fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Thats it…

Desværre bliver dette mit sidste indlæg. De næste mange måneder skal bruges på at underholde en hest i boksro og der bliver ikke meget interessant at skrive om.

 

Scintigrafien

Som fortalt i sidste indlæg, måtte Skimle afsted til en scintigrafi. Undersøgelse blev lavet mandag og tirsdag fik jeg beskeden om at der var fundet en skade i højre bagknæ og kode. Det var ikke helt til at se hvilken skade der var i knæet, så der skulle en kikkertoperation til, for at vi kunne være helt sikre.

Torsdag får Skimle derfor en kikkertoperation i det dårlige højre knæ.

Lidt trætte øjne efter operationen

Jeg må indrømme at jeg var temmelig nervøs og ude af mig selv. Det var ikke lige det jeg havde drømt om at skulle bruge resten af det her, i forvejen elendige år på.

Operationen går godt og de finder en bruskskade. Den kan der som sådan ikke gøres noget ved, men nu har vi fået konstateret hvad der er galt.

 

 

 

 

Boksro

 

På trods af at der ikke blev gjort meget under operationen, skal Skimle alligevel have en del boksro. Han er stadig indlagt og må først komme hjem igen i næste uge.

Når han kommer hjem, venter der 2-3 måneders boksro. Der efter kommer en længere genoptrænings periode. Det positive i det hele er, at han nok skal komme sig oven på skaden. Det skal bare have tid. Laaaang tid….

Stævne sæsonen 2021 ser det ikke ud til at vi når, men spørgsmålet er jo også om der rent faktisk bliver en stævne sæson?

Når nu vi skulle rende ind i sådan en tidskrævende skade, er timingen ikke helt så dårlig som den kunne have været.

 

Tak for denne gang

 

Jeg ser noget friskere ud i dag

Da jeg startede med at skrive denne blog, var det i stor grad fordi jeg havde brug for at få skrevet mine tanker ned. At komme tilbage efter et kræftforløb var ikke så simpelt som jeg havde forventet, men at skrive hjalp mig faktisk langt.

Jeg havde forventet at starte på fuld tryk kort tid efter min operation, men måtte indse at det blev lidt længere varende. Jeg er her i december måned tæt på at være tilbage på arbejde fuldtid. Min plan er nu er god juleferie, en langsom start i januar og så måske klar til fuldtid i februar. I februar er jeg nemlig også helt færdig med behandlinger og skal ikke længere på sygehuset til antistof behandlinger.

1 februar 2020 opdagede jeg min kræftknude. 20 februar 2020 startede jeg i kemobehandling.  4 marts 2020 købte jeg Skimle. 10 juli 2020 blev jeg opereret og 16 februar 2021 skal jeg have sidste antistof behandling. Oven i kom der en corona pandemi! Jeg glæder mig ekstremt til det nye år, hvor vi forhåbentlig kan starte på en frisk.

 

Peek finalen 2020

 

At få lov at deltage i finalen, til denne konkurrence havde været en kæmpe oplevelse. Jeg var jo så heldig at få lov at deltage som tilskuer sidste år da @_horsedelux var deltager. En skøn dag på Blue Hors. Det må blive en anden god gang, hvis vi skulle være så heldige.

Jeg krydser fingre for at finalen for lov at blive afholdt, og måske jeg igen får mulighed for at komme med som tilskuer.

 

Tak fordi i har læst med og for al den positive feedback jeg har fået. Det har gjort en kæmpe forskel 😘

 

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

4 kommentarer

  • Thrine Riis Vester

    Du skal vide at jeg har fulgt spændt med på sidelinjen, og er rigtig ked af at høre den trælse konklusion på skintigrafien. Trist at du må forlade denne konkurrence før tid. Det har været spændende at følge dig. Alt held og lykke med hyppen ❤️

  • Christina Gaba

    Ahh nej hvor er det trist og høre
    og skide ærgerligt du må forlade konkurrencen så tæt på målstregen
    Rigtig meget held og lykke til både søde dig og din skønne hest❤️
    Rigtig glædelig jul
    Kys og kram Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *