Veninder eller konkurrenter?

Jeg er slet ikke i tvivl om at alle os deltagere i PEEK 2022 vil vinde det her og derfor går målrettet efter sejren. Det er den ultimative præmie som hesteejer, og helt sikkert noget vi alle sammen kunne nyde godt af. Derfor ligger vi alle tid og arbejde og ikke mindst følelser i det at deltage.

Men hvad gør man så når ens bedste veninde også deltager? Og selvfølgelig ønsker at vinde lige så tosset som en selv? Er der plads til venskaber når der står 30.000,- på spil?

Da min veninde DayDreamerDD fortalte mig om PEEK var jeg mega hooked. Jeg har aldrig hørt om det før i år, men jeg elsker at skrive og dele ud af fortællinger om mine heste, så at kunne gøre det samtidigt med at have chancen for at vinde var jo selvfølgelig et oplagt valg for mig!

Min veninde var lidt mere tilbageholdende, for hvad kan man skrive om når man i forvejen har en blog med over 19.000 følgere hvor man de sidste mange år har delt sit liv? For mig var det slet ikke et spørgsmål om hun skulle være med eller ej, for jeg ved at hun har SÅ mange ting at byde på, så selvfølgelig skulle hun deltage! Det ville heller ikke være lige så fedt at skulle igennem det her alene, hvis chancen var der for at have min veninde ved min side igennem det hele. Det betød dog også at vi skulle dele sejre og nederlag med hinanden, og i baghovedet rumsterede det store spørgsmål “hvad hvis en af os vinder den store præmie og den anden ingenting”….

I starten gik det fantastisk. Vi sparer med hinanden i forhold til emner, tanker og hjælper hinanden med billeder til indlæg. Det er en kæmpe hjælp, især hvis man kører lidt død, for så er der altid en på sidelinjen til at heppe på en og komme med inputs til det næste PEEK indlæg. Hun var så heldig at vinde ugens PEEK’er og da der skulle vælges månedens PEEK’er ventede vi spændt på offentliggørelsen af reglerne. “Desværre” blev det udskudt en uge, og der kom derfor en ugens PEEK’er mere med i puljen. Denne ekstra vinder var så mig. Det betød at vi pludselig blev konkurrenter om månedens PEEK’er, og lad os bare sige at det førte til et midlertidigt skår i venskabet…

Ser i, månedens PEEK’er er nemlig ikke valgt udfra et dommerpanel, men udfra antal stemmer udefra. De af ugens PEEK vinderne der ikke har en stor følgeskare er derfor automatisk lidt ude af konkurrence, hvilket jeg hånden på hjertet var en smule ked af. Nej okay, jeg var mega ked af det! Jeg prøvede ihærdigt at sprede budskabet om min deltagelse, men det var umuligt at hamle op med bloggere der i forvejen har en stor følgeskare. Det blev til nogle frustationer imellem mig og min veninde, som gjorde os begge utroligt kede af det. Heldigvis er vores venskab langt større og stærkere end en konkurrence på de sociale medier, så vi fik nogle gode snakke imellem os angående det at være veninder og konkurrenter og at tale og kommunikere mere åbent med hinanden så vi undgik flere misforståelser.

Min veninde var så super sej at vinde Månedens PEEK’er, og efter at have slugt kamelen om at jeg ikke kunne hamle op, jamen så glædede jeg mig faktisk rigtig meget på hendes vegne! Det var super fedt og sejt – og hun glæder sig jo mindst lige så meget på mine vegne når jeg vinder, så selvfølgelig skal vi ikke lade en præmie komme imellem os, det ville være for dumt! Bare fordi jeg er ked af ikke at have vundet skal det jo ikke tage glæden fra hende af at hun blev kåret som månedens PEEK’er.

Men hvad gør vi så hvis vi begge skal til Blue Hors? Eller hvis det kun er en af os der skal afsted?

Hånden på hjertet, så regner jeg ikke med en plads i top 3, for konkurrencen er benhård i år! Det er så vildt, så hvis jeg bare bliver en af de 10 finalister er jeg ovenud lykkelig! Og hvis jeg ikke kommer med, men min veninde gør, jamen så vil jeg stadig tage med ned og heppe på hende, for hun har fortjent det mindst lige så meget! Det gælder bare om at være der for hinanden, både når det går skidt men især også når det går skide godt, også selvom det måske ikke går skide godt for os begge to. For hele essencen med PEEK er at der skal være plads til os alle sammen, og alle har en fair chance, så selvom vi måske ikke vinder jamen så var vi stadig med og gav den alt vi havde!

Jeg læste også en utrolig lærerig sætning forleden. Den udsprang godt nok af en Facebook diskussion men stadig: “Jeg tabte ikke, jeg var bare lavere placeret” – det er i hvert fald en sætning jeg vil tage med mig igennem den sidste slutspurt af PEEK hvis vi ikke vinder eller ikke kommer med på Blue Hors. Jeg var stadig deltager og føler jeg har vundet til et vist punkt, så selvom jeg måske ikke løber med sejren er jeg bestemt ikke en taber. Og det er min veninde i hvert fald heller ikke, ej heller nogle af jer andre bloggere! Jeg falder bagud dagligt med alle de nytænkende og inspirerende indlæg der bliver uploadet, så lige meget hvad er det her PEEKår ikke et jeg vil glemme nogensinde.

Bare husk at have det sjovt imens, hep på hinanden og vær der for hinanden! Jeg har i hvert fald fundet ud af vigtigheden i at se hinanden som veninder i stedet for konkurrenter, så hvor end jeg ligger i feltet kommer jeg til at gå herfra med følelsen af sejr og så glæder jeg mig bare til at heppe på alle dem der skal til Blue Hors!