fbpx
Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Så kommer vi i gang!

Det er mere frygtindgydende end forventet at skulle skrive mit første indlæg i denne konkurrence. Er der noget i mit liv som rytter, der kan interessere andre? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange, inden jeg meldte mig til PEEK.

Jeg hedder Simone og har redet siden jeg var 7 år. Jeg var overhovedet ikke interesseret i heste, da min lillesøster begyndte at ride. Men efter et par år på rideskolepony, fik hun mulighed for at låne en pony, og så var jeg solgt. Frederik var en utrolig fræk lille 3’er pony, som lærte os at lande korrekt, når han smed os af, men også at sidde bedre fast.

Jeg har haft flere forskellige ponyer i løbet af mine ponyår. Som 11-årig fik jeg en 4-årig new forest pony, som jeg fik redet op til s-niveau og red landsstævner på de sidste af mine ponyår.

I 2015 var jeg så heldig, at min berider Stine Skov bad mig ride een af hendes heste, da hun var gravid, og derfor ikke selv kunne. Det er indtil videre blevet til 4 år med mange fantastiske oplevelser. Med Sandelmosegaard Rachmaninoff er jeg kommet op og ride MB-niveau, håber snart at kunne starte MA.

I dette forår fik jeg mulighed for at ride en hoppe Nora S, som har gået som følhoppe, men nu skal rides i stedet.

Sidst, men ikke mindst, har jeg min egen 3-årige hoppe Zentropa Byhøj, som netop er blevet tilredet her i sommer. Hun går nu i en løsdrift med masser af plads, så hun kan vokse lidt mere.

Jeg håber I har lyst til at følge med på vores rejse videre i ridelivet.

fb-share-icon

Jeg er 19 år og har redet siden jeg var 7, hvor min lillesøster fik sin første pony. Siden da har jeg haft flere forskellige ponyer. Den sidste solgte jeg i 2018. Nu har jeg en 3-års hoppe, som lige er tilredet og nu skal stå på fold de næste par måneder. Derudover rider jeg en 12-årig vallak efter Romanov. Vi rider MB-niveau for nuværende. Endvidere er jeg ved at uddanne en hoppe, som har gået som følhoppe og derfor først er startet op i ridning nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *