Varieret træning… Hvor svært kan det være? – Svært!

Eller, det synes jeg i hvert fald det kan være.

Jeg er fra naturens side nok ikke det mest kreative menneske, ikke så spontan, og kan generelt bedst lige at gøre ting jeg føler jeg kan finde ud af. Topper vi så lige det op med en hverdag hvor jeg kæmper med at finde balancen mellem arbejde, hest, alm hushold, søvn, og en kæreste, der da heldigvis gerne vil bruge tid med mig, og kun 24 timer på et døgn.

Så kan det altså være noget af en udfordring at tænke ud af boksen, og ikke bare sadle op og ride dressur i sandkassen, når hovedet sidst på dagen er ved at være udkørt.

Nu er sagen så den at Boss altså bare ikke er en hest, der synes det er fedt at lave det samme mere eller mindre hver gang. Han er sød og ærlig nok til at gøre det hvis jeg beder ham om det, men man kan tydeligt mærke at han går død i det, og gør det af pligt og ikke af løst.

For mig betyder det meget at have hesten med i træningen, når jeg skriver med, er det et spørgsmål om at hesten også skal synes det er fedt at gå til ridning. Selv tager initiativ, gerne vil frem, lytter og er klar til næste opgave.

Så når jeg kører på auto pilot og bare går på rutinen, så er det heldigt at min gule fyr er smartere end mig der, og får gjort mig opmærksom på at det er på tide at der sker noget andet. Så der er mit job jo bare at lytte og så handle på det.

 

Jeg forsøger ind imellem med nye ting, desværre er jeg nogle gang lidt for hurtig til at opgive dem igen hvis jeg ikke føler at det går godt, og jeg støder på en mindre udfordring. For hvis jeg ikke synes jeg kan finde ud af det er det ikke sjovt, og jeg går tilbage til hvad jeg kender. Det er egentligt for dumt, for man bliver jo ikke god til noget hvis man ikke bruger tid på at øve sig.

Andre gange er det nok bare livet der kommer lidt i vejen, når livet ved siden af hesten fylder meget, er der desværre bare ikke det store overskud hos mig. I de perioder får jeg ganske simpelt ikke taget mig sammen, til at gøre noget ekstra ud af træningen.

Hvad træner vi så?

Vi har efterhånden prøvet lidt forskellige ting i træningen, nogle bare enkelte gange, andre mere tilbagevendende.

• Dressur er klart det vi har brugt mest tid på. Det er jo også det vi startede med allerede ved tilridningen. Jeg har brugt dressuren meget til at få bygget de rigtige muskler på Boss. Jeg er jo voksen rytter og vejer da mere end jeg gjorde da jeg red pony, dog er det ikke mere end at jeg mener at Boss ikke lider unødig overlast, og er hæmmet af at gå med mig. Men det er alligevel nok til at jeg hele vejen i hans tid som ridehest, har været opmærksom på at han skal have styrket de rigtige muskler. Især brug af ryggen har været en prioritet, da det nu en gang er der min vægt primært er når jeg rider. Jeg vil derfor gerne have ham til arbejde bagfra og søge frem og ned fortil. Biddet skal også være et han selv søger at søge frem til, og ikke noget der forbindes med ubehag som følge af den hånd der holder i den anden ende af tøjlen. Det lyder nu meget godt på papiret, og vi har hvis jeg selv skal sige det også rigtig mange gode tildenser derhen ad. Men der er noget vej endnu, og vi har gennem noget tid været lidt udfordret på at komme lidt for meget på forparten, hvilket bestemt ikke er optimalt heller, men længe leve fremskridt. Boss er også kun 6 år så vi har mange år til at nå i mål.

  

• Det bringer mig så til springningen. Jeg er egentlig tidligere springrytter, og det var i mine pony år det jeg primært satsede på, men desværreefter nogle øv oplevelser og så rideangst som har vist sig med alderen, er modet er bare ikke hvad det har været. Jeg har så fundet det sjove i at nørde dressur i stedet, og springning var fint med et par små kryds hist og her. Jeg besluttede for nogle måneder siden at nu skulle Boss og jeg prøve at gøre lidt mere ud af det. Han har egentlig syntes at det har været ganske sjovt, samt jeg tænkte det kunne give lidt afveksling og styrke nogle muskler på en anden måde. Grundet mit manglende mod, besluttede jeg så at finde en underviser, det er år siden jeg med ro i maven har galopperet til et spring, og ikke har siddet og panikket over afstanden jeg ikke kunne se, og på den måde nærmest bedt om et dårligt spring. Underviser fandt jeg en fantastisk en af, og tja det viste sig så at Boss har en vældig fin teknik, han er den bedste kammerat på en spring bane, redder mig på afstandene og bare er en fighter man kan stole på hele vejen rundt. Til trods for at han jo egentlig er ret ny i spring og det ikke er meget mere end 3-4 måneder siden jeg besluttede at give det et forsøg. Målet blev sat på 6 års championat i spring i år (70cm), desværre har vi haft nogle øv ture til stævner den sidst måned og kvalifikationen fik vi ikke. Historien om det gemmer jeg til et andet indlæg. Springningen har så vist sig at have en meget positiv effekt på vores dressur. Den har hjulpet rigtig meget til få Boss mere på bagparten og har overraskende nok fået rigtig meget vægt væk fra hans forben. Samt det virkelig har styrket galloppen.

• Ride på tur, det jeg rigtig gerne vil ride mere af, men desværre er udfordret på at turde. Jeg er virkelig ikke god til at ride tur, der er alt for mange ting jeg ikke kan kontrollere og det vækker min angst. Boss er ganske uspoleret i forhold til at ride tur og jeg er derfor ikke meget for at skulle give ham dårlige oplevelser via mig, da han da selvfølgelig kan mærke at mit hjerte galoppere afsted, og bare venter på at noget går galt. Derfor er det desværre ikke så ofte vi gør det, da det virkelig kræver at jeg mentalt er på plads. Det går dog bedre når vi kan ride med andre, og det har jeg desværre ikke rigtig mulighed for hvor vi står nu.

 

• I stedet gør jeg meget i at gå tur med ham for hånd, det kan altså noget. Boss får mentalt oplevet noget andet, og motionen tager jeg jo ikke skade af, tvært imod.

• Terrænspring/Military er noget jeg tidligere har redet lidt, og synes det er noget af det fedeste. Vi har prøvet en enkelt indendørs træning, som Boss klarede perfekt, så det er bestemt noget vi skal prøve mere i udendørs. Tiden skal bare være til det, og på det seneste har vi fokuseret på banespring, og man kan ikke det hele. Men det skal nok komme.

 

• Cordeo er også et projekt jeg i perioder gør lidt i, jeg blev faktisk inspireret af Claus Toftegård som brugte det i dressuren. Jeg ville derfor afprøve om det kunne hjælpe lidt med at få Boss væk fra forparten i ridningen, og når nu jeg havde den kunne vi jo lige så godt prøve at lære at ride kun med sådan en. Det er dog pt sat lidt på hold, men på et tidspunkt skal vi videre med det.

 

• Mit seneste påfund er proprio træning. Det er der dog en lidt dybere mening med det. Boss virker til at mangle lidt fornemmelse/koordination af sine ben nogle gange. Så mit håb er at det kan styrke ham på det område, samt det er en god optakt til at vi igen på et tidspunkt skal ud og øve Mountain trail.

 

Trænings ugen

Set udefra vil min træningsplan nok virke lidt tilfældig, og det er den delvist nok også. Men jeg har alligevel nogle ret faste regler i mit hoved når jeg tænker træningen ind.

• Jeg rider fx aldrig mere end 2 dage i træk, da jeg er stor tilhænger af restitution som en vigtig del af en hver træning.
• Decideret springning gør jeg kun med meget få undtagelser mere end max en gang i ugen. Bomtræning tæller ikke med som spring.
• og sikkert flere, som jeg gør helt ubevidst.

Jeg forsøger at veksle mellem de forskellige ting, men det er bare ikke altid der føles til at være tid nok, samtidigt med at jeg gerne vil skynde mig langsomt, og give Boss de bedste betingelser for at holde i mange år fremover.

 

Tak til dem der har haft lyst til at læse til enden.

Måske i kan svare på om jeg er den eneste der nogle gange synes det både er svært at tænke ud af boksen og prøve noget anderledes? Og egentlig bare synes at der er alt for få timer i døgnet/ugen?