fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  PEEK 2020,  PEEK NEWS

Når fantasien får frit spil

Min tur ned til Catago Equestrian, hvor jeg fik lov at se hele deres rideudstyrssortiment, inspirerede mig virkelig. Det inspirerede mig ikke kun ifht. hvilket udstyr jeg kunne tænke mig, men det gav mig også nye ideer. Siden besøget har jeg nemlig tænkt over, hvad jeg som rytter godt kunne tænke mig at Catago kunne udvikle på.

Tit så går man nok bare rundt med sine ideer inde i hovedet, men nu da jeg er blevet sponsorrytter for Catago Equestrian, så er det da pludselig oplagt at dele mine ideer med dem og med Jer. En anden af PEEK-deltagerne Camilla Witte, har i forvejen delt hendes innovative ideer i dette indlæg En stor idebank.

Ridebuksen for alle

Mine ideer til nye ting at føje til Catago’s sortiment, går primært på tøj til rytteren. Min inspiration er kommet ud fra tøj jeg selv kan bruge. For mig personligt er det svært at finde ridebukser, der passer mig fuldstændig. Jeg er nemlig lidt bred om bagen 😛 og har i forhold til min hoftebredde, en smallere talje. Så hvis ridebukserne skal passe omkring mine hofter, så gaber de som regel i taljen, og taljen skal også være relativt høj, for ellers sidder de heller ikke til i taljen. De eneste bukser, der faktisk passer mig helt perfekt er Pikeur`s Model Candela, fordi de er høje og smalle i taljen og sidder tilpas godt til. Det er min erfaring, at det er en ridebuks, der passer et stort udvalg af ryttere.

Den anden dag så jeg faktisk et opslag i en hestegruppe på facebook, hvor en rytter efterspurgte bukser af andre mærker, som har samme pasform som Candela, og at dømme ud fra kommentarerne, så er det en ekstremt populær buks. Så jeg synes det kunne være perfekt, hvis Catago lavede sin egen pendant til de ret højtaljede bukser.

Catago Thrine ridebuksen

Jeg lavede en lille meningsmåling på min facebookprofil, for at se hvilke favorit ridebukser mine følgere har. Det var faktisk meget sjovt at se, og det var ret tydeligt, at de fleste var glade for Pikeur Lucinda og topscoreren var klart Pikeur Candela. Der var også klar overvægt blandt ønsket om højtaljede ridebukser. De fleste foretrækker ridebukser med grip, men der er faktisk også en del, der ligesom jeg selv, stadig foretrækker fuldskind.

Så mit forslag til Catago Thrine ridebuksen (et lille sjovt navneforslag, bare for sjov 🙂 ), er en klassisk højtaljet ridebuks lidt à la Pikeur Candela. Her mener jeg højtaljet hele vejen rundt i taljen, og ikke som nogle ridebukser er lavet, hvor de kun er høje bagpå. Jeg synes man skal lave en model med grip og en med fuldskind, da der tydeligvis er købere til begge dele. Mht. til om der skal være bling-bling på ridebukserne, så er vandene delt lidt, så det er nok ikke den vigtigste detalje. Jeg synes, at man skal holde fast i Catago logoet ned af låret, det synes jeg personligt er flot.

Materialet skal være med stretch, og det kunne være helt perfekt, hvis buksen kunne holde rytteren tilpas varm om vinteren, og samtidig ikke være for varm at ride i om sommeren.

Catago Rocky herrebuks

Min bror er også rytter, og han har i mange år beklaget sig over, at han ikke kan finde de gode gamle klassiske herre ridebukser længere. Dem med skrålommer, en smule læg foran, så det ikke er totalt slimfit, og så er han træt af baglommerne, som der er på de fleste herrebukser. Han er nok lidt vanskelig på det punkt 😉 Men det inspirerede mig faktisk til at tænke på et design til en Catago herre ridebuks. Denne kunne være med hhv. knægrip og knæskind, som min bror kun er til.

Ovenstående par ridebukser foreslår jeg, at Catago laver i sort, navy og eventuelt grå. Det er farver, som alle ryttere vil bruge, og som kan sættes sammen med nærmest alt andet slags ridetøj. Jeg tror der kunne være et rigtig godt marked for disse ridebukser, især hvis de er til en mere overkommelig pris end f.eks. Pikeur, Cavallo og Cavallaria Toscana.

Catago Hybrid vinterridejakke

Denne vinter har jeg virkelig manglet en rigtig god ridejakke. Det er jo som sådan ikke svært at finde pæne korte vinterridejakker, men jeg synes mange af dem er rigtig dyre. Dernæst er der det problem, efter min mening, at de enten er for tynde eller så varme/tykke, at de er svære at bevæge sig i under ridning. Så det er mit store ønske, at Catago ville udvikle en vinterridejakke, der både er varm, men samtidig utrolig bevægelig, så den er til at ride med. Man kunne jo tænke over i Hybrid serien, så varmen bliver godt reguleret, og man hverken bliver for kold eller for varm under jakken, men kan ånde i den. Den skal have en god kort længde, så man sidder godt i sadlen med den, uden at den bliver pøjet at se på, og meget gerne figursyet, så man ikke ligner en michelinmand 😉 Det må da være en opgave, som Catago’s designere nemt kan løse 😀

Sponsorrytter for Catago

Da jeg først blev udnævnt som PEEK-vinder, og dermed sponsorrytter for bl.a. Catago, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle få sådanne kreative ideer til nyt design. Det er bare vildt sjovt, som den her slags oplevelser, som f.eks. et besøg hos Catago, kan udvide ens horisont og åbne op for nye kreative sider. Jeg synes faktisk også, at det kun er en god ting, at man engagerer sig i sin sponsor, og kan være med til – måske – at give dem nye ideer. Jeg håber i hvert fald, at mine ideer måske ville kunne bruges. Nu har jeg også givet mine Instagram følgere en stemme i forhold til hvilke ridebukser de foretrækker.

Jeg håber, at det har været interessant at læse med, og at I fortsat følger med på min Instagram profil @thrivester også, hvor jeg deler stort og småt fra hverdagen.

Kærlig hilsen

Thrine

 

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *