fbpx
PEEK 2022,  Spring

At komme tilbage efter et dårligt stævne.

Så må det være tid til en opfølgning på mit tidligere indlæg, https://peek.ridersnotebook.dk/tanker-efter-et-daarligt-staevne/.

Op på hesten igen.

Når men efter vores øv stævne først i Juni, håbede jeg jo at det bare var en enkelt dårlig dag. Jeg forsøge jo stadig at få kvalifikationen til 6 års spring championat for fjordheste, så det måtte vi jo arbejde videre på. Vi havde jo på det tidspunkt kun sprunget lidt mere seriøst i ca. 2-3 måneder, så undervisning brugte jeg meget, simpelthen fordi min springning er blevet noget rusten efter mange år som primært dressur rytter. Boss er jo ret ny i det, så god hjælp fra sidelinjen er så vigtigt, han skal jo gerne blive ved med at finde det sjovt samtidigt med at han får styrke og finde selvtilliden i det. Ugen efter stævnet havde jeg derfor planlagt spring undervisning.

Undervisning efter stævnet.

Første undervisning efter stævnet tegnede til at blive som normalt, jeg havde fået bygget en ganske god bane, med lidt udfordringer, men også en som lagde op til at der kunne laves en god rytme rundt. I opvarmningen var han så fin og ganske som han plejer at være. Men da vores underviser kom og vi skulle starte op på første opvarmnings kryds på 30-40 cm, kunne jeg godt mærke at det ikke var som det skulle. Han var meget tøvende, og jeg fik virkelig en følelse af at jeg nok godt kunne presse ham over, men hvis jeg gjorde ville han hoppe flere meter over og muligvis springe mig ud af sadlen i forsøget. Ud fra den følelse mistede jeg så modet, og fik ikke redet hen imod springet. Det førte logisk nok til at Boss valgte at stoppe, han er utrolig ærlig og forsøger at springe på selv de dårligste afstande, hvis bare jeg mentalt er med og rider som om jeg også tror på det. Gør jeg ikke det siger han nej tak og går uden om. Men direkte stoppe foran helt små spring havde han aldrig gjort før, og slet ikke flere gange i træk som det gjorde der.

Vi blev derfor hurtigt enige om at ændre planen for undervisningen, fokus skulle kun være på at hjælpe Boss med at få lidt selvtillid igen, for turen til stævnet havde tydeligvis sat sig dybere i ham, end først troet. Efter et par forsøg lykkedes det os så at komme over krydset i trav, på igen måde et godt spring, men efter nogle gange begyndte han at springe mere normalt over og mindre tøvende. Det hjalp så lidt på det hele at han kom i gang, og vi kunne forsøge at ride lidt videre på de andre spring. Vi kom desværre slet ikke op på vores normale niveau under træningen men der skete alligevel en del fremskridt undervejs. Og tager vi udgangspunkt i hvor vi startede kom vi meget langt. Vi fik da redet lidt bane og til sidst var der enkelte linjer hvor Boss igen selv trak lidt på og tog initiativ. Så mit håb for at få kvalifikationen var ikke helt slukket endnu.

Stævnet efter.

Ugen efter undervisningen stod den igen på stævne, igen var planen at vi skulle ride 60 og 70 cm. Selve optakten det dette stævne var ikke helt optimal, jeg skulle have haft en med som hjælp, men denne person valgte desværre at melde fra aftenen inden kl. 11. Så der var jeg godt nok noget udfordret for det var et aften stævne en hverdag så jeg kunne ikke nå at finde en en anden til hjælp. Så jeg stod med valget imellem at melde fra eller at forsøge at tage afsted alene, velvidende at vi ikke havde forsøgt det før, og at det med at læsse ikke var helt super.

Når men jeg tænkte at jeg egentlig ikke havde lyst til bare at smide de penge ud af vinduet, så det blev til at forsøge at tage afsted alene der blev løsningen, så måtte jeg jo finde en at spørge om hjælp til at læsse, hvis det blev nødvendigt. De fleste er jo heldigvis rigtige flinke til at hjælpe hvis bare man spørg. Så afsted vi kom, jeg kom en smule sent i sadlen, men ikke noget der gjorde det store. Vi fik varmet op, dog kunne jeg på opvarmnings springene godt mærke at han ikke var der hvor jeg gerne ville have ham, han sprang men bestemt ikke overbevisende. Når men vi kom på banen, og lagde ud med et stop på første forhindring, og så var stilen ligesom lagt. Vi kom dog over i andet forsøg og fik også spring nr 2 med, men ved 3 spring kom bremsen og den skulle han ikke over synes Boss. Vi blev disket, men dommer og bane personale var super søde og jeg fik springet sat ned til et kryds og så kom vi over. Jeg blev også tilbudt at ride banen færdig, hvilket virkelig er en god hjælp i rigtig mange tilfælde, så Stor tak til de dommere der gerne vil hjælpe os ryttere til en god tur på den måde.

Jeg valgte dog at takke pænt nej og meldte i samme ombæring også fra i klasse nr 2. Jeg kunne tydeligt mærke på Boss at det ikke var det rette at blive ved at prøve. Det ville tvært imod bare gøre det hele svære i forhold til at få ham på rette spor igen senere, og der ville jeg hellere tænke langsigtet end på bare at ride et stævne nu og her.

Så jeg skridtede af og red mod traileren. Han var jo sød at have med som han plejer, og det var faktisk også tilbage ved traileren at jeg fik dagens største sejr. Jeg fik ham læsset helt selv, det tog godt nok 15-20 min men vi gjorde det. Jeg ved godt det nok ikke lyder af meget, men for mig var det en kæmpe sejr, for min drøm er at jeg på sigt selv kan tage afsted med ham til diverse ting, uden at skulle være afhængig af at det også passer andre at hjælpe.

Hvad så, intet championat til os i år.

Efter den tur tænkte jeg en del, for jeg havde et stævne mere til at nå at få kvalifikationen. Det stævne var dog 5 dage efter. Jeg troede ikke på at de på magisk vis bare ville fungere den dag, når det ikke have fungeret op til. Så i stedet for at samle på flere dårlige oplevelser, valgte jeg at droppe forsøget på at komme med til championatet. Øv hvor var jeg ærgerlig over det, men det var bestemt den rette beslutning i forhold til Boss. Han er kun 6 år og stadig kun en unghest så vi skulle gerne få massere af muligheder for at komme med til andre stævner og lignende ting. Men det havde da været fedt at kunne ride med her i næste weekend hvor der på Vilhelmsborg  holdes EM for fjordheste, samt hingstekåring og championater.

Seneste stævne.

Det sidste stævne havde jeg allerede meldt til da jeg besluttede mig for ikke at prøve at nå kvalifikationen, så i stedet for at melde fra og “miste pengene” meldte jeg om i klasserne, så jeg ikke skulle ride 2 x 70 men i stedet blev det til 40 cm kryds og 50 cm. Jeg gjorde det i forsøget på at give han en god oplevelse med det. Hvilket vi heldigvis fik. Planen blev dog ændret undervejs, for efter han startede med at stoppe på spring 1 i kryds klassen men ellers sprang bedre og bedre resten af turen. Valgte jeg at lave om og ride 2 gange i den højde i stedet, og det var den helt rigtige beslutning, for det gav en fejlfri tur hvor Boss selv søgte frem og synes det var en sjov opgave.

Første spring

 

Næste step

Vi har så ikke sprunget siden da, da han kort efter det stævne begyndte at virke helt off i ridning generelt, på samme måde som gang gjorde sidste sommer og efterår som der kan læses mere om i indlægget: https://peek.ridersnotebook.dk/naar-noget-bare-ikke-foeles-til-at-vaere-som-det-skal/

Springning er derfor sat på standby, da jeg nu vil have undersøgt helt til bunds hvad det er der bliver ved med at give problemer. For dyrlægen og jeg er enige om at det virker til at være noget mere og andet end bare orm, når det bliver ved med at komme tilbage på den måde. Ormekur er også forsøgt denne gang, det gav lidt bedring men slet ikke nok.

Nu er har jeg så lige flyttet ham, læs mere her: https://peek.ridersnotebook.dk/at-flytte-hesten-og-modtagelse-af-praemie-fra-pavo-for-tidligere-uges-peek/ og efter dyrlægens råd, får han lige nogle uger til at falde til, inden jeg får ham ind til dyrlægen for at få lavet en gastroskopi, for nu vil jeg være sikker på om der er mavesår eller ej. Imellem tiden har jeg sat ham på en Succed kur i håb om at det om ikke andre bare kan lindre lidt. Jeg vil ikke blive ved med at forsøge at behandle i blinde.

Jeg regner bestemt med at opdatere omkring dette når vi når til at få sat det i gang.

 

 

fb-share-icon

Hejsa Mit navn er Rikke. Jeg er næsten lige fyldt 30, puhaa den var lidt hård at komme over ;) Men det er nu ikke så slemt som frygtet. Min blok her kommer til at handle om mig og min skønne fjordhest Boss som er 6 år. Jeg har endnu ikke blesuttet om der skal være en rød tråd, eller om det bare skal være hvad der falder mig ind jeg vil skrive om. Så der satser jeg på at jeg bliver klogere i processen. Men nu har jeg i hvert fald kastet mig ud i det, og så må jeg se hvor det ender. Målet er i hvert fald at hygge mig med det og tage en skriv ad gangen. Men håber da nogen vil læse med, og at nogle af mine ideer vil have relevans for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *