fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

🙊Dressur er vigtig, så husk at gøre den sjov🙊

De fleste springrytter ser dressur-træningerne som træninger, der bare skal overståes så hurtigt som muligt. Jo hurtigere de er ude af verden, jo bedre er det. Jeg har selv været der. Jeg fik første min øjenåbner for dressurens vigtighed, da jeg skiftede til hest. Før dette, så var dressurtræninger bare noget, hvor jeg hoppede over, hvor gærdet var lavest.
Så hvad giver dressuren?

Dressuren giver mange ting til dine springning. For at være konkret, giver dressuren: kontrol, forståelse og finpudsning af signalerne. For selvom jeg ikke er meget for at indrømme det som springrytter, så er der en sammenhæng mellem din dressur og din springning. Puha, nu bliver jeg nok forhadte af alle springrytterne. Men det er sandt. Dressuren er med til at danne basis for alle de signaler og færdigheder vi bruger i springningen. Hvis ikke vi kan dreje hesten ordenligt i dressuren, hvordan skal vi så kunne lave en hurtig vending i omspringning. Dressur er altså vigtig for en god springrytter, om vi vil indrømme det eller ej. 

Dressurens perfektionisme

Ikke nok med, at dressuren bidrager til ridning. Den kan også bidrage til det mindset, som du tager med ind på springbanen. Til tider glemmer jeg i hvert fald selv, at præsicion og perfektion er lige så vigtig i springningen som det er i dressuren. Får du ikke lagt din linje ordenligt, får du lænet dig for meget frem eller er hælene ikke nede, kan dette have store konsekvenser på kvaliteten af de spring du får. Det gode spring er når det hele passer sammen, derfor kan den mindste detalje være den vigtigste ligesom i dressur. Derfor kan dressuren perfektionisme, være med at forbedre din springning. 

Husk at gøre dressuren spændende

Det er det sværeste for mig. At gøre dressuren spændende. Jeg har gennem tiden lært, at dressur ikke er ensbetydende med, at man skal ride rundt i sandkassen og lave runde volter. Dressur kan være mange ting, især fordi du kan træne mange forskellig ting. Dog er mit ‘go-to’ bom-dressur, hvor dressurøvelser spices op med bomme for at gøre det mere spændende. Mangler man ideer til bomøvelser, kan man læse mit indlæg om dette her: https://peek.ridersnotebook.dk/bomarbejde-og-alle-fordelene/

En anden mulighed er at nytænke dressurbanen. For hvem siger man ikke kan ride dressur på marken, i skoven eller på stranden? INGEN. Alle disse steder kan man øve dressurøvelser. Overgange, changementer, bøjninger og meget mere. Kun fantasien sætter grænserne!

Dressuren skal ikke altså ikke undervurderes. Den er vigtigere end man skulle tro (meget vigtigere end vi, springryttere, nogensinde kommer til at indrømme). Vi bruger den over det hele, uden rigtig at lægge mærke til det. Så derfor skal vi også huske at træne den ordenligt.

Tusind tak for din tid!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *