fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

Få en frieser, sagde de. Det bliver sjovt, sagde de.

Det er ingen hemmelighed at en frieser er en hest der er kendt for sin udstråling, sin hår pragt og ikke mindst sin optræden i shows.
Alt syner så fantastisk nemt med en frieser og mange drømmer sig til at have en sådan pragteksemplar af hest gående i baghaven.
Og ja, jeg var da bestemt ingen undtagelse!

Men.. Har i nogensinde overvejet bagsiden af den smukke guldmedalje? Lad mig fører jer på en lille rejse. En rejse igennem min hverdag med frieser.

En frieser er en fantastisk smuk hest. Lang man, bølger i halen og sort som kuld.
Eneste problem; Sådan ser de ikke ud af sig selv..

Du kommer ud i stalden, velvidende om at der venter dig en lille frieser-bølle. Ham glæder du dig i den grad til at tilbringe din tid med. Ud af folden det går og hen til striglepladsen.
Det første suk kommer hurtigt; Hvem pokker har glemt at fortælle ham, at en frieser altså er SORT? Foran dig står der en brun hest og nærmest smiler provokerende over til dig.

Ja, for første del af bagsiden af den guld medalje er; Støv og snavs ses næsten lige så tydligt på en sort hest, som på en hvid..

Frem med showshinen og striglerne! Problemet er faktisk hurtigt løst, så svært er det jo heller ikke lige at svinge med en strigle eller 10.

Nu tror man rigtigt at så er man da halv færdigt, ikke? Men nåååår nej. Du vender dig imod manen og tænker; Hmm, er ret sikker på en frieser ikke er blond?.
Ganske korrekt. For når en frieser først har lagt sig til ro, mener de bestemt at skulle rode hele boksen rundt, gerne sådan at de kan få alt med ud på folden. Og hvor gemmer man bedst sit hø og halm? Naturligvis i manen!!!

Endnu engang frem med showshinen og en børste. Dette tager ca dobbelt så lang tid som at ordne hele kroppen, for friesere har også en forkærlighed til dreadlocks. Desto flere desto bedre. Og det er da først rigtig fedt hvis halmen er med inde i!

Efter utallige kramper i din arm, og nogle diskussioner med din frieser om, at han altså skal stoppe med at strække halsen op i vejret, er du færdig.
Eller.. Næsten.
Der mangler jo lige en hale.

Halen er endnu værre. 4 gange så tyk som manen og indeholder bestemt også ca 3 gange så meget halm som manen.
Endnu engang må du frem med showshinen og en børste. Og ca en evighed senere, har du faktisk kæmmet dig igennem hele boksen i hans hale!

Kan du fornemme at din bedste ven er en showshine?

Nu bakker du væk, for at betragte dit sorte guld, som du nu har gjort smukt i stand igen!
Men orh damn…… Han har jo også 4 ben med en masse kodehår.. Behøver jeg nævne der også her er gemt halm, til dårlige tider? Enda lidt hø, helt ærligt..

Endnu engang må du frem med børsten, for også her vil hårene gerne danne knuder. Du får redt både mudder, halm og alt andet han nu skulle gemme der nede, ud.

Nu mangler du kun at flette og rense hove.
Og imens du opmuntrer dig selv med, at der ikke mangler så meget grooming mere, husker du også på at; Heey! Ikke en eneste gang er du blevet trådt over foden; Endnu!
For det er en friesers bedste trick. De kan ALTID finde din fod, uanset hvor den må være. Og de rammer HVER gang!

Nåå, du finder din hovrenser frem, og for hurtigt renset 3 af hovene, helt problemfrit enda. Du roser din hest, for han er så dygtig i dag!
Reminder; Ros ALDRIG din hest, før du er helt færdig..

Den 4 hov, den har altså ikke tid i idag. Den skal trods alt støtte hele din friesers vægt, imens han hviler provokerende på det ene bagben.
Du bruger det hemmelige trick: Hiver op i kodehårene. Og se der, det virker!! Du skal lige til at rense og så… nej vent hvad er nu det?! Bom. Din frieser nejer foran dig.
Hvorfor pokker lærte du ham også det, tænker du..

Efter nogle diskussioner om hvorvidt det er vigtigt at få renset hovene, er det ordnet! Så skal der hovfedt på… Lyder nemt ikke sandt? Men hey, har du allerede glemt alt om kodehårene? For de er bestemt ikke kun på koderne, nej. De breder sig også fantastisk smukt ned om hele hoven!
Ud over at du skal sørge for at holde alt håret oppe, imens du fedter hovene ind, går det faktisk ganske glimrende. Han fjerner nemlig kun sin hov ca 9 gange, imens du står der under hans hals og ligner en idiot, der leder efter guld under hans kodehår.
Det bliver en god dag, kan du mærke!!

Nu er du nået til vejens ende. Næsten. Du skal liiiiige have flettet den man der, så den ikke er i vej når du rider. Der er trods alt INTET værre end en tøjle der bliver slugt fuldstændigt, af en kæmpe man. Bl.a fordi manen altså ikke giver slip igen.

Du henter din skammel, og finder en masse elastikker frem, du skulle jo gerne være på den sikre side, og så starter du ellers med din hingstefletning. Den er du ved at være professionel i at lave!
Din hest synker hovedet til en behagelig højde for dig, fordi det har han altså lært.

Ca halvvejs og kun 4 kramper i hånden senere, hører din hest en lyd. KAPOW oppe i frieser position med hele halsen og kapow, flyver lille dig ellers med op og ned af skamlen… Flot, nu kan du starte forfra.
Igen er du ca halvvejs, og du siger truende; Du kan bare prøve på at gøre det igen! Men din krik, han står helt nydeligt og lytter til dig.

Endelig er du helt nede i bunden og for flettet de sidste løse hår ind. Og færdig!
Men.. Hvad pokker er nu det?! En kæmpe tot, ligger på den anden side af den store hals…. En kæmpe tot du ikke fik med i hingstefletningen..

Du magter ikke mere i dag, kort overvejer du enda bare at klippe totten af, men din fornuft indhenter dig hurtigt.
Du lader det sidde som det er, og sadler nu op. Afsted på ridetur, inden han kommer i tanke om, at han slet ikke har trådt på dig i dag endnu!
________________________________________

Hjemvendt fra en fantastisk ridetur, hopper du nu af for at rose din krik. Han nyder det og ved udemærket godt han er færdig.

Du beslutter dig for at lukke ham ud en times tid endnu, altså, hvad skulle der ske?
På vej ud på folden, bemærker du dog at du har glemt at flette ham op igen. Det vil du lige skynde dig at gøre på vejen. Han står jo så fint der og græsser imens. I det du er færdig, træder et lille skridt tilbage, for at beundrer dit værk, ser din krik op og SLAM… Der kom hoven. På din fod. Ville da også have været mærkeligt at han havde glemt sin egen tradition….

Godt muggent smider du ham på fold og lurer lidt på ham inden du går- Åh nej- Hvad er nu det?! Åh nej nej nej….. Han har fået øje på det… ÅH NEJ!!!!

Plask. En kæmpe mudderpøl, og en lille frieser som massere det hele godt ind i både man, hale og hele kroppen.

Du glæder dig allerede til endnu en omgang i morgen, suk….

 

For en sikkerhedsskyld, må jeg hellere nævne at jeg har skrevet teksten med et glimt i øjet, og berettet ud fra egne erfarringer 😉

Stay awesome Ninjas // DD

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *