Vores feedback-session!

I går var en dag, som jeg virkelig har set frem til længe. Nemlig dagen hvor jeg skulle have feedback af min ride-video af Søren Møller Rohde. For det første vil jeg gerne nævne, hvor stor en mulighed dette var for mig. Dette var jo aldrig sket, hvis jeg ikke havde været en af de heldige finalister.

For det andet… Hold nu op hvor var jeg nervøs. Jeg var ret nervøs for, at noget med teknikken ville gå galt, da man jo aldrig ved med sådan noget. Men mest af alt var jeg nervøs for, at jeg ikke fik sagt tingene, som jeg gerne ville. Og nej det gjorde jeg heller ikke 100%, men jeg tror, at uanset hvordan det var gået, ville jeg kunne finde ting, som jeg gerne ville have formuleret anderledes. Sådan er det jo.

Men i hvert fald var det en kæmpe oplevelse at få. Sessionen skulle jo filmes, men vi startede ud uden at filme. Det var rigtig rart, da man her lige kunne få et par minutter til at få sagt hej og få forklaret, hvordan tingene skulle foregå. Det fik i hvert fald mig til at føle mig noget mere tryg og fjernede da lige toppen af nervøsiteten. Da der var styr på det hele, og vi var klar begyndte optagelsen og hermed min dialog med Søren Møller Rohde.

Jeg synes, det er helt surrealistisk, at jeg har kvalificeret mig til at få et par så kyndige øjne på mig og min hest, og jeg tager virkelig hatten af for både Søren Møller Rohde og Anna Kasprzak for, at ville give ryttere som os en chance for at få så professionel hjælp.

Hvordan foregik det?

Vi startede optagelsen med, at jeg lige fortalte lidt om Arne og os som ekvipage. Her spurgte han også lidt ind til, hvor meget erfaring Arne havde, før jeg fik ham og så videre. Det var en rigtig god måde at starte på, da han så fik lidt baggrundsviden at have i baghovedet, når han herefter skulle give feedback på selve ride-videoen. Her foregik det sådan, at vi sad og så videoen synkront, hvor han så snakkede imens, om de ting han så.

Nogle af de positive ting jeg fik at vide var:

at jeg havde en fin rytme på ham

at jeg får rettet op mine fejl

at jeg egentlig gør hvad jeg skal, selvom jeg er på vej hen til et spring, hvor jeg får en lidt skidt afstand

at højden ikke er noget problem for Arne

Nogle af de konstruktive fokuspunkter jeg fik med på vejen var:

at han godt kan finde på at springe lidt til højre (dog ikke noget kritisk)

at han godt kan slingre lidt på vej mod springet

at han godt kan finde på at løbe lidt ud af hånden på mig

Jeg kunne godt genkende de ting, han sagde, og når man selv havde videoen ved siden af, når han kommenterede på det, gjorde at jeg virkelig fik øjnene op for det. Jeg var meget positivt overrasket over hans syn på os, da jeg nok er rimelig selvkritisk, så det gav helt sikkert også et pust til selvtilliden. Især det med, at vi havde en god rytme, var jeg overrasket over at få at vide, da jeg godt selv kan synes, at jeg tit mister flowet, og at han løber fra mig. Derudover blev jeg også meget glad for at høre, at de fejl jeg laver, får jeg hurtigt rettet op på så, at næste gang jeg rider på det spring, som fejlen dukkede op ved, er det allerede bedre.

Til sidst fik jeg mulighed for at spørge ham om hvordan jeg kunne arbejde med bedre flow og ISÆR afstande, hvilket er noget af det, jeg selv synes, jeg bøvler meget med! Her fik jeg et rigtig godt og konstruktivt svar. Han anbefalede mig at lægge nogle galopbomme ud på en langside, hvor jeg så skifter mellem, hvor mange galopspring jeg lægger imellem dem. På den måde får jeg godt styr på speeder og bremse og træner også mit øje. Dem skulle jeg bare ride på igen og igen for at træne stabiliteten i at finde afstande, så de ikke kun sidder der en ud af ti gange. Dette er helt klart noget, jeg vil i gang med at træne med det samme, og nu hvor der er nedlukning og derfor ingen springundervisning for mit vedkommende, er jeg sikker på, at lidt bomtræning nok skal holde os lidt i form.

De ting jeg fik at vide, har virkelig givet mig blod på tanden for at arbejde videre og hårdt på at forbedre mig. Det var rart at få nogle specifikke ting, som man især kunne arbejde på, da jeg nu lidt har et sted at starte.

Selvfølgelig kunne det have været virkelig fedt at få lov til at ride en omgang undervisning nede i Blue Hors’ opvisningshal, men nu hvor det desværre ikke kunne være sådan, synes jeg dog, at dette var en god alternativ løsning på det. Jeg fik i hvert fald nogle råd med på vejen, som forhåbentligt kan give mig et ekstra puf i ryggen mod at blive dygtigere. Og det var da lige det, jeg havde håbet at få ud af det. Feedback-sessionen levede 100% op til mine forventninger, og jeg kan kun sige tak til Søren Møller Rohde og alle PEEK-partnerne for at give en amatørrytter som mig sådan en mulighed.