fbpx
PEEK 2020

Springrytter på udebane! (Video af MB1)

Hej Vennerne

Kender i springryttere det, hvor jeres dressurtræner ryster på hovedet og lader jer ride i en cirkelvolte i 30 min?

Det har været HELE min barndom.
Mine dressurtrænere igennem årene Rikke kjær, Lars Bækgaard og Søren Vallentin har gået meget op i grundridningen, hvilket jeg også godt kan lide at tro på, har været med til at mine heste den dag i dag, har sprunget så godt, da nøglen til en god springhest er dressur – hvilket jeg elsker!

Men nøøøj hvor jeg hadede at ride dressurundervisning som lille. Jeg red det fast 1-2 gange om ugen og synes det var en pain in the ass med mine springponyer, der havde underhals, da jeg fik dem og jeg fik ikke lov til at proppe en glidetøjle på dem – niksen biksen. Hårdt var det, men de blev faktisk rigtig fine til sidst og på min pony Quincy ringede de gamle ejere og var så forbavsede over at se en dressurvideo af ham – fordi han kunne gå til bidet 😉

Quincy voksede faktisk ud af 3 sadler, på de 2 år vi havde ham, fordi han fik så mange muskler over ryggen, og blev i stalden kaldt for moskusokse, fordi han blev så stor, da han var en ret lille 1 pony (145 cm)! <3

Dressur kan faktisk også godt være sjovt, selvom man er springrytter!

Cavour har altid været ridelig, han er en mega pleaser og forstår ting hurtigt – jeg er heldig med ham, og at han i alle de år jeg har haft ham, stadig er ridelig, smidig og lystre ekstremt godt på schenklerne – noget må jeg have gjort rigtigt med ham! 😉

Her i coronatiderne som vi er i nu, så er der ingen stævner for mit vedkommende, så jeg behøver kun at holde Cavour i form. Han skal ikke springe hver uge.
Så da vi holdte et lille ridestævne på den gård, hvor jeg er opstaldet, så meldte vi os til i noget dressur – noget nyt og lidt spændende, for har altid set op til min mor, som er dressurrytter, så nu var muligheden her, også for at ændre vores træning fra springdressur til dressur!

Meget fik vi ikke træner

Cavour bliver redet 4 gange om ugen for tiden, og jeg har aldrig rigtigt lavet dressur øvelser med ham. Da det ikke er så vigtigt for en springehest, han er ekstreeemt lydig på frem og tilbageknappen, hvilket han fik en del point for, men til gengæld har han jo også en trav, som aldrig er blevet arbejdet med, og det samme med gælder skridtpiruetter, fri trav, versader osv. osv. (stakkels Cavour).

Dagen kom

Vi fik pudset stævnetøjet og de hvide bendager kom på, for første gang, og Cavour gik SÅ fint i vores første MB1! Sikke en lille verdensstjerne! Jeg lavede et par fejl, hvor vi misforstod hinanden, og fik lidt kritik for at han ikke helt bøjer sig helt nok og er ikke så smidig i sin trav (surprise hæhæ), så det var helt klart hans galopprogram der træk karakteren op! <3

Men han lyttede virkelig til mig, og jeg havde en god fornemmelse af, at vi ville ride over de 60%, som jeg havde satset på.

Men for pokker hvor var han fin og vi fik faktisk hevet hele 67,7% hjem??? Mor her var PAVE stolt og det samme var min egen mor, som ellers havde ringet og sagt at jeg red til 57%.. fejt, for troede på det og synes dommerne havde været noget hårde ved os 😉

Synes i skal have lov til at se hele programmen med min (nu også dressur) superstar!

 

ELSKER HAM!

fb-share-icon

Mit navn er Clara, jeg er 23 år og har hesten Cavour. Cavour er en 13 års Hollandsk Varmblod og jeg har haft ham, siden han var 5 år gammel. Sammen har vi mange resultater til og med Ma spring, men da Cavour har stået stille det meste af vinteren, så vi er i gang med at træne os op igen, stille og roligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *