“Hvem behøver i det hele taget en sadel”

Nu er det vidst også snart på tide at jeg får snakket om hele den her last med sadler jeg har. Det er i hvert fald en ting jeg nævner forholdsvis ofte, så for lige at få klarlagt mine holdninger og hvor de kommer fra jamen så tænkte jeg at vi lige så godt kunne tage et helt indlæg om det.

Jeg har gået på rideskole i 10+ år. Jeg har haft mange veninder med egne heste som var sindssygt seje til det ene og det andet, og der kunne jeg jo ikke hamle op med min elevhest hver mandag. Af og til foreslog vores underviser dog at vi skulle ride uden sadel, og det var godt nok med hjertet i halsen de fleste gange at jeg kravlede derop uden min sikkerhed i sadlen. Dog var det noget jeg ret hurtigt lærte at jeg syntes var fedt, så jo oftere jeg kunne slippe afsted med det jo oftere blev sadlen på sin plads i sadelrummet. En del af det var klart at jeg syntes det var sjovt – en anden del af det var at jeg følte mig pisse sej når jeg galoperede uden sadel! Endelig var der noget jeg også kunne være sej til, så hele showet uden sadel startede allerede i min rideskoletid.

Da jeg blev teenager begyndte min krop at udvikle sig, og især mine teenageår husker jeg for forandringen i mine knæ. Jeg begyndte at få mange smerter i mine knæ, og det er kun blevet værre med årene. Jeg mærker mindst til det i ridningen, men allermindst når jeg ikke har sadel eller i hvert fald stigbøjler på. Ser i, det er min brusk i begge knæ der er dårlig, så at ride letridning og træde ned i bøjlerne kan være en kamp på de dårlige dage. Derfor begyndte jeg også at eksperimentere med dressur uden sadel på Buller da jeg havde en lang periode en vinter hvor mine knæ var rigtig rigtig dårlige.

Det har vist sig at være en kæmpe hjælp. Jeg klemmer stadig med knæene jaja, men at jeg ikke skal presse vægt ned i mine knæ – hvis det giver mening – er klart en fordel på de dumme dage. Jeg kan klart mærke en forskel og har langt nemmere ved fortsat at ride når knæene driller – og heldigvis er Buller så sød til at lade mig kravle ned i stedet for at hoppe ned, så jeg heller ikke får stød i knæene fra afsidningen.

Derudover er min balance og mit gå-på-mod på Buller også bare blevet noget helt andet efter jeg begyndte at ride mere uden sadel. Jeg føler mig langt mere i balance på ham uden sadel, da jeg har nemmere ved at mærke og guide ham, end når jeg har en sadel imellem os. Det kan dog godt være en hæmning når vi så smider dressursadlen og støvlerne på, men det er lidt nødvendigt når man går og drømmer om stævner, for der er ikke noget der hedder stævner i Converse og manglende sadel – desværre!

Når vi rider lange ture er det dog rart at have lammefætteren på, for det er det tætteste vi kommer på at have noget på der stadig føles som ingen sadel. Den er rar at sidde i og så kan vi hæfte vores taske på foran så vi kan have plads til vand. Derudover hjælper den også gevaldigt på antallet af hvide hår på mine bukser, for det er bestemt ikke noget min kæreste er begejstret for at jeg udsætter vores bil og lejlighed for haha. Og så er den også bare dejlig varm i vintermånederne. Hvis i drømmer om at tage hul på ridning uden sadel men savner sikkerheden i en sadel, så går mine varmeste anbefalinger i hvert fald til lammefætteren! Min er fra Tika Rideudstyr og har ikke kostet alverden, men den gør et ganske fornuftigt job.

Og lad os så ikke ignorere den åbenlyse faktor: Opsadling og afsadling er noget af det nemmeste i verdenen. Når man er presset på tid eller ekstra doven, jamen så er det bare ridehjelm og hovedtøj på og så afsted. Smart, hurtigt og nemt – og nok den største undskyldning jeg har for at lade sadlen blive derhjemme hvis jeg skal være helt ærlig 😂