fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2022

Bare en helt normal dag, i normalt ridetøj..

Nu har jeg jo snakket en del om det her med vægttab og så videre. I dag skal vi på en måde fejre det.

 

 

Da jeg gik på Højskole i efteråret 2016 vejede jeg nok omkring det samme som jeg gør nu. For god ordens skyld, så gik jeg på RØDDING HØJSKOLE, hvilket jeg helt klart kan anbefale! De har flere forskellige hovedfag og en masse andre sidefag. Man bor jo selvfølgelig på skolen sammen med alle de andre, men jeg synes det er så hyggeligt. Jeg lærte en masse om mig selv og andre mennesker. Der lærte jeg især at mennesker faktisk godt kan være søde mod en. Jeg oplevede også en masse, som jeg ellers ikke ville have oplevet. Blandt andet en rejse til Syd Afrika, klatre i bjerge, En rejse til de baltiske lande (Letland, Estland og Litaun). Det er ikke lande man normalt ville rejse til. Men at være på højskole er virkelig en dannelsesrejse, men også en rejse for livet! Det er ikke reklame for højskolen! Bare der hvor jeg gik og havde de fedste 5 måneder!

 

 

 

Men på en højskole har man jo også fester. Især den sidste fest som ofte er en gallafest. Så her kommer det rigtig pæne tøj på og der bliver taget en masse billeder og lavet en masse sjov underholdning. Det er ligesom en fejring af alt det man har oplevet. Jeg havde den gang købt en lang tylnederdel. EEEEElsker tylnederdele! Jeg synes det er noget af det flottest! Den havde jeg selvfølgelig på. Det var dog sidste gang jeg kunne have den på, hvor jeg kunne lukke den helt og samtidig kunne trække vejret i den.

 

 

 

Men efter at have tabt mig mange kilo, så skulle jeg lige prøve den igen. Bare lige for sjov jo! Den passede perfekt! Måske bedre end den gang faktisk. Men hvor mange gange kommer man til at rende rundt i en lang tylnederdel til hverdag?! Så derfor tænkte jeg at jeg ville lave et eller andet sjovt med den. Så min søde tvillingsøster kom, Gitte blev striglet godt og grundigt, fik en helvedsmasse showshine og jeg ved ikke hvad på, alt udstyr blev pudset og så var vi ellers klar til at få taget nogle pæne billeder! Kunne dog høre nogle lange suk fra Gitte af, da vi skulle tage billeder. Jeg havde dog min flotte t-shirt på fra CATAGO EQUESTRIAN. Jeg siger jer, den er så lækker at have på!

 

 

 

Men vi fik dog taget en masse fine billeder! Et kan i jo se her på indlægget!

 

Følg min søster på instagram på: @anneandresen1

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *