Nyt år og nye håb

Hej igen! Long time no see. Den 21. december var jeg jo så heldig at blive udvalgt som finalist i årets PEEK-konkurrence. Det har stadigvæk ikke helt bundfældet sig, og jeg er så taknemmelig for den mulighed, jeg har fået. Siden jeg fik den store nyhed, har jeg selvfølgelig nydt min juleferie, holdt juleaften og al det som der hører sig til denne tid på året.

Arne har som sådan ikke haft en decideret juleferie her i december. Tilbage i slutningen af november havde han jo en mindre pause, hvor vi i et par uger kun skridtede. Så Arnes juleferie har bare ligget lidt tidligt i år, men jeg har selvfølgelig også givet ham lidt flere fridage end normalt, og vi har i det hele taget ikke kørt så hårdt på ham efter hans lille pause. Han virker stadig glad og fuld af energi, så vi har ikke vurderet, at mere har været nødvendigt.

Men udover at holde juleferie har jeg også brugt en masse krudt på at få lavet mine videoer til Peek-finalen. I forhold til den video, der skal svare til samtalen, fik jeg hurtigt oprettet et Word-dokument, hvor jeg skrev noget de ting ned, jeg synes var vigtigt at få sagt. Jeg har selv valgt at fokusere meget på, hvilke mål og ambitioner jeg har sammen med Arne, men jeg fokuserer også meget på, hvilke principper der er vigtige for mig i processen hen til de forskellige mål og drømme, da det er noget, jeg lægger meget vægt på i min hverdag.

Ride-videoen var lidt mere vanskelig at få optaget. Vi må jo ikke springe det sted, som Arne står opstaldet, og undervisning er der heller ikke noget af, så vi var nødt til at finde en anden løsning. Heldigvis fandt min mor ud af, at jeg kunne komme ud til en banetræning, og så kunne vi få filmet dér. Desværre var det ikke lige vores bedste træning. Jeg tror, jeg var lidt nervøs, fordi videoen skulle bruges netop til det formål, og fordi jeg så gerne vil gøre det godt. Derfor koksede jeg desværre lidt, da det gjaldt. Jeg kom til at lave nogle dårlige afstande, og flowet var der ikke lige 100%. Men der var nu noget video, som kunne klippes sammen til en video, og alle har jo en dårlig dag en gang imellem. Heldigvis skal videoen jo bruges til at få råd og vejledning, så jeg ender jo heldigvis med at lære noget af det.

2020 har været, hvad jeg vil kalde for et meget mærkeligt år, og det er med meget blandede følelser, jeg går ud af det. For ja selvfølgelig har Corona-krisen ramt alle hårdt, og er en ting, som altid vil stå i et klart lys, når man kigger tilbage for 2020. Men dette år var også året, hvor min største drøm gik i opfyldelse. Nemlig året hvor jeg fik min egen hest.

Og på grund af denne kæmpe glæde, som også har bragt så mange andre glæder med sig, kan jeg også sagtens kigge tilbage på året med et smil på læben.

2020 var også året, hvor jeg valgte at deltage i denne konkurrence. I starten må jeg sige, jeg var lidt skeptisk over det hele og fandt det meget grænseoverskridende at skulle give så meget af sig selv. Men i de tre måneder konkurrencen har varet, er mine grænser virkelig blevet skubbet i en positiv retning. Jeg var ret nervøs over, hvad dem jeg kendte ville sige til, at jeg var med, men over tiden blev jeg mere og mere ligeglad, og den kvalitet er jeg glad for, at jeg har fået!

Dog må jeg også sige, at jeg håber 2021 bringer bedre tider med sig. Jeg håber i hvert fald på at stævnerne snart lukker op igen, da jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud, og få endnu flere gode oplevelser dér, med min bedste ven. Jeg havde håbet at kunne have startet mere i 2020 men hey… havde vi ikke alle det? Hvis alt går godt, har jeg i hvert fald masser af planer for Arne og jeg, som både inkluderer stævner, masser af springundervisning og i det hele taget mange nye gode oplevelser med Arne.

Spændende bliver det at gå ind i et nyt år med en masse forventninger, men spå om fremtiden kan jeg ikke, så min overordnede plan er bare at tage en dag ad gangen og nyde ridningen og tiden med Arne.