#2 Godbidder eller ej?

Godbidder eller ej? følger din hest efter dig, eller dine lækre godbidder?

Det er et af de spørgsmål jeg på det seneste tit har spurgt mig selv.

Det er nu lidt over et år siden jeg fik Bagsen, og allerede ved første møde vidste jeg at vi kunne blive de bedste venner.

Jeg har dog i mellemtiden været på efterskole (uden hest) og det har gjort en del. Jeg var jo hjemme i weekenderne, og fik aldrig noget tæt bånd til Bagsen. Jeg var bare hjemme et par dage og så væk igen. Derfor glædede jeg mig helt ufatteligt meget til at komme hjem til ham, da sommerferien begyndte. så vi kunne blive de bedste venner på no time, ingen grimer og tov til at holde os sammen, bare frivillig kærlighed til hinanden.

Endelig hjemme

Problemet var bare, at der ikke rigtig skete noget. Der gik en uge og to uger, uden at jeg følte vi blev meget tættere. Nu hvor jeg ser tilbage på det, var jeg nok bare lidt for utålmodig. Jeg lavede den klassiske, og regnede med resultater her og nu: “Nu gør jeg det og så skal det bare fungere fra dag 1!”

Jeg tog på ferie et par uger, og glædede mig igen meget til at komme hjem. Nu skulle vi rigtig igang med træningen, og se hvad det kunne udvikle sig til.

Vi prøver igen

Efter 3 uger off duty, startede jeg selfølgelig i de små, med ture i skoven og let arbejde på ridebanen. Jeg begyndte så småt at gå ture med ham, istedet for altid at ride ham. Vi begyndte at hygge på ridebanen, med en masse lækker udstrækning (fra mine fantastiske biblioteksbøger).

Men for at få ham til at strække ud, havde jeg brug for godbidder.                   Han fik godbidder når han kom hen til mig på folden, og når vi var kommet ud efter ridning, og igen når jeg satte ham ud på fold. Så begyndte det, tanken om at han måske ikke kunne lide mig men godbidderne. Jeg turde bare ikke lave noget om, for det gik jo så godt!

Lykkedes det?

Jeg begyndte at få hans grime på når han var på fold. Og nu ville han hellere end gerne nusses og hygge uden de der godbidder til hjælp! Dette styrkede min selvtillid helt vildt. Inden der var gået længe blev godbidderne sjældnere (ikke udeblivne) og jeg var/er stadig henrykt over at han nu helt frivilligt vælger at være sammen med mig, fordi jeg er mig!

Vi har stadig langt vej endnu. Men det går i den rigtige retning, og det er det eneste der tæller for os nu!

Håber får knyttet nogle fantastiske bånd til jeres heste og ponyer.

Vi ses i næste opslag!

Følg med i vores dagligdag på Instagram: fe.dressage

Læs også mit andet opslag

foerste-opslag-praesentation