Dag 5: Uansvarlige bilister… Alene på tur

Puha, har i også svedt i dag? Det kan jeg i hvert fald love jer for at jeg har! Her i Randers rundede vi 34 grader i løbet af dagen, og selvom der var okay med vind var vinden alt for varm og hjalp intet.

Jeg havde derfor aftalt at ride om aftenen med min veninde Jasmin. Det skulle nå at blive en noget bedre temperatur før vi skulle ud og skridte tur, så indtil da kørte vi til vandet og svømmede. Jasmin havde sin mand og søn med, og jeg slæbte vores nyeste skud på veninde-stammen med også. Det var en super hyggelig tur, og selvom vandet var koldt i starten var det virkelig tiltrængt at blive kølet ned.

Om aftenen måtte Jasmin dog aflyse vores ridetur. Hun var blevet dårlig, så vi aftalte at ride tur en anden dag. Men nu havde jeg lige sat mig for at mig og Buller skulle afsted ud i det blå, så jeg måtte så bare gøre det alene. Havde det været enhver anden hest havde jeg ventet, men Buller er den bedste turmakker, med eller uden andres selskab, så med helt ro i maven begav jeg mig ud mod stalden.

Det var ulideligt varmt, og havde det ikke været første gang ud på tur det nye sted havde jeg taget turen uden sadel. Men jeg vidste ikke hvad vi skulle møde, så sadlen kom på – og heldigvis for det!
For enden af grusvejen til stalden holdt der en lille hvid bil fra kommunen. Buller havde lige passeret marken med de andre heste, så han havde hovedet højt og fuldt fokus på dem mens vi nærmede os bilen. Bilen var slukket, men vinduet tættest på os var rullet ned og i bilen sad en kvinde. Jeg talte højt til Buller, roste ham for at passere hestene uden påstyr og eftersom at Buller havde sine fine gummistøvler på (altså hans boots, som 1:1 lyder som et børnehavebarn i gummistøvler haha) var vi altså hverken lydløse eller noget. Jeg tvivler derfor stærkt på at damen IKKE havde set os eller i hvert fald hørt os. Alligevel vælger hun at starte bilen med fuld blæs på anlægget lige som vi er ud foran bilen. Buller – og jeg selv for den sags skyld – bliver møghamrende forskrækkede, og jeg priser mig virkelig lykkelig for at jeg har så sød en hest der springer men stopper direkte efter. Og her er jeg også ekstra glad for sadlen, for jeg var nok blevet på uden sadel, men den støttede mig lige det ekstra da jeg var på vej udover siden. Damen skænkede os knap nok et blik og kørte ikke engang. Jeg fik vist også talt med lidt store ord da vi passerede bilen, om hvor uansvarlig folk kan være.

Da jeg fik reflekteret lidt over det længere nede af vejen kunne jeg virkelig mærke hvor sur det gjorde mig. Her kommer jeg, en fremmed, på min hest helt alene på tur. Tænk hvis jeg ikke var tryg ved at ride tur, og derfor fik en rigtig dårlig oplevelse? Tænk hvis min hest ikke var jordens sødeste, men derimod var stukket af helveds til med mig? Tænk hvis jeg var røget af, eller hvis min hest var hoppet ind mod bilen og skadet den eller sig selv?

Nogle bilister er rent ud sagt nogle idioter. Men at det skulle være en hjemmehjælper i en kommunalbil havde jeg ikke regnet med skulle sætte mit pis i kog. Og støder jeg på hende igen, og laver hun samme nummer, jamen så kan jeg love jer for at jeg hopper af og får forklaret hende hvor direkte farlig en opførsel det er. Heldigvis er det yderst sjælendt at jeg møder bilister der ikke tænker sig om. Vi møder flest biler der sætter farten ned, trækker ud og venter med at gasse op til de har passeret.

Man ved dog aldrig hvad man kan støde på på tur, og derfor har jeg også ALTID min telefon med ud. Sker der noget skal jeg kunne få fat på folk hurtigt, så min telefon er altid i mine lommer på låret i mine ridebukser. Derudover informerer jeg altid folk om at jeg rider ud. Hører de ikke fra mig efter en rum tid er der noget galt – især hvis de ikke kan få kontakt til mig heller. Derudover kan det være en super god ide at dele lokation med sine staldveninder. Det kan man både gøre i “Find”-appen på telefonen, eller på Messenger-appen. På den måde kan personen du deler med altid se hvor du befinder dig, så længe delingen er aktiv og der er strøm på din telefon.

For lige at slutte opslaget af på en positiv note, så gik resten af turen som smurt. Buller skridtede raskt frem hele turen med ørene fremme, og selvom det hele var nyt var han fuldstændig kold og kølig. Vi fik en lille trav og en lille galop, og så red vi ellers hjem igen. I alt kom vi på en tur på små 40 minutter, men det føltes som 10 når man er i verdens bedste selskab ❤️