fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Resultat af championat – inkl. video

Hej igen

Så fik vi afviklet dagen i går, som stod på vores første 5-års kvalifikation i DRF og PAVOS championat for unge heste. De indledende runder svarer med få ændringer til en LA1 og man får karakterer for skridt, trav, galop, ridelighed og kapacitet. Man får altså ikke point for øvelserne 🙂

Nå, men Festo var egentlig rigtig fin at have med. Han er jo en guttermand og gør sit allerbedste. Han er desværre ret bange for de andre heste på opvarmningen og det er så synd for ham at han skal gå og bruge krudt på det. Heldigvis varmede jeg op med Cathrine Laudrup-Dufour og hun var super sød til at tage hensyn.

Da vi kom ind på konkurrencebanen var jeg faktisk i tvivl om vi overhovedet ville komme igennem programmet – han var SÅ bange for alle blomsterne… Han fik heldigvis hurtigt samlet mod til sig og vi kom fint rundt 🙂

Vi havde en enkelt fejl, hvor han i den første øgning springer i galop og det er så ærgreligt for det koster både i trav-karakteren og karakteren for ridelighed.

Ærligt, så er jeg ret skuffet over at vi lige præcis ikke fik de 78%, som vi skulle bruge for at gå videre til mellemrunden. Vi prøver endnu en gang når der er kvalifikation i Frederiksværk til september og så krydser vi for at vi ikke laver nogle fejl og så vil vi forsøge at bruge sommeren så fornuftigt som muligt så vi forhåbentlig er lige lidt bedre.

Møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

  • Nana Dahlerup

    Trods den fejl – som skuffede dig- så stort Tillykke med det meget fine resultat!!! Så godt gået!!
    Er sikker på den sidder lige i skabet i September.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *