest, er der en række hensyn man bør tage, for at give hesten de bedste forudsætninger for at kunne præstere, samtidig med at den stadigvæk vokser.

Grovfoder

Det er vigtigt med et godt grovfoder, til alle heste generelt, da det har et højt indhold af fordøjelige fibre som er meget vigtige for at sikre at hesten har et godt tarmmiljø. Grovfoder fungerer desuden også som vanddepot, og bidrager til udholdenhed ved at opretholde en god væskebalance og i form af energi.

Protein

Når unghesten er i arbejde, skal foderet indeholde en større mængde protein for at kunne understøtte opbygning af muskelmasse og vækst. Hvis en hest på 2 år skal have dækket sit behov for protein ind, skal den op og have 12-13% protein i den samlede fodermængde, hvorimod en voksen hest normalt skal have 10-12%.

Mineraler og vitaminer

Det vigtigste at give hesten (sammen med grovfoder) er vitaminer og mineraler. Når hesten indtager næringsstoffer gennem foderet sker der en nedbrydningsproces foretaget af enzymer. For at disse enzymer kan virke, har de brug for vitaminer og mineraler.

Der er flere forskellige måder at udfordre vitaminer og mineraler på. Enten kan man give sin hest et koncentreret vitamin og mineralblanding som sørger for at hesten er dækket ind for alt hvad den har brug for.

Rigtig mange foderblandinger indeholder vitaminer og mineraler så hesten er fuldt dækket ind, men også bl.a. protein.

Fodring af Robin

Jeg har valgt at fodre Robin med Aveve, og efter snak med deres foderkonsulenter er vi landet på Optimal Cup og Light Mix Zero. Optimal cup er et koncentreret tilskudsfoder til ungheste og nøjsomme heste.
Light Mix Zero er et kornfrit müsli som er egnet til nøjsomme heste😅
Udfodringsmængden er lille – 100/150g pr 100 kg hest ved let/middel arbejde.

Fælles for de 2 er at mængden af sukker og stivelse er lille – under 10%. Ikke fordi jeg er forskrækket over at fodre med dette, har hesten brug for det skal den selvfølgelig have det. Men Robin har i sig selv rigtig meget energi og power, så han behøver ikke at få tilført ekstra energi fra for meget stivelse/sukker.

Robin vil jeg egentlig ikke sige er en nøjsom hest, men han har ikke behov for at få 3-4 kg foder om dagen, han får 500g om dagen og han er rigtig fin i huld. (Måske lidt til den runde side efter hans skadespause😅) Han er tidligere blevet fodret med et foder, hvor mængden var 2-3 kg om dagen. Men han efterlod altid næsten halvdelen af foderet i krybben, og gik til sit hø.

Og som en ekstra treat får han gerne en gang All-In Soup mash 3-4 gange i ugen, gerne efter træning.

Tilskud

Efter hårdt arbejde får Robin altid elektrolytter i hans mash. Så depoterne hurtigt kan blive fyldt op igen.

Derudover har han i en kort periode efter hans skade fået tilføjet EquiBodyBuild i sit foder. Det har han fået til at hjælpe med at styrke og hjælpe musklerne godt på vej igen☺️

Jeg håber mit lille skriv har givet et indblik i hvordan jeg fodrer min hest, og måske givet lidt inspiration. Vigtigst af alt, er det vigtigt hele tiden at kigge på sin hest. Er den for tyk, for tynd eller er pelsen mat. Man kan læse sig frem til rigtig mange ting, men i sidste ende er det dig det kender din hest bedst.

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *