At være bange for at springe?

Der sikkert rigtig mange der har prøvet, at være bange for at springe. Og det vil jeg gerne indrømme jeg har. Frygten for at springe var enorm stor. Jeg gik fra at tro på mig selv til og tænke den tanke når jeg sprang: Han stopper nu også falder jeg af. Men, hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor havde jeg den tanke? Hvorfor var jeg frustreret efter en springundervisning? Hvorfor? Det vil jeg fortælle jer nu.

Jeg har altid været en meget “hård” rytter og ikke rigtig været nervøs for at sætte en pony på plads. Jeg kunne huske hvor glad jeg var da jeg skulle til min første spring time på min part. Det gik udmærket men det endte med at jeg faldt  af. Det udviklede sig til at min pony stoppede til hver undervisning.  Jeg blev rigtig frustreret efter hver springundervisning og havde bare lyst til og sætte mig ned og græde i et stort spørgsmålstegn. Jeg forsatte. Jeg havde en angst i mig især for okserne. Jeg skulle til stævne. Et springstævne. Det ville jeg sige sluttede meget hurtigt. Jeg rider ind på banen og er klar til og ride min første klasse 50 cm. Jeg rider og vi kommer over de 3 første spring. Vi når ikke videre før vi får vores første stop. Vi kommer over og rider videre til det næste spring. Det blev til endu et stop. Og et til vil det næste. Jeg endte med og være grædefærdig kunne ikke huske banen noget som helst. Efter springstævnet begyndte jeg og tro lidt mere på mig selv. Jeg tar til springundervisning og det var en succes. Jeg følte endelig at angsten var ved at gå væk! Dsv skete der det der ikke måtte ske. Jeg bliver nervøs min part stopper og falder af ved en kompilation. Det var virkelig en hård sten der bar faldt ned der. Og gå fra og komme til og være selvsikker igen til og falde ned i kælder bunden igen. Jeg ender faktisk med at hoppe af fordi jeg er rad. Rad for at springe. Det ender faktisk med at vores bestyrelse havde besluttet vores hold skulle lukkes. Der var dsv ikke nok på det og det og det var så nederen. De sidste 4 springundervisninger går fantastisk! Vi ender med at hoppe 80 cm i højdespring hvilket var virkelig stort for os. Det kunne godt være det ikke er særlig højt. Men bare det at vi ender med at springe 80 cm efter alt det vi havde været igennem. Og jeg kan sige at jeg stadig er pisse stolt over det!

Håber i kunne lide en lille bid af min ridehistorie. 🙂