Vejen til en tillidsfuld hest

Da jeg tog beslutningen om at købe en ung hest, som Arne vidste jeg, at der skulle være tanke bag den fremtidige træning af ham. Min tidligere lånehest lærte mig rigtig mange forskellige ting, og en af de ting var, at det at skåne hesten for alt, den synes er farligt, er at gøre hesten og sig selv for den sags skyld en stor bjørnetjeneste. Vi fandt rimelig hurtigt ud af, at den måde min lånehest tidligere var blevet trænet på var, at hver gang han synes, der havde været noget farligt, var han blevet pakket fuldstændig ind i vat. Så var der noget, han ikke havde lyst til, så slap han. Det resulterede i, at han som 13-års vallak pure nægtede at gå i trailer til stævner, ignorerede rytter og slog fra, hvis der var noget han ikke ville gå hen til og i det hele taget bare tydeligvis styrede showet. Der var rigtig mange positive ting ved min gamle lånehest, og jeg udviklede mig også meget som rytter med ham, men der er ingen tvivl om, at den hest kunne være kommet længere, hvis han (i min optik) havde lært at respektere og lytte til rytter fra ryg og jord, når der var noget, som skræmte ham.

For mig er det ikke kun et spørgsmål om at Arne skal lære ikke at reagere med flugt, men også et spørgsmål om lydighed. Det er for mig okay, at han kan finde på at glo og spænde lidt op, men det jeg så prøver på at undgå er, at han render af eller bevæger sig væk fra det. Heste er byttedyr, og det kan man jo ikke komme udenom, men jeg kan prøve at få flugtinstinktet lidt ud af ham, i hvert fald når jeg er på ryggen af ham.

Hvordan træner jeg?

Men hvordan prøver jeg så at træne Arne, så han bliver vant til så mange ting som muligt? For det første lader jeg ikke mine egentlige planer begrænses af pludseligt udefrakommende faktorer. Tvært imod faktisk. For eksempel var der her i søndags blevet sat et juletræ ind i hallen. Det var jeg ret glad for, kan jeg godt afsløre, da jeg godt gad vide, hvordan Arne ville tage det. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville ride ud på en lille skridttur (som også for os er en god måde at træne miljø på) med ham, men da jeg så, at juletræet var blevet sat ind i hallen, var jeg da nødt til at lige at planlægge lidt om, da jeg da lige synes, at vi skulle se det an. Arne var kort sagt rimelig ligeglad med det juletræ. Han gik lige hen til det uden at kigge det mindste, så det var fedt at opleve.

Miljøtræning

Udover at udsætte ham for de ting, som bare er der i den daglige træning, tager jeg, som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg, tit paraplyer frem. Enten lægger jeg dem på jorden, eller også går jeg selv med dem, og jeg må sige, at han virkelig er blevet cool til det. Det var han ikke i starten, men det viser også bare, at fordi jeg har udsat ham regelmæssigt for de ting, er det nu ikke længere en ting, som han er bange for. Og det tror jeg er hovedessensen i, hvordan jeg vil træne Arne. Det har været det samme med fyld under springene. Det var han heller ikke just fan af i starten, men efter vi har trænet det mere, kigger han også meget mindre.

Trailer

Lige da Arne kom, var han super nem at få i trailer, og han gik lige op. Men efter et par måneder med ham hjemme, begyndte han at få nogle nøkker der også. Han ville gå sidelæns ud over rampen, og vi brugte en dag næsten en time på at få ham op. Vi var rimelig opsat på, at det skulle han vænnes af med hurtigt, og det kunne næsten ikke gå for langsomt. Derfor valgte vi et par uger at sætte hele dage i stalden af på at tage traileren frem og træne det med ham. Fordi det skulle han bare lære! Det har taget noget tid med masser af træning, men nu er vi heldigvis tilbage ved, at han nærmest hver gang går lige op.

Alle de ovenstående eksempler er måder, som jeg har valgt at prioritere træningen af Arne. Der er mange måder at træne en hest på, og der er ikke nogen måde mere rigtig end andre, men man må selv finde ud af hvilken måde, som passer bedst til sig selv og selvfølgelig sin hest. Alfa omega for mig i min træning med Arne har været, at han som sådan ikke skulle skånes for noget. Han skal lære, at selvom han synes noget er farligt, skal han lytte til mig og vente på mine signaler. Mine tidligere erfaringer har lært mig, at dette er den rigtige måde at gøre det på for mig, og det virker umiddelbart også til, at det virker godt for Arne. Der er i hvert fald efterhånden masser af eksempler på ting, som i fortiden har været meget farlige, men nu ikke engang får skænket et blik af Arne.