fbpx
ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Det er ligesom at cykle…

Jeg har holdt en 5-6 års pause fra ridningen, hvor jeg en gang imellem har sneget mig til en tur på mine søstres heste eller søde veninders – men det er altså langt fra det samme som at have sin egen hest ! I marts måned i år fik jeg muligheden for igen at få hest og jeg greb selvfølgelig straks chancen. Efter et par måneder med genoptræning af både mig og Dolly (som havde gået med føl) var vi klar til at begynde at springe lidt igen.

Dolly havde bestemt ikke glemt hvordan man gjorde – men det havde jeg ihvertfald i en vis grad. Kroppen reagerede alt for langsomt på det øjnene så – når de altså så noget ! En underviser fortalte mig at det med at springe det glemmer man ikke – det er ligesom at cykle, man er bare blind ! Det må siges at være spot on ! Det har taget mange træninger og mange dage med bomarbejde for at træne øjnene op igen og finde en afstand, heldigvis er jeg ved at være på rette spor igen, men det har krævet hårdt arbejde, god undervisning og træningsplanlægning.

Jeg er så heldig at jeg har muligheden for at ride ved min gamle underviser, som jeg startede med at ride ved tilbage i 2007 det er ovenikøbet også ham der har redet Dolly til – så han kender os begge. Det giver mig tryghed i undervisning at vide at han kender mine begrænsninger og ved hvornår man kan presse på og tryghed er som mange ved en ret basal ting for indlæring 🙂

En gang om ugen kører vi afsted til springundervisning og derudover prøver jeg at lægge noget bomtræning ind en gang ugentligt – her gør det nemlig ikke så meget hvis en afstand kikser sammenlignet med når jeg rider en bane. Derudover er det også en god måde at tjekke op på hvor det halter lidt i dressuren 😉 Dolly er heldigvis jordens sødeste hest som altid tilgiver når jeg laver en fejl eller 10 🙂

I dag har vi været til træning og det gik kanon godt, vi øvede faste afstande, noget der godt kan være lidt svært for Dolly og jeg da hun meget gerne vil videre og hen over det næste spring og det duer altså ikke altid når man skal lave fem lige store galopspring. Særligt i dag var det skønt med en god træning for på lørdag skal vi til vores andet stævne sammen – sidste gang glemte jeg spring nr. 7, men ramte til gengæld 8’eren helt perfekt !

Følg gerne med på min instagram for flere billeder og video @sisse.tollestrup

 

fb-share-icon

Mit navn er Sisse jeg er 25 år gammel og arbejder til daglig som fysioterapeut. Alt min fritid bruger jeg med min familie og vores heste. Selv har jeg My Dolly som er en 11 års hoppe efter Diadem. Jeg har i år genoptaget min ridekarriere efter 5 års pause.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *